Sjusk med sproget er et tegn på overskud
Utydelig tale er tegn på god beherskelse af sproget, vurderer dansk ph.d.-studerende.

Ingen grund til at ærgre sig, hvis vi sjusker med sproget. Det kan været et tegn på, at vi er gode til det. (Foto:Colourbox)

»Det bliver hundrade kroner,« siger en kassedame, der har tyrkisk som modersmål. Hun udtaler alle bogstaverne i talordet 100.

»Men faktisk siger danskerne nærmere ’hunåd’,« forklarer Ruben Schachtenhaufen, ph.d.-studerende ved Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi, Copenhagen Business School (CBS).

Han forsker i de reduktioner i sproget, der kan ses som sjusk.

Udgangspunktet er en database med flere end 70.000 indtalte ord. Et af målene for Ruben Schachtenhaufens afhandling, som han afleverer om et halvt år, er at opstille regler for sprogsjusk på dansk.

»For at lyde naturlig skal man reducere udtalen de rigtige steder. Reglerne for, hvordan vi sjusker, er forskellige fra sprog til sprog, og det kræver stor erfaring at gøre det på de rigtige steder og på den rigtige måde. Derfor er det ikke et svaghedstegn, når man sjusker. Tværtimod viser det, at man behersker sproget,« forklarer han.

Regler for sjusk

Vores sjusk er altså ikke tilfældig. Ofte fjerner vi grammatiske småord, endelser og ekstra information, så sproget bliver mere effektivt.

Hvis vi siger et ord, vi lige har nævnt en gang, forkorter vi det, fordi det ord allerede forventes at være forstået, første gang vi nævnte det. Vi udelader også små ord, som vi betragter som underforståede.

Eksempelvis kan: »Det er sådan ret stort«, blive til »dsnøh ret stort,« forklarer Schachtenhaufen, fordi ’det er sådan’ er småord, som ikke indeholder ret meget information.

»Ved at nedtone de mindre vigtige elementer, får vi større fokus på det budskab, vi ønsker at formidle,« tilføjer han.

Fonetik vigtigere end grammatik?

Ruben Schachtenhaufens forskning skal først og fremmest gøre computere bedre til at håndtere talesprog, men han håber også, at man vil tage pointerne til sig i sprogundervisning. 

Korrekte grammatiske endelser er ikke det vigtigste, hvis man gerne vil tale et sprog flydende, mener han.

»Grammatikken er det første, der ryger, når vi taler, så den er tilsyneladende ikke særlig væsentlig for forståelsen. Måske ville vi få bedre sprogundervisning, hvis vi fokuserede mere på fonetik frem for grammatik,« siger Schachtenhaufen.