Før spædbørn kan snakke, er de i stand til at forstå basale følelser som glæde og vrede, der ligger gemt bag voksnes ansigtsmimik. Men kan spædbørn egentlig opfange, hvis to voksne bliver uvenner, selv hvis de ikke skændes højlydt?
En ny undersøgelse, udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Experimental Psychology, peger på, at spædbørn allerede i en alder af ni måneder fornemmer, hvis to voksne går fra at være venner til at være uvenner. Det gør børnene tilsyneladende ved at se på de voksnes kropsholdning og høre tonelejet i deres stemme.
»Undersøgelsen er flot lavet og godt kontrolleret. Det er svært at finde nogen anden forklaring, end at børnene rent faktisk fornemmer et skifte i de to voksnes relationer. Det er helt nyt,« siger Søren Risløv Staugaard, postdoc på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han har ikke selv medvirket i undersøgelsen.
Spædbørn fanges af det uventede
Det er bredt accepteret i udviklingspsykologien, at spædbørn kigger i længere tid på ting, de finder overraskende eller uventede. Det udnyttede forskerne fra University of Chicago til at teste, om børnene opfangede, når der skete bratte skift i folks holdninger til hinanden, signaleret med et imødekommende eller afvisende kropssprog og toneleje i stemmen.
Når spædbørnene så videoer, hvor to voksne starter med at dele holdninger om et emne, eksempelvis mad, men i næste klip vender ryggen til hinanden med armene krydsede, så kiggede børnene i længere tid på skærmen.
Børnene virker overraskede over, at de to voksne pludseligt er afvisende over for hinanden, når de lige har været enige om maden. Det er sandsynligvis derfor, at børnene kigger længere på disse videoer, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.
\ Fakta
Udviklingspsykologi er en psykologisk disciplin, der beskæftiger sig med forandringer over tid af det enkelte menneskes følelser, perception, tænkning, adfærd og sociale liv. Kilde: Den Store Danske
Det er Søren Risløv Staugaard enig med forskerne i. Han mener, at det er svært at finde en anden forklaring.
»Spædbørn har normalt en tendens til at kigge længere tid på positivt kropssprog, men her kigger de på det negative, og det skyldes sandsynligvis, at børnene bliver overraskede over, at de voksne pludselig ikke længere udtrykker enighed og venskab,« siger Søren Risløv Staugaard.
»Det lader altså til, at disse ni måneder gamle spædbørn er bevidste om, hvorvidt folk er venner eller ej. Jeg tror også, at børnene vil være bevidste om en lignende konflikt hos deres forældre, men forsøget her er selvfølgelig ret opstillet og vil ikke nødvendigvis afspejle virkelighedens kropssprog.«
Spædbørn lærer lynhurtigt
I udviklingspsykologien diskuterer forskere, om vi mennesker er født med en social intelligens og forståelse, der hjælper os til at forstå de omgivelser, vi bliver født ind i, eller om vi lærer alt fra bunden.
Selvom børnene er i stand til at forstå de sociale relationer i et uvenskab i en alder af ni måneder, så peger det dog ikke nødvendigvis på, at evnen er medfødt, vurderer Søren Risløv Staugaard.
»Børn lærer meget tidligt at genkende følelser bag ansigtsmimik ved at studere deres omgivelser, og det kan i princippet også gøre sig gældende med kropssprog og stemmeføring. Men forskningen her gør os ikke klogere på, om disse evner er medfødte eller tillærte,« siger Søren Risløv Staugaard.
Fællesspisning er udtryk for sammenhold
Forskerne bag undersøgelsen viste billeder af de to voksne, hvor de spiser sammen, for at lade børnene vide, om de voksne var venner eller ej.
»Der er et indbygget socialt element i det at spise sammen med venner og familie, så vi tænkte, at spædbørn muligvis bruger spiseadfærd til at drage konklusioner om sociale relationer,« siger en af forskerne bag undersøgelsen, professor Katherine D. Kinzler, i en pressetekst på University of Chicagos hjemmeside.
Skift i stemning fanger opmærksomheden
Forskerne delte 64 spædbørn op i grupper, hvor en af grupperne fik vist en video af to voksne, der spiste den samme mad og udtrykte nydelse ved maden ved at sige »ooh, I like that« (»Mmm, det kan jeg godt lide« på dansk) i et højstemt toneleje.
En anden gruppe af spædbørn så en video, hvor én voksen udtrykte behag ved maden, men hvor den anden udtrykte ubehag ved at sige: »Ew. I don’t like that.« (»Ad, det kan jeg ikke lide.«)
Derefter så halvdelen af hver gruppe spædbørn en video, hvor de to voksne udtrykte venskab ved at kigge smilende på hinanden og sige »Hi« (»Hej«). Og de to andre halvdele så en video, hvor de to voksne vendte ryggen til hinanden og sagde »Hmprf« i en uvenlig tone.
De to videoer sluttede med et såkaldt still-billede af de to voksne enten med ryggen til hinanden eller med front til hinanden.
Forskerne kunne se, at spædbørnene, der så videoerne, hvor de to voksne var enige om maden og derefter vendte ryggen til hinanden, kiggede i længere tid på skærmen ved still-billedet.
\ Udviklingspsykologiens psykologi
Udviklingspsykologer kigger generelt på tre basale kategorier:
1) Universelle forandringer. Kendetegnende biologiske træk og forandringer ved vores art, der opstår, når vi bliver ældre – for eksempel puberteten og kvindens overgangsalder.
2) Kulturspecifikke forandringer. Historiske og samfundsmæssige udviklingsforløb, der skaber en fælles referenceramme for grupper af mennesker, der vokser op sammen inden for en kultur. For eksempel var betingelserne for udvikling stærkt forskellige for den danske generation, der voksede op i 1920’erne, og for den generation der nu vokser op i 2000.
3) Idiosynkratiske forandringer. Omfatter både unikke begivenheder i det enkelte menneskes liv, samt personens egne subjektive oplevelse.
Kilde: Den Store Danske