Årsagerne, til at børn og unge dyrker sport, kan være deres egne – altså fordi det er sjovt eller meningsfuldt. Men det kan også være årsager baseret på kontrol, pres og belønning fra forældre og trænere.
\ Historien kort
- Hvordan bevarer vi eller opdyrker vi idrætsglæde i børn og unge?
- Hvilke fejl begår forældre og trænere hyppigt?
- Her forklarer en norsk forsker og olympisk sølvmedaljevinder, hvordan vi kan fremme glæden ved sport i børn og unge.
Når børn og unge dyrker sport, fordi det er sjovt og meningsfuldt, trives og lærer de bedre, viser forskning i selvbestemmelsesteori.
Trænere og forældre står i en helt unik position og kan bidrage til både at fremme eller hæmme de unge sportsfolks motivation.
Dét, du siger og gør, kan have en enorm indflydelse på de unge idrætsudøvere.
\ Læs mere
Ifølge en af nutidens mest anerkendte motivationsteorier – selvbestemmelsesteorien formuleret af psykologiprofessorerne Edward L. Deci og Richard M. Ryan – er der tre grundlæggende psykologiske behov, der er afgørende for menneskers motivation,
Der er behov for:
- Autonomi (ejerskab)
- Kompetence (at man mestrer sportsgrenen)
- Samhørighed
Idrætsglæden går simpelthen tabt, hvis disse behov ikke opfyldes. Her er tre typiske fejl, som forældre og trænere begår:
Fejl nummer 1: Du styrer
Alle har brug for at føle ejerskab over deres egne sportsaktiviteter – at føle, at det er deres eget projekt. Men når det er en anden, der styrer foretagendet, er det straks mindre sjovt!
Er du i tvivl om, du styrer din datters idrætsdeltagelse?
Hvis du bruger din egen skuffelse, trusler eller belønning for at få din datter til at træne mere, så er det dig, der indirekte styrer foretagendet.
Lad være, hvis du ønsker positiv deltagelse i det lange løb!
Fremmødepligt er en anden måde at styre indirekte. Fremmødepligt opleves ikke nødvendigvis som et pres, og hvis idrætsudøverne ønsker at træne lige så meget, som trænerne og klubben ønsker det, så er den heller ikke nødvendig.
Men hvis sportsudøverne går til træning, fordi de ved, at det vil få negative konsekvenser, hvis de ikke møder op, så er det træneren, der styrer indirekte.
De negative konsekvenser kan være alt fra ikke at få lov til at spille kamp til en træner, der bliver sur, skuffet eller vred på dem.
Med indføring af fremmødepligt bliver det for mange børn og unge vanskeligt at fortsætte med sporten af interne årsager.
De ønsker måske bare at træne én gang om ugen eller at deltage, fordi det er sjovt.
Fejl nummer 2: Du taler alt for meget om resultater
Alle sportsudøvere har brug for at føle, at de mestrer træningens øvelser og aktiviteter.
Vi ved, at en stor årsag til frafald er, at idrætsudøverne ikke længere føler sig kompetente. Din datter eller søn skal føle sig god nok baseret på egen fremgang, eller hvis de er bedre end de andre.
Dét, du gør, har en effekt på dit barns kompetencefølelse. Hvad spørger du dit barn om efter en konkurrence? Fokuserer du på indsats, glæde og evner – eller er du mest optaget af at sammenligne dem med de andre deltagere?
Et konkurrencepræget miljø, hvor resultaterne definerer social status, har en negativ effekt på de unge sportsudøvernes følelse af kompetence.
Fejl nummer 3: Du interesserer dig kun for dit eget barn
Følelsen af samhørighed er afgørende for rigtig motivation. Samhørigheden bliver undertrykt, hvis holdånden bliver ofret på bekostning af jagten på resultater.
Når de unge idrætsudøvere føler, at de er en del af holdet, bliver behovet for samhørighed tilfredsstillet.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Den måde, vi som voksne behandler alle i træningsgruppen, spiller en stor rolle for samhørighedsfølelsen. Hepper vi på alle på holdet? Hvis vi ikke gør, bidrager vi til, at sporten bliver mindre sjov.
I retningslinjerne for ungdomssport tilskynder Norges Idrettsforbund, at børn og unge selv får lov at bestemme, hvor mange sportsgrene de dyrker, og til at de planlægger deres egen idrætsdeltagelse med træneren.
Ønsker du idrætsglade børn? Så drop kontrollen, og lad dem styre det selv!
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
\ Kilder
- Hedda Berntsens profil (Forskningssenteret for Barne- og Ungdomsidrett ved Norges Idrettshøgskole)
- The “What” and “Why” of Goal Pursuits: Human Needs and the Self-Determination of Behavior, doi.org/10.1207/S15327965PLI1104_01
- The coach–athlete relationship: a motivationalmodel, DOI:10.1080/0264041031000140374
- Predicting Sport Experience During Training: The Role of Change-Oriented Feedback in Athletes’ Motivation, Self-Confidence and Needs Satisfaction Fluctuations, doi.org/10.1123/jsep.2015-0210