Sådan lærer svenske elever at stave og skrive med rekordfart
Elever i 1. klasse skriver på computer og diskuterer sig frem til viden, læsefærdigheder og netværk - før de lærer håndskrift - i svensk pilotprojekt. Eleverne lærer lynhurtigt både at læse og skrive.

Lærer Wera Gentele med to elever fra en af skolerne i Sollentuna uden for Stockholm. (Billede: Fra video på YouTube af Arne Trageton)

”Gåde: Hvad er jeg? Jeg er lille. Jeg har en knop på rumpen. Jeg er smal. Du har mange derhjemme. Jeg findes i mange farver. Den har en hætte. Af: Viktor og Marcus.«

»William: Jeg tror, at det er en knap på nogle bukser.”

Gåden er skrevet af Viktor, Marcus og William. De syv-årige går i første klasse i Sollentuna, en velstående forstad nord for Stockholm.

Denne kommune vil være den bedste i Sverige, når det kommer til uddannelse.

Derfor er det ikke tilfældigt, at læreren Annika Agéli Genlott har afprøvet et program, hvor to førsteklasser har lært sig at læse ved at skrive på computer, før de lærte håndskrift.

Tasteklik på computer før motorik i håndskrift

Tanken er, at håndskrift kræver fingerfærdighed; en motorik, som mange førsteklasseselever endnu ikke har.

Derfor udsættes træning i håndskrift til 2. klasse, så eleverne ikke får for meget at arbejde med på én gang.

Computer gjorde elever bedre til at skrive og læse

Video som forklarer og viser WTR-metoden i et klasseværelse i Sollentuna, lagt ud af Arne Trageton

Sammen med professor Åke Grönlund fra Örebro universitet, har Annika Agélig Henlott fundet ud af, at børn, der fulgte det nye program, kunne skrive og læse bedre end jævnaldrende, der fulgte normal undervisning.

Teksterne var længere og havde mere klar historiefortælling med mere logisk opbygning, hedder det i en fagartikel publiceret i tidsskriftet Computers&Education.

Allerede mod slutningen af første skoleår skrev eleverne som tredjeklasseselever, ifølge lærerne selv. Også læsefærdighederne steg. Andelen af hurtiglæsere steg især kraftigt.

Sociale computernetværk til efterkritik

Metoden er ikke ny. Den kaldes Write to Read, WTR. Helt tilbage siden 1980’erne er computere og WTR blevet kombineret i klasselokalet.

Før stod maskinerne ofte i specielle computerlokaler. Nu er computerne flyttet ind i det almindelige klasseværelse. Det giver nye muligheder.

I dette projekt tages Write to Read i brug også i et andet fag end modersmålsundervisningen, nemlig i matematik.

Men vigtigst: Eleverne kan bruge sociale computernetværk til at kommentere på hinandens skrivning. Derfor kaldes den nye variant for Intergratid Write to Read, iWTR.

Net-kommentarer stimulerer elever

Den sorte skrift er elevernes fortælling. Den blå skrift er lærerens kommentar: ”Du har virkelig gjort mig nysgerrig! Det bliver spændende at høre, hvad der sker med prinsessen.” (Billede: Fra video på YouTube af Arne Trageton)

Den pensionerede forsker Arne Trageton har arbejdet med Write to Read i Norge siden årtusindskiftet. Han har også udgivet bogen ’At skrive sig til læsning’.

Arne Trageton har fulgt projektet i Sollentuna. Han mener, at netop kommentarerne er vigtige. Skrivning er socialt. Vi skriver for at nå frem til andre mennesker.

»Den sociale kommentarfunktion stimulerer ikke kun eleverne til at læse. De lærer også, hvordan de skal skrive en god kommentar, og god opførsel på sociale medier,« siger han til forskning.no.

»Jeg glæder mig til, at disse børn kommer i Facebook-alderen. Så vil blogs og kommentarfelter også få mere indhold og blive meget mere interessante at læse,« fortsætter Arne Trageton.

Syntetisk talestøtte hjælper

Forskerne i Sollentuna tog også syntetisk tale i computerne i brug. Eleverne skrev, og computeren læste det op, som de havde skrevet.

Talesyntesen var gavnlig på to måder: 

  1. Den fungerede som en mundtlig stavekontrol. Hvis eleverne havde skrevet et ord forkert, kom det også forkert ud af højtaleren.
     
  2. Svage elever kunne bruge talesyntese som læsestøtte. Dermed blev de ikke udelukket fra det digitale fællesskab.

Computer hjælper også de svageste elever

Arne Trageton mener, at tastatur og computer er den bedste måde at møde skriftsproget på, også for de svageste.

Elever fra en af skolerne i Sollentuna uden for Stockholm, som deltager i Intergrated Write to Read-forsøgene. (Billede: Fra video på YouTube af Arne Trageton)

»Hvis du bliver presset til at skrive i hånden, før du er motorisk moden, oplever du nederlag allerede i første klasse. Dette rammer særligt drenge,« siger han.

»Nederlagene kan ødelægge læsefærdigheden. Frafaldet i videregående skole starter allerede i første folkeskoleklasse med følelsen af at komme til kort,« mener Arne Trageton.

Computer frigør kræfter til det vigtigste

Når almindelige førsteklasseselever må knokle med viskelæder, krøllet papir og dårlig plads i slutningen af linjen, kan elever med tastatur lave bogstaver, som ser lige pæne ud hver gang.

Kræfter og arbejdslyst bliver frigjort til det, som virkelig er vigtigt: At udtrykke egne tanker, og lade disse tanker møde andre tanker fra medelever og lærere, ifølge iWTR-metoden.

Læreren skal være dygtig

Men læreren bliver langtfra overflødig i klasselokalet, når computeren rykker ind som skriveværktøj. Tværtimod.

»For at social læring gennem computernetværk skal fungere, er der brug for en dygtig lærer som organisator og samtalepartner,« siger Arne Trageton.

Skriv hellere i par end hver for sig på iPads

Arne Trageton er også skeptisk over for det købepres, som computerindustrien lægger på skolen.

Fortælling fra elever i første klasse i skole i Sollentuna uden for Stockholm, som er med i Write to Read-forsøgene. (Billede: Fra video på YouTube af Arne Trageton)

»I Sverige ser jeg resultatet af reklamekampagner for en iPad til hver elev. Mine erfaringer viser, at eleverne bør skrive i par på computeren,« siger han.

Parvis kan eleverne udvikle evner inden for samtale og samarbejde.

Forskning i 8. klasse

Arne Trageton mener, at hvis Sverige og Sollentuna havde brugt færre penge på computerudstyr, kunne de have brugt flere på videre forskning om Write to Read-metoden.

Den form for forskning er uanset hvad i gang. Annika Agéli Genlott og Åke Grönlund er i gang med nye forsøg i otte førsteklasser.

Disse forsøg vil give endnu bedre dokumentation af metoden, som bruger skrivning og samtale for at lære eleverne læsning og sociale færdigheder med digitale værktøjer.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker