Når mulige fjender kom og invaderede byen Nevşehir i Tyrkiet, vidste beboerne godt, hvor de skulle søge tilflugt. Under jorden.
Her havde de nemlig bygget en hel by i materialet tuf, som er en bøjelig bjergart, der opstår, når vulkansk aske hærder.
Arkæologer fandt i 2014 byen under den byzantinske bjergtop i provinsbyen Nevşehir i den centrale del af Tyrkiet. Siden da har arkæologerne foretaget en hel del undersøgelser, og de anslår nu, at byen kan dateres helt tilbage til den tidlige byzantinske periode – det vil sige omkring år 330.
Artefakter som slibesten, stenkors og keramik indikerer, at byen var i brug frem til den osmanniske erobring omkring år 1500.
I videoen øverst bliver du ved hjælp af tredimensionelle visualiseringsteknikker vist rundt i de mange sammensatte gange og værelser i den underjordiske by.
Flere niveauer med stuer, køkkener og kapeller
Det var fundet af 300 år gamle papirer mellem den lokale regering og osmanniske embedsmænd, som gav de første tegn på, at der kunne befinde sig en by under jorden. I papirerne stod der nemlig, at der var omkring 30 store vandtunneller i regionen.
Da arkæologerne begyndte at grave efter disse tunneller, fandt de en hel by i flere niveauer med stuer, køkkener, kapeller, kirker, trapper og rum, hvor der blev produceret hørfrøolie. Denne olie blev brugt som lampeolie, så tyrkerne kunne se noget under jorden. Byen lader også til at have haft vandkanaler og luftskakter.
En stor del af byen er stadig uudforsket, men indtil videre lader den til på flere områder at ligne den kendte underjordiske by, Derinkuyu, som også ligger i den centrale del af Tyrkiet. Derinkuyu kunne huse hele 20.000 mennesker og blev opdaget i 1963, da en mand rev nogle vægge ned i sin kælder. Den nyopdagede by i Nevşehir anslås til at kunne være omkring tre gange større end Derinkuyu.
En antik park på størrelse med 46 fodboldbaner
Den præcise størrelse på den underjordiske by er stadig ukendt, men forskerne har ved hjælp af geofysisk resistivitet (i fysikken en egenskab ved et elektrisk ledende materiale, som udtrykker dets modstand mod en elektrisk strøm, red.) og seismisk tomografi (snitbilleder, red.) estimeret byens størrelse til at være 460.000 kvadratmeter – et areal som svarer til 46 fodboldbaner.
»Denne nye opdagelse til blive tilføjet som en ny perle, en ny diamant, et nyt stykke guld til Cappadocias rigdomme,« siger Nevşehirs borgmester Hasan Ünver ifølge nationalgeographic.com.
Borgmesteren vil bygge en stor antik park med butikker, hoteller og kunstgallerier over jorden og et museum under jorden. Der er endda planer om at genåbne de underjordiske kirker.
