Annonceinfo

Sådan giver sport god integration

International forskning i bl.a. Danmark viser, hvordan sport bliver et godt middel til at integrere udlændinge i et samfund.

Det er lettere at falde til i en sportsklub, hvis træneren sørger for at lytte til spillerne, og hvis det handler om at lære og blive bedre i stedet for at tabe og vinde. (Foto: Colourbox)

Idræt holder dig sund, giver højere IQ – og kan under de rette forhold også være et rigtigt godt middel til at integrere indvandrere.

Ny forskning fra bl.a. Københavns Universitet viser, at det er afgørende, om idrætsklubben lægger vægt på udvikling og indlæring i stedet for ren konkurrence.

»En tydelig positiv faktor for integration er klimaet omkring motivering i sportsklubben, hvor det handler om at lære og udvikle sig og måske arbejde kreativt sammen om udfordringer – det kan f.eks. være at klatre i par, hvor den ene klatrer skal sikre, at den anden kommer sikkert op,« fortæller Anne-Marie Elbe, lektor på Institut for Idræt ved Københavns Universitet og én af de seks forskere bag undersøgelsen.

En anden vigtig faktor for at skabe integration er, at træneren tør slække lidt på sin autoritet og lade sportsudøverne få indflydelse på træningen og hverdagen i klubben.

»Demokratisk lederskab er bedre end en skarp autoritet,« konstaterer Anne-Marie Elbe, der har stået i spidsen for den del af studiet, der netop har fokuseret på motivation i klubben og trænerens lederskab.

Det skal handle om andet end at vinde eller tabe

Anne-Marie Elbe har sammen med fem forskere fra andre europæiske lande analyseret spørgeskemasvar fra ca. 1.600 medlemmer af sportsklubber i Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien og Storbritannien.

Fakta

Forskernes definition af integration

Forskerne kigger på to typer identitet for at afgøre, hvor integreret en person er:

Etnisk identitet: Hvor stærkt holder man fast i den baggrund, man har med fra et andet land
Kulturel identitet: Hvor meget lader man sig påvirke af den kultur, man lever i nu

En person med stærk etnisk identitet og svag kulturel identitet er svær at integrere.
En person med balance mellem de to har lettere ved at blive integreret.

Pointen i projektet er, at især klimaet i klubben og trænerens tilgang påvirker de to identiteter.

Undersøgelsen omfatter både individuelle sportsgrene og holdsport og bygger på svar fra både eliteudøvere og amatører i alderen 13 til 19 år. 

Svarene viser, at hverken typen af sport eller niveauet den bliver dyrket på spiller nogen rolle for, om personen føler sig integreret. Derfor har forskerne et samlet råd til alle sportsklubber, der kæmper for bedre integration:

»Vores anbefaling er, at træningsprogrammer designes, så udøverne arbejder sammen med udfordrende opgaver, hvor de udvikler nye evner som f.eks. når man sammen prøver en ny sport eller kaster sig over en dans. Det er vigtigt, at det ikke hele tiden skal handle om at vinde eller tabe eller om aktiviteter, hvor det er ’os mod dem’,« siger Anne-Marie Elbe.

Kvinder kan lettere blive integreret i Danmark

Forskerne har i spørgeskemaerne afdækket en persons følelse af at være integreret ved at stille en lang række spørgsmål, som har afdækket bl.a.:

  • hvor stærkt personen er knyttet til deres etniske identitet (det oprindelige hjemland)
  • hvor åbne han eller hun er over for andre menneskers ideer
  • hvor god personen er til falde til i den nye kultur

(Du kan se de konkrete spørgsmål i boksen under artiklen.)

Hovedkonklusionerne går på tværs af landegrænser i Europa, men der er selvfølgelig forskelle i detaljerne.

Fakta

Det har været fremme, at indvandrere i f.eks. dansk fodbold har svært ved at udvikle sig, bl.a. fordi træneren har for lidt autoritet, ikke for meget. Anne-Marie Elbe understreger, at projektet ikke har set på trænerens effekt på præstationer, kun på integration.

I Danmark og øvrige undersøgte lande viser kvinder større potentiale for at blive integreret end mænd. Bortset fra i Spanien, hvor der ikke er nogen forskel mellem kønnene. Sådan nogle forskellige resultater kan have noget at gøre med, hvor indvandrerne kommer fra i de enkelte lande.

Forskerne har endnu kun kradset i overfladen, så de kan ikke komme med sikre forklaringer endnu, men eksemplet viser, at det er svært at trække én samlet standard for integration ned over flere forskellige lande.

»Selvom vi har identificeret faktorer, der er vigtig for integration i alle fem lande, så er det selvfølgelig vigtigt, at anbefalingerne bliver tilpasset specifikt til hvert enkelt land,« bemærker Anne-Marie Elbe.

Vil gerne teste ordentligt ude i klubberne

Forskernes undersøgelse giver et billede af, om folk føler sig integreret og hvad der kunne integrere dem.

De seks kolleger har en drøm om at fortsætte studierne ved bl.a. at uddanne trænere til at arbejde med indvandrere, som er svære at integrere (se boksen) for at teste, om deres anbefalinger rent faktisk ændrer noget. Men forskerne mangler stadig at finde penge til at gå videre.

Forskningen er lagt frem på en konference på Madeira i den europæiske forening for sportspsykologi (FEPSAC) og er ved at blive skrevet sammen til videnskabelige artikler.

Det svarede sportsfolkene på

Her er de konkrete spørgsmål, som forskerne stillede sportsfolkene i undersøgelsen for at afdække deres mulighed for at blive godt integreret i f.eks. Danmark:

Jeg undgår at blive venner med folk fra andre etniske grupper
Jeg har det ofte dårligt med at tilhøre min etniske gruppe
Det er vigtigt for mig at identificere mig med den danske kultur
Jeg føler mig tæt forbundet med min etniske gruppes kulturelle traditioner
Det gør det svært for mig fra at omgås folk fra andre etniske grupper
Jeg er ofte forvirret over, hvilken etnisk gruppe jeg skal identificere mig med
Jeg identificerer mig generelt stærkt med den danske kultur
De værdier, der er forbundet med min etniske gruppe, præger de valg og beslutninger, jeg tager i livet
Jeg føler mig generelt ikke tilpas med at være omkring medlemmer fra andre etniske grupper
Jeg føler mig ofte fortabt, når jeg tænker på, hvem jeg er som en etnisk person
Jeg retter mig sædvanligvis efter danske værdier
Det er generelt en vigtig del af mit image at tilhøre en etnisk gruppe
Jeg føler mig ikke tilpas med at omgås folk fra andre etniske grupper
Jeg er forvirret omkring min indstilling til den etniske gruppe, jeg tilhører
Det er vigtigt for mig at gøre de danske værdier til mine
Min etniske gruppes værdier bestemmer min måde at leve på
Jeg bruger ikke meget tid blandt medlemmer fra andre etniske grupper
Jeg føler mig sædvanligvis ikke tilpas omkring medlemmer fra min egen etniske gruppe
Jeg føler mig tæt forbundet med den danske kultur
Jeg vil gerne beholde traditionerne fra min etniske arv
Det er ikke muligt for mig at involvere mig i aktiviteter med medlemmer fra andre etniske grupper
Jeg føler mig ofte udenfor, når folk omkring mig taler om ting, der har med etnisk identitet at gøre
Det er vigtigt for mig at være accepteret af den danske kultur
Jeg undgår aktiviteter med individer fra andre etniske grupper

Spørgsmålene er udarbejdet efter retningslinjer og anvisninger, der er kommet frem gennem tidligere forskning:

Kouli, O., & Papaioannou, A. (2009). Ethnic/cultural identity salience, achievement goals and motivational climate in multicultural physical education classes. Psychology of Sport & Exercise, 10, 45-51; doi:10.1016/j.psychsport.2008.06.001

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo
Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer