Annonceinfo

Ny teori: Den Sorte Død udryddede dominerende gentype

Danske forskere fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet har fået mistanke om, at Den Sorte Død i Middelalderen reducerede den genetiske variation i Europa. Nu vil forskerne teste den påstand i et kommende forskningsprojekt.

Forskere fra Retsgenetisk Institut udtager en tand fra kraniet af en viking, som sladrer om hvilken slægtstype individet i sin tid havde. (Foto:Linea Melchior)

Middelalderen 1350. Pesten breder sig som en steppeild igennem Europa og slår en trediedel af befolkningen ihjel. Alle mennesker, uanset hårfarve, intelligens eller højde er potentielle ofre - ingen kan undslippe sygdommen, hvis først de har været udsat for smitte. Sådan har de fleste forskere hidtil beskrevet pestens udbredelse i Europa. Men nu har danske forskere fra Retsmedicinsk Institut på Københavns Universitet fået mistanke om, at Pesten ikke skar alle over en kam.

Noget tyder på, at sygdommen snarere gik efter en befolkningsgruppe med kun én type eller nogle ganske få bestemte typer af det såkaldte mitokondria, som er den del af menneskets arvemateriale, der har ansvaret for at drive kroppens celler. Men ikke nok med det. Forskerne mener også, at det er sandsynligt, at de mitokondriatyper, som blev ramt, på daværende tidspunkt var meget udbredte, ja, måske ligefrem dominerende i befolkningen. »Vi har en teori om, at pesten kan have reduceret de genetiske forskelle i den danske befolkning og den teori vil vi gerne teste i et helt nyt forskningsprojekt, som vi satser på at kunne løbe i gang i starten af efteråret,« siger ph.d-studerende Linea Melchior fra Forskningslaboratoriet på Retsgenetisk Institut, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Spin off
 

Det nye forskningsprojekt er et 'spin off' af Linea Melchiors ph.d.-projekt, som hun netop har afsluttet, og som hun skal forsvare i løbet af de kommende måneder. Igennem hendes studium er det lykkedes hende, med støtte fra Velux-fonden, at kortlægge den genetiske variation i Danmark helt tilbage fra Stenalderen for ca. 7000 år siden og frem til 1400-tallet i Middelalderen. Resultatet viser meget overraskende, at den genetiske variation dengang var betydeligt større, end den er i dag.

Et hospital for pestramte i Middelalderen. (Foto:Wikipedia)

»Det kommer helt bag på os, for umiddelbart skulle man jo tro, at vi i dag ville have en langt større genetisk variation end dengang, fordi vi rejser på kryds og tværs af landegrænser og blander gener med andre folkefærd. Men sådan er det altså åbentbart ikke. Den genetiske variation var tilsyneladende større dengang end nu,« siger hun.

En forklaring kan være, at der er sket noget i Middelalderen, som har reduceret den genetiske variation. Og dette 'noget' kunne meget vel være Pesten.

»Pesten er en mulighed ud af flere - men den rangerer højt på listen ud af alle de muligheder, der er. En af årsagerne er, at vi ikke er de første forskere, der har fået den her tanke. Faktisk har et engelsk forskerhold fået nøjagtigt samme idé efter at have gennemført lignende studier af den genetiske variation i England. Derfor synes vi det kunne være interessant at udforske sagen nærmere,« siger Linea Melchior til videnskab.dk. 

Kigger på mitokondrie-dna

For at teste teorien om Pesten, vil den danske forskergruppe undersøge den genetiske variation af skeletter på gravpladser i Danmark fra tiden lige før og lige efter, at Pesten toppede i 1350. Idéen er at indsamle og analysere dna-prøver fra skeletter, der er udgravet fra udvalgte gravpladser i Danmark. Forskerne er, ligesom i det oprindelige projekt, særligt interesserede i at studere det såkaldte mitokondria-dna.

Om Den Sorte Død Pesten ramte Europa, Messina (Sicilien), i oktober 1347 og i løbet af de næste tre år fejede den hen over hele kontinentet. Historikere diskuterer stadig, hvor mange, der gik til, men de fleste er efterhånden enige om, at det drejer sig om ca. en trediedel af Europas befolkning, men med stor variation i de forskellige lande og byer. Således blev enkelte egne helt ryddet for mennesker, mens andre egne blev mildere ramt eller gik helt fri. Pesten kom flere gange, i gennemsnit var der en epidemi med 20 års mellemrum. Men hver af de følgende epidemier ramte mindre hårdt. En af årsagerne kan være, at befolkningen efterhånden blev modstandsdygtige overfor sygdommen - eller også at pesten kun ramte mennesker med en bestemt gentype, som der blev færre og færre af, som beskrevet i ovenstående artikel. Det sidste angreb ramte ironisk nok Messina i 1743. Derefter er sygdommen ikke set i Europa.

Mitokondrierne er cellernes små lokale kraftværker, der sørger for at cellen har energi nok til at fungere. Det adskiller sig fra det mere kendte kerne-dna, der bestemmer vores egenskaber og karakteristika såsom intelligens, højde og øjenfarve. Selv små ændringer i kerne-dna'et kan have en stor indflydelse på personens evne til at overleve, og derfor kan man ikke bruge kerne-dna'et til at følge mutationernes udvikling over tid. Her duer kun mitokondrie-dnaet.

Ændringer i mitokondrie-dna påvirker nemlig ikke menneskets evne til at overleve, og samtidigt muterer det betydeligt hurtigere end kerne-dnaet. Konsekvensen er, at der hurtigere opstår dna-forskelle mellem forskellige individer. Sidst men ikke mindst rummer kroppens celler kun to kopier af hvert gen i kerne-dna'et mod tusinde kopier af mitokondrie-dnaet. Derfor er der langt større chance for, at man kan finde rester af mitokondrie-dna i skeletterne.

Mutationsmønster afslører slægtslinjer

Ud fra mutationsmønstrene i skeletternes mitokondrie-dna, kan forskerne altså inddele befolkningen i forskellige mitokondriatyper. Disse typer kan give en idé om et individs slægtshistorie, da hver type tilhører bestemte geografiske områder, siger Linea Melchior til videnskab.dk.

Ved at sammenligne, hvilke mutationsmønstre, der var udbredt før og efter Pesten, vil forskerne kunne se, om der er nogle, der er forsvundet eller er mindre hyppige efter at sygdommen døde ud. Viser det sig, at det er tilfældet, vil det bekræfte forskernes teori - så er Pesten efter alt at dømme årsagen til, at vi er mere genetisk ens end vi var i fortiden.

citatVi vil gerne vide, om der genetisk set var nogle dominerende nordiske typer, som blev udryddet under Pesten
- Linea Melchior

Forskerne er ikke det mindste i tvivl om, at undersøgelsen af dna fra skeletter er muligt, og at resultaterne vil kunne belyse pestens rolle. Så derfor håber de meget på, at de kan få forskningsmidler til projektet.

»Vi er 100 procent sikre på, at det vil kunne lade sig gøre at gennemføre dette forskningsprojekt, endda med et rigtigt godt resultat. Danmark er nemlig et lille land, og det betyder, at det er let at få adgang til det skelet-materiale, der findes fra de forskellige gravpladser rundt omkring i Danmark. Samtidigt er materialet meget velbevaret, så vi ved med sikkerhed at vi kan finde de dna-rester, som vi har brug for til undersøgelsen,« siger hun.

Udbredt mitokondrie-type er nu sjælden

Forskerne har allerede udpeget én type, som kunne være interessant at studere nærmere. I gravene fra Stenalderen og til Middelalderen fandt de spor efter en genetisk type, som tilsyneladende har været meget udbredt. Således viser deres undersøgelser, at 13 procent af befolkningen i Danmark havde netop denne type i den kortlagte periode før Pesten. I dag er denne genetiske type skrumpet ind til næsten ingenting. Kun to procent af nutidens befolkning bærer i dag denne type.

»Dette er et eksempel på en type, der engang var meget udbredt, som pludselig er gået hen og er blevet forholdsvis sjælden. Og man kan jo så spørge sig selv om, hvordan det er sket, og det kan det kommende forskningsprojekt forhåbentlig kaste lys over. Vi vil gerne vide, om det var nogle dominerende nordiske typer, som pludselig blev reduceret,« siger hun.

Umiddelbart skulle man ikke mene at det betød noget, hvilken mitokondrie-type, der blev udryddet, da mitokondriet jo som sagt ikke i sig selv har nogen indflydelse på personens overlevelse i forbindelse med epidemier. Men alligevel er der en sammenhæng, påpeger Linea Melchior:

»Da en mitokondrietype ikke gør en mere eller mindre udsat for sygdom, er den eneste gode forklaring på reduktionen af nogle mitokondrie-typer ene og alene, at individer med en bestemt type også har haft en bestemt kerneprofil, som har gjort dem mere udsatte,« siger Linea Melchior til videnskab.dk.

Om Linea Melchiors ph.d.-projekt

De dna-spor, som Linea Melchior har brugt til at kortlægge den genetiske variation i Danmark i tiden fra Stenalderen og op til Middelalderen, stammer fra 56 skeletter fra forskellige gravpladser rundt om i landet. Hendes resultater viser, at befolkningen dengang havde en langt større genetisk variation, end hvad vi har i dag.

Forskerne har undersøgt dna fra individernes tænder. Tanden er nemlig et relativt beskyttet miljø, da rodspidsen sidder godt beskyttet i kæben. Samtidigt kan man nemt håndtere en tand imodsætning til de fleste andre skeletdele. Forskerne har også haft særlig interesse for individernes negle og hår, som også er en vigtig kilde til dna, der er velbevaret og som ikke er forurenet af dna fra forskerne selv.

Forskerne har kigget på grave fra hele landet, men primært fra Sydsjælland og Fyn, hvor skeletterne var bedst bevarede.

Slægtsskab

"...det skyldes at mange af de undersøgte skeletter stammer fra slægtninge"

Jeg har ikke særlig forstand på det, men der synes at være taget hånd om det. Melchior & Co. skrev senere i 2010: "We found only three cases of possible maternal kinship at the eight burial sites. "

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2912848/#pone.0011898.s001

56 skeletter er ikke nok til

56 skeletter er ikke nok til at kortlægge den gennetiske variation i fortiden. Når 13% ud af 56 skeletter har en gentype som kun 2% af befolkningen har i dag, så kan det skyldes at mange af de undersøgte skeletter stammer fra slægtninge. Der er ingen grundtil at tro at der er nogen sammenhæng imellem en en mitokondrietype og en bestemt kerneprofil.

Pesten kom flere gange, i

Pesten kom flere gange, i gennemsnit var der en epidemi med 20 års mellemrum. Men hver af de følgende epidemier ramte mindre hårdt. En af årsagerne kan være, at sygdommen ændrede sig, så den ikke dræbte så hurtigt. Da det er en fordel for en sygdom at den ikke dræber så hurtigt, så de syge kan nå at spred den.

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg