Annonceinfo

Nordboere skrev på livet løs

De skandinaviske indvandrere på Grønland var langt fra analfabeter. De skrev på stort set alt, de kom i nærheden af – mere end 150 runeskrifter fra Grønland dokumenterer deres store kendskab til skrift.

Bedepind fra Grønland. Ave Maria, gratia plena ’Hil dig, Maria, fuld af nåde’ - middelalderens mest almindelige bøn er indridset i runer. (Foto: Nationalmuseet)

Selv på små afsides gårde i Grønland har man fundet genstande udsmykket med runer. Fundene tyder på, at runeskrift var vidt udbredt blandt de udvandrede vikinger, der havde bosat sig på Grønland – de såkaldte nordboere.

»Det er overraskende i forhold til, at vi normalt forbinder skrift i middelalderen med bysamfund.«

»Men de gode bevaringsforhold i Grønland betyder, at der er langt flere runeindskrifter bevaret end i Danmark, og det giver et helt enestående indblik i almindelige menneskers brug af skrift i middelalderen,« forklarer Lisbeth Imer, der er runolog og museumsinspektør på Nationalmuseet.

»Det er første gang, man finder runer på så isolerede steder, hvilket med til at ændre vores opfattelse af skriftsproget som noget, der kun fandtes i datidens byer, « tilføjer Lisbeth Imer.

Skrev ikke mere end danskerne

Nordboerne udvandrede fra Island omkring år 1000 e.Kr. med Erik den Røde i spidsen. Da de ankom til Grønland, bosatte de sig i de frugtbare dalstrøg i bunden af Sydgrønlands fjorde, hvor de forsøgte sig med landbrug.

Fakta

Runealfabetet opstod i det 2. århundrede. Omkring 1000-1200-tallet begyndte runerne at blive erstattet af det latinske alfabet, men runerne overlevede længe efter som et alternativt skriftsystem.

Runetegnene har sandsynligvis haft de latinske tegn som forbillede, men runerne fik deres særlige kantede form, fordi de blev udviklet til at blive ridset i træ.

Fundene af de mange runer på Grønland betyder dog ikke, at de udvandrede nordboere var mere ferme med skriftsproget, end skandinaverne der blev hjemme.

»Det ville være mærkeligt, hvis de udvandrende nordboer pludselig skrev mere.«

»Man må gå ud fra, at det er et spørgsmål om de gode bevaringsforhold på Grønland. Kulden bevarer træ, tak og knogler fortrinligt, og så hjælper det også, at Grønland ikke har været et landbrugsland og jorden pløjet til ukendelighed,« siger Lisbeth Imer.

Ave Maria på runer

Hvad var det så, nordboerne læste og skrev? Jo i overensstemmelse med middelalderen er det især religiøse skrifter, der dominerer fundene, fortæller Lisbeth Imer. Selv de runer, som ikke er religiøse i sig selv, er knyttet til kristendommen, typisk ved at være forsynet med kors.

»Religion er der, hvor skriften har haft sin platform i middelalderen. Jomfru Maria var den næstmest afbillede person, kun overgået af Kristus, og det er især bønner til den personlige andagt som Ave Maria, der er fundet,« forklarer Lisbeth Imer.

Fund kan gøre os klogere på øvrige nordiske områder
Trækors fra Herjolfsnes i Østerbygden på Grønland. Teksten lyder ’Thorleif gjorde dette kors til at ære og tilbede den almægtige Gud.’ (Foto: Nationalmuseet)

Derudover er der fundet genstande fra tekstilproduktion, som var et af de vigtigste arbejdsområder i Grønland og f.eks. spader med navn på som en slags ejermærke.

En række genstande, som tidligere er beskrevet som tællepinde, kan sandsynligvis tolkes som bedepinde, der har hjulpet ejeren med at holde styr på antallet af bønner i den personlige andagt.

»Fundene af de religiøse indskrifter og runer i det hele taget afspejler nordboernes fastholdelse og udvikling af et traditionelt nordisk værdisæt, hvor kristendommen spillede en afgørende rolle, « siger Lisbeth Imer.

Runefundene på Grønland er med til at sætte middelalderens skriftkultur i et arkæologisk perspektiv, der også kan gøre os klogere på, hvordan man levede i de øvrige nordiske områder, slutter Lisbeth Imer.

Klimaforandringer mulig forklaring på nordboernes forsvinden

Nordboerne forsvandt fra Grønland i midten af 1400-tallet. Hvorfor, og hvordan de forsvandt, er stadig en uløst gåde. Vor viden om nordboernes bedrifter stammer dels fra skriftlige kilder, herunder de berømte islandske sagaer, dels fra omfattende arkæologiske fund og undersøgelser.

Ifølge Jette Arneborg, museumsinspektør ved Nationalmuseet, tyder de seneste undersøgelser på, at middelalderens klimaændringer er svaret på gåden om nordboernes forsvinden.

Klimaforandringerne gjorde det vanskeligere at opretholde det traditionelle landbrug, og ikke mindst blev det vanskeligere for nordboerne at opretholde kontakterne til hjemlandene i Skandinavien, da sejladsen til og fra Grønland blev farligere på grund af tiltagende is og stærkere storme i Nordatlanten, forklarer Jette Arneborg.

At meget få beherskede runer

At meget få beherskede runer kan vi ikke bedømme med rimelig sikkerhed, men imod taler mange af indskrifterne fra fx Bergen.

En af dem lyder (taget fra min Alzheimer-rugekasse):

"Gyda siger du skal gå hjem" - jeg forestiller mig at Gyda sendte en af ungerne hen på værtshuset for at hente farmand hjem (ren spekulation).

Der er også kærestebreve o.l., "Elsk du meg, jeg elsker deg", "Kjæresten min kyss meg", "Ingebjørg elsket meg da jeg var i Stavanger", "Smed lå med Vigdis", og dagligliv "Nå er det stort ståk og styr" (nu er der stort ståhej og ballade).

Kort sagt, mange daglige indskrifter, som ikke stammer fra de højlærde, men fra hvemsomhelst.

Dertil mange små træstykker med navn (typisk ejermærker til genstande), som næppe er skrevet af specialiserede skrivere, som fx "Rikarðr á mik" (Rikard ejer mig).

'Samnordisk runtextdatabas' indeholder flere end 1.900 skandinaviske indskrifter på pinde, mursten, ristet i puds, mærkesedler, knogler, kamme, skåle, knivskafter og andre brugsgenstande, som grafitti (ofte i kirker) o.m.a. - ialt næsten 6.700 indskrifter incl. egentlige runesten, genstande til kirkebrug, osv.

Den kan downloades her: http://www.nordiska.uu.se/forskn/samnord.htm (husk at få den nyeste 'rundata.ini' med - link sammesteds i venstre side) - en af filerne er et regneark, 'RUNDATA.xls' (som til brug under Linux skal omdøbes til 'RUNDATA.XLS', ellers kan programmet ikke finde den).

Det modsatte...

Argumentet er godt nok at meget få beherskede runer, og for Islands vedkommende - så er argumentet at ingen kunne skrive noget før indførelsen af kristendommen (år 999/1000), og først langt senere. Derfor er argumentet også at informationer blev kun husket i en mundtlig tradition. Da der ikke findes islandske runer før ca. 1200 har F-X Dillman skrevet en artikel i 2010 hvor han viser at over hele det norrøne atlantområde kunne man skrive med runer, og derfor er det ulogisk at antage at man ikke gjorde det i Island - det er jo en meget logisk antagelse, men forskerne fremturer...

Derfor kunne de grønlandske runer have en speciel betydning for studier af Island i sagatiden, men artiklen giver ingen dateringer - andet end "middelalder" og så er vi jo ikke kommet videre.

Om norske runer skriver Liestøl i Runer frå Bryggen, at der kendes 1000 indskrifter med yngre runer, heraf 600 fra Bergen, det var i 1964 - så John Ståhle - der er vel kommet mere end 50 runeindskrifter til ?

Vi kender et væld af små

Vi kender et væld af små runeindskrifter fra vikingetiden på pinde, træstykker osv., heraf et stort antal fra Bryggen i Bergen, Norge: "Høsten 1993 var det registrert 670 angivelige runefunn".
http://helmer.hd.uib.no/NCCH-docs/Runehtml/RiBWWW/Norsk/rib2.html

Så sent som ca. 1756 skrev en tømrer en indskrift i næsten perfekte periode 3 runer på overliggeren til porten på en (bonde-)gård.

Grønlandske nordboinformationer hemmeligholdes

Nordbo-informationerne fra Grønland har betydning også for Islandske forhold, hvor der kun findes middelalderlige indskrifter. Det er derfor vigtigt at få dateringer på de fundne runeindskrifter - men hvordan der de publiceret? det fremgår ikke af artiklen, og det er væsentligt at vide om de er fra vikingetiden eller fra middelalderen?

Men var de nordboer? Fra Islandske skrifter ved vi, at mange af "nordboerne" egentlig havde en keltisk baggrund, som f.eks. Gudridr, mor til Snorre, den førstfødte europæer i Amerika. Så hvor stor var den keltiske baggrund? Det siger DNA analyser noget om, men dem holder Jette Arneborg og Nationalmuseet hemmeligt, nu i over 15 år! Hvorfor skal man give millioner til forskningsprojekter, som der ikke kommer nogen resultater ud af - forskerne mener åbenbart at der er tale om private resultater, som man ikke behøver informere andre om.

Det modsatte ville vel være endnu mere sært?

Når der er et skriftrsprog og man finder ud af at det var anvendt i over 1000 år, virker det vel ikke særlig troværdigt at kuin ganske få anvendte det, eller at det kun anvendtes ganske lidt af de der brugte det. Det ville da i begge tilfælde hele tiden være på nippet til at uddø, men runerne ejksisterede jo længe i et stort område. Omvendt - har man først gjort sig den ulejlighed først at lære denne færdighed, og siden for nogles vedkommende at lære den fra sifg, virker det besynderligt kun at bruge den til skrifter af længden den på Jellingestenen. Det ville da give ikke give nogen fornuftig mening(bortset fra hvis der var tabuforestillinger tilknyttet runernes brug,men er der nogen evidens for dette?)!

Seneste fra Kultur & Samfund

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg