Nordboere skrev på livet løs
De skandinaviske indvandrere på Grønland var langt fra analfabeter. De skrev på stort set alt, de kom i nærheden af – mere end 150 runeskrifter fra Grønland dokumenterer deres store kendskab til skrift.

Bedepind fra Grønland. Ave Maria, gratia plena ’Hil dig, Maria, fuld af nåde’ - middelalderens mest almindelige bøn er indridset i runer. (Foto: Nationalmuseet)

Selv på små afsides gårde i Grønland har man fundet genstande udsmykket med runer. Fundene tyder på, at runeskrift var vidt udbredt blandt de udvandrede vikinger, der havde bosat sig på Grønland – de såkaldte nordboere.

»Det er overraskende i forhold til, at vi normalt forbinder skrift i middelalderen med bysamfund.«

»Men de gode bevaringsforhold i Grønland betyder, at der er langt flere runeindskrifter bevaret end i Danmark, og det giver et helt enestående indblik i almindelige menneskers brug af skrift i middelalderen,« forklarer Lisbeth Imer, der er runolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

»Det er første gang, man finder runer på så isolerede steder, hvilket med til at ændre vores opfattelse af skriftsproget som noget, der kun fandtes i datidens byer, « tilføjer Lisbeth Imer.

Skrev ikke mere end danskerne

Nordboerne udvandrede fra Island omkring år 1000 e.Kr. med Erik den Røde i spidsen. Da de ankom til Grønland, bosatte de sig i de frugtbare dalstrøg i bunden af Sydgrønlands fjorde, hvor de forsøgte sig med landbrug.

Fakta

Runealfabetet opstod i det 2. århundrede. Omkring 1000-1200-tallet begyndte runerne at blive erstattet af det latinske alfabet, men runerne overlevede længe efter som et alternativt skriftsystem.

Runetegnene har sandsynligvis haft de latinske tegn som forbillede, men runerne fik deres særlige kantede form, fordi de blev udviklet til at blive ridset i træ.

Fundene af de mange runer på Grønland betyder dog ikke, at de udvandrede nordboere var mere ferme med skriftsproget, end skandinaverne der blev hjemme.

»Det ville være mærkeligt, hvis de udvandrende nordboer pludselig skrev mere.«

»Man må gå ud fra, at det er et spørgsmål om de gode bevaringsforhold på Grønland. Kulden bevarer træ, tak og knogler fortrinligt, og så hjælper det også, at Grønland ikke har været et landbrugsland og jorden pløjet til ukendelighed,« siger Lisbeth Imer.

Ave Maria på runer

Hvad var det så, nordboerne læste og skrev? Jo i overensstemmelse med middelalderen er det især religiøse skrifter, der dominerer fundene, fortæller Lisbeth Imer. Selv de runer, som ikke er religiøse i sig selv, er knyttet til kristendommen, typisk ved at være forsynet med kors.

»Religion er der, hvor skriften har haft sin platform i middelalderen. Jomfru Maria var den næstmest afbillede person, kun overgået af Kristus, og det er især bønner til den personlige andagt som Ave Maria, der er fundet,« forklarer Lisbeth Imer.

Fund kan gøre os klogere på øvrige nordiske områder

Trækors fra Herjolfsnes i Østerbygden på Grønland. Teksten lyder ’Thorleif gjorde dette kors til at ære og tilbede den almægtige Gud.’ (Foto: Nationalmuseet)

Derudover er der fundet genstande fra tekstilproduktion, som var et af de vigtigste arbejdsområder i Grønland og f.eks. spader med navn på som en slags ejermærke.

En række genstande, som tidligere er beskrevet som tællepinde, kan sandsynligvis tolkes som bedepinde, der har hjulpet ejeren med at holde styr på antallet af bønner i den personlige andagt.

»Fundene af de religiøse indskrifter og runer i det hele taget afspejler nordboernes fastholdelse og udvikling af et traditionelt nordisk værdisæt, hvor kristendommen spillede en afgørende rolle, « siger Lisbeth Imer.

Runefundene på Grønland er med til at sætte middelalderens skriftkultur i et arkæologisk perspektiv, der også kan gøre os klogere på, hvordan man levede i de øvrige nordiske områder, slutter Lisbeth Imer.

Klimaforandringer mulig forklaring på nordboernes forsvinden

Nordboerne forsvandt fra Grønland i midten af 1400-tallet. Hvorfor, og hvordan de forsvandt, er stadig en uløst gåde. Vor viden om nordboernes bedrifter stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte islandske sagaer, dels fra omfattende arkæologiske fund og undersøgelser.

Ifølge Jette Arneborg, museumsinspektør ved Nationalmuseet, tyder de seneste undersøgelser på, at middelalderens klimaændringer er svaret på gåden om nordboernes forsvinden.

Klimaforandringerne gjorde det vanskeligere at opretholde det traditionelle landbrug, og ikke mindst blev det vanskeligere for nordboerne at opretholde kontakterne til hjemlandene i Skandinavien, da sejladsen til og fra Grønland blev farligere på grund af tiltagende is og stærkere storme i Nordatlanten, forklarer Jette Arneborg.