Mobning giver traumesymptomer

Mange mobbeofre får alvorlige eftervirkninger.

33 procent af dem, som opgav at være blevet mobbet, havde en høj forekomst af PTSD-symptomer, viser en kortlægning af mobning blandt 963 skoleelever i 8. og 9. klasse.

»Det er bemærkelsesværdigt, men alligevel ikke overraskende. Mobning er defineret som langvarig vold, fysisk eller psykologisk, udført af et individ eller en gruppe og rettet mod en person, som ikke er i stand til at forsvare sig i den aktuelle situation.«

»Sådanne oplevelser, ved vi, kan sætte spor hos offeret,« fortæller adfærdsforsker Thormod Idsøe ved Universitetet i Stavanger (UiS).

Han har studeret sammenhængen mellem det at blive udsat for mobning og forekomsten af PTSD-symptomer blandt norske skoleelever – sammen med kollega Ella Maria Cosmovici Idsøe ved Center for adfærdsforskning UiS og psykolog Atle Dyregrov ved Center for krisepsykologi i Bergen.

Voksne mobbeofre har mange symptomer

PTSD-symptomer er påtrængende minder om det smertefulde, der er sket, aktiv undgåelse af personer, steder og tanker, som man forbinder med det, og fysisk stress.

Thormod Idsøe og kollegaer målte elevernes grad af påtrængende minder og undgåelsesadfærd – to af de tre PTSD-symptomer. Den sidste, fysiologisk stress, blev ikke målt.

Inden for arbejdslivsforskning har man i den senere tid fundet ud af, at 40 til 60 procent af voksne mobbeofre har høje niveauer af PTSD-symptomer.

Der findes ellers kun få nationale eller internationale undersøgelser af sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer blandt børn og unge i skolen.

»Traumer eller belastninger, som påføres os af andre mennesker, kan ofte gøre mere ondt end ulykker. Det kan være grunden til at så mange af eleverne rapporterer disse symptomer,« siger Thormod Idsøe.

Kan skabe vanskeligheder i skolen

Symptomerne kan give store koncentrationsvanskeligheder, virke forstyrrende og hindre folk i at fungere normalt i hverdagen.

Thormod Idsøe har observeret, hvordan PTSD-symptomer kan skabe vanskeligheder for skoleelever.

»Det er helt klart, at elever, som stadig plages af tanker om eller billeder af smertefulde oplevelser, og som bruger meget energi på at holde dem på afstand, vil have mindre kapacitet til at koncentrere sig om skolearbejdet. Desuden mærker man det ikke så let på dem – de lider ofte i stilhed,« siger han.

Piger er mest udsatte

Studiet viser også, at piger er mere udsat for at få PTSD-symptomer end drenge.

»Piger, som blev mobbet, rapporterede en højere forekomst af symptomer end drenge, som blev mobbet. Dette stemmer overens med studier af andre typer af belastninger end mobning,« siger Thormod Idsøe.

»Oveni det fandt vi ud af, at de, som var hårdest ramt, var en mindre gruppe elever, som udover at være mobbeofre, også ofte selv mobbede andre medelever.

Han mener, at det er svært at give en sikker forklaring på, hvorfor nogle grupper er mere udsatte for at udvikle PTSD-symptomer, men siger, at der reflekteres meget over dette spørgsmål inde for traumefeltet generelt.

»En forklaring kan for eksempel være, at tidligere problematiske og svære erfaringer gør dem mere sårbare, og at de dermed har lettere ved at udvikle symptomer og mentale sundhedsproblemer,« siger Thormod Idsøe.

Hjælpen forsvinder for tidligt

Thormor Idsøe håber, at resultaterne fra studiet kan bidrage til at øge folks bevidsthed om, at der er en del elever, som kan have brug for støtte og hjælp efter mobningen er standset.

»I en mobbesituation har de voksne ikke kun et ansvar for at stoppe mobningen. De har også ansvar for at følge op over for den eller de elever, som blev udsat for mobning.«

Forskergruppen har ikke undersøgt, hvor meget hjælp og støtte elever, som er blevet mobbet, får, efter mobningen er stoppet, men deres indtryk er, at opfølgningen ikke er god nok.

»Vi ved, at der er en del opmærksomhed mod det at standse mobning, og mod at elever, som har brug for det, får hjælp og støtte med det samme. Men vi ser også, at støtten og hjælpen forsvinder for tidligt.«

Lærere skal have mere viden

Thormod Idsøe mener, at lærere og skolen bør være klar over behovet for opfølgning, som enkelte elever kan have, også efter at mobningen er standset.

I nogle tilfælde vil dette også betyde opfølgning fra sundhedsvæsenet.

»Det er vigtigt, at lærere og skolen følger med i, hvordan elever, som er blevet udsat for mobning, udvikler sig, og tænker over muligheden for, at de kan udvikle PTSD-symptomer. Det er ikke altid lige let at se, om en elev plages med påtrængende minder og undgåelsesstrategier.«

»Lærerne skal derfor tilbydes mere viden om PTSD-symptomer og vide, hvornår der er behov for at henvise elever videre. Derudover skal de kunne tilpasse undervisningen for elever med sådanne symptomer,« siger Thormod Idsøe.

Kan være forårsaget af andre hændelser

Thormod Idsøe bemærker, at dette studie har sine metodiske begrænsninger, og at det derfor er vigtigt at studere sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer nærmere.

»Selvom vi i dette studie spurgte efter PTSD-symptomer knyttet til mobbeepisoder, kan vi ikke udelukke, at symptomerne for nogle af eleverne kan være forårsaget af andre traumatiske hændelser end selve mobningen,« siger han.

For at studere dette nærmere vil forskergruppen nu deltage i et finsk studie, hvor de skal følge 1.100 skolelever i flere år og jævnligt undersøge sammenhængen mellem mobning og PTSD-symptomer.

Thormod Idsøe er også med i en national forskergruppe, som undersøger sammenhængen mellem mobning og den psykiatriske diagnose PTSD, som kræver opfyldelse af flere kriterier end en høj forekomst af PTSD-symptomer.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson