Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede
Når nogle unge er ubehøvlede, voldelige eller fornedrende, så er det ikke et autoritetsopgør, men alene fordi andre mennesker er uden relevans for deres verden.

Når unge mennesker holder højlydte fester på hverdagsaftener, går hånd i hånd på Strøget uden at flytte sig og taler i mobiltelefon i biografen, så er det i mindre målestok samme mekanisme, som når andre unge hopper på hovedet af tilfældige mennesker eller sender mobiloptagelser af gruppevoldtægter på rundtur på Facebook.
»For nogle unge sker der dét, at de kun refererer til deres kammeratskab - og det kammeratskab er ofte en reproduktion af dem selv,« siger Sven Mørch, lektor med speciale i ungdomsforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
»For disse unge kan kammeratskabet blive en enormt inkluderende VIP-klub, mens de mennesker, der ikke står på gæstelisten, bliver ekskluderet,« forklarer Sven Mørch.
»For nogle unge eksisterer de mennesker, som ikke er en del af unges sociale netværk, ikke i de unges verden,« mener Sven Mørch.
Derfor bliver andre mennesker for nogle unge i overført betydning som rekvisitter til en teaterforestilling.
»Det er en forfærdende negativ udvikling, for det menneske, som unge står og hopper på hovedet af, har slet ikke noget med hopperiet at gøre. Offeret er blot en rekvisit,« siger Sven Mørch.
Kun for mig
Det er derfor, at der i disse unge menneskers verden overhovedet ikke eksisterer nogen naboer, der bliver forstyrret, når de holder fest en hverdagsaften.
Der er slet ikke noget offer, der bliver smadret af, at de hopper på hans hoved. Der er slet ikke nogen pige, der bliver yderligere fornedret af, at voldtægten af hende er underholdning for vennerne på Facebook.
Fakta
VIDSTE DU
I forbindelse med sin i øvrigt positive anmeldelse af Medinas tidstypiske album "Velkommen til Medina" blev Politikens anmelder så irriteret over den selvreference, som hele tiden dukkede op i teksterne, at han til sidst talte, hvor mange gange ordene jeg, mig, min, mit optrådte i løbet af albummets 39 minutter. I alt kom Medina med en selvreference 505 gange, hvilket er 12,9 gange i minuttet. (pr-foto)
Deres verden er med ungdomsikonet Medinas ord "kun for mig".
Fællesnævneren er manglende dannelse.
For mens tidligere generationer trodsede reglerne for god opførsel som et trodsigt oprør mod autoriteter, så er en del af nutidens unge fanget i så stor selvcentrerethed, at der ikke eksisterer nogen autoriteter.
Når de ikke tager hensyn til andre mennesker, så er det ikke for at ydmyge eller trodse andre mennesker, så er det, fordi andre mennesker er uden relevans i deres verden.
Forskeren Joakim Garff mener, at vi har nået en nedre grænse for mangel på dannelse i det seneste årti.
»Mange opfatter dannelse som noget fisefornemt noget med korrekt håndtering af kniv og gaffel og elegante besøg i Det Kongelige Teater. Men dannelse er andet og meget mere. Dannelse er en vigtig forudsætning for meningsfuldt fællesskab, idet dannelse - med forfatteren M.A. Goldschmidts ord - er 'den udviklede Evne til at være opmærksom',« forklarer lektor Joakim Garff fra Søren Kierkegaard Forskningscenteret.
»Dannelse indebærer en anerkendelse af den anden. At den anden har samme rettigheder som jeg. Der er ingen tvivl om, at vi i de seneste ti år har oplevet et skred i vores moralbegreber, men den tiltagende interesse for dannelse kunne tyde på, at tendensen så småt er ved at ændre sig - og det er jo kun glædeligt,« siger Garff.
40 procent mindre empati
Det er ikke kun i Danmark, at andre mennesker er reduceret til rekvisitter.
Fakta
Amerikanske forskere har netop publiceret et ganske alarmerende resultat.
De har kigget på empati-undersøgelser af 14.000 collegestuderende over 30 år.
Siden år 2000 er de studerende blevet 40 procent mindre empatiske end for 20-30 år siden og svarer ikke længere så ofte ja til spørgsmål som "Jeg forsøger ind i mellem at forstå mine venner bedre ved at sætte mig i deres sted" og "Jeg bekymrer mig ofte om folk, der er dårligere stillet end mig selv".
Hvis man stoler på undersøgelsen, så bekræfter den, at dele af ungdommen ikke anerkender eksistensen af andre mennesker.
Forskerne bag undersøgelsen peger på de unges selvcentrerethed som årsag.
»Mange ser nutidens unge som den mest narcisitiske, selvcentrerede, selvsikre og individualistiske i nyere tid. Det er klart, at et øget fokus på sig selv fører til en devaluering af andre mennesker,« siger forskerne bag undersøgelsen.
Forarmet samfund
Både i Danmark og internationalt mener forskere, at Generation Ys narcisistiske afstumpethed især skyldes 68'er generationens autoritetsopgør, der for alvor havde forandret verden, da de unge blev født efter 1980.
»68'erne opfattede alt, der hed regler og normer, som undertrykkende. Man ville i emancipationens højhellige navn gøre sig fri af alle former, fordi de hæmmede menneskets natur og frie udfoldelsesmuligheder,« siger Joakim Garff.
»Man mente, at man derved ville fremme den sociale dimension i mennesket. Bestræbelsen griber langt tilbage i den europæiske filosofitradition. Men ingen er født med at kunne omgås andre hensynsfuldt, og i stedet for større frihed og omsorg fik man et formløshedens tyranni, der kan være en del af baggrunden for den kynisme og afstumpethed, man undertiden møder i sin hverdag,« siger Joakim Garff.
Han mener, at unge har mistet nogle fundamentale retningsangivelser i tilværelsen, fordi lærere, forældre og pædagogers frygt for at krænke barnets autonomi og integritet har betydet, at de unge er vokset op uden at få at vide, hvad der er rigtigt og forkert.
»Og det skaber selvsagt et mere forarmet samfund, hvor viljen til at være hensynsfuld, ansvarlig og at opføre sig noget så gammeldags som ordentligt bestemt ikke har de bedste betingelser,« siger Joakim Garff.
Egocentriske Paradis Hotel-unge
Sven Mørch er enig i, at 68'er generationens i øvrigt positive opgør med autoriteterne er hovedårsagen til nogle unges manglende anerkendelse af andre mennesker.
»Tidligere blev det bestemt for en, hvad der var den rigtige og forkerte måde at leve sit liv på, men det gør det ikke mere,« siger Sven Mørch.
»68'ernes opgør medførte stor frihed, men det blev samtidig op til folk selv at magte den. Når man står over for så komplicerede valg og har så mange muligheder, som unge har i dag, så har man brug for en reference, og den reference bliver kammeraterne. Men unge vælger ikke venner, der er forskellige fra dem selv. Derfor reproducerer mange unge reelt sig selv via deres venner og indgår i nogle ekstremt ekskluderende fællesskaber, hvor alle er meget ens,« siger Sven Mørch.
Han fremhæver, som flere internationale forskere, også reality-tv som en personlighedspåvirkende referenceramme for unge, fordi den illusoriske virkelighed i programmerne viser unge, hvordan andre unge tilsyneladende er.
»Man skal ikke underkende mediernes rolle i udviklingen. Unge sidder trods alt foran medier som fjernsyn og internet seks timer om dagen, og tv-serier som Paradise Hotel og Robinson tegner nogle kolossalt egocentriske ungdomsbilleder, som unge kan spejle sig i,« siger Sven Mørch.
Netop fordi nogle unge næsten udelukkende definerer deres verden ud fra kammeratskabets værdier og normer, kan det blive meget identitetsdefinerende for unge, hvilke mennesker de vokser op med.
»I dag handler dannelse om at præsentere sig i sit eget fællesskab med fællesskabets egne normer. Derfor kan jeg godt forstå, at forældre i dag er rystende angst over, hvilke kammerater deres børn kommer i skole sammen med, for det kan være meget afgørende,« siger Sven Mørch.
Relaterede artikler
Seneste fra Kultur & Samfund
-
De ældste trommer fundet på Grønland
22. februar 2012 kl. 03:53To 4.500 år gamle træstykker, fundet nedfrosset ved Diskobugten i Grønland, skubber inuit-trommens historie mange tusinde år tilbage. Men hvor stammer trommerne fra?Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk -
Jelling Kirke: Jyllands måske ældste stenbygning opdaget
21. februar 2012 kl. 08:55Nye undersøgelser afslører, at Jelling Kirkes kor sandsynligvis engang har udgjort selve skibet i kirken. Dermed er den et godt bud på den ældste bevarede stenbygning i Jylland.Bringes i samarbejde med Tidsskriftet Skalk -
Reklamer gør dine varer dyrere
20. februar 2012 kl. 10:14Leverandører betaler for annoncer for deres varer i dagligvarekædernes tilbudsaviser. Det kan være med til at gøre varerne dyrere, mener forskere fra CBS, der mødte massiv modstand under deres forskning.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/02
-
15/02
-
17/02
-
16/02
-
16/02
-
19/02
-
17/02
-
21/02
-
17/02
-
16/02
Det læser andre lige nu
-
Mød AlphaDog – soldatens nye bedste ven
9. oktober 2011 kl. 05:52 -
De danske dialekter driller sprogforskere
15. november 2009 kl. 08:30 -
Kan vindmøller ændre Jordens rotation?
29. november 2010 kl. 13:40
Spørg Videnskaben
-
Hvordan laver man det bedste mælkeskum?
21. februar 2012 kl. 13:58 -
Hvorfor slår vi katten af tønden?
20. februar 2012 kl. 10:44
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:15
-
10:00
-
09:38
-
09:28
-
08:33
Mest sete video
-
Computer skaber kunstneriske mesterværker
14. februar 2012 kl. 15:29 -
Grise og mennesker kan konkurrere på iPad’en
15. februar 2012 kl. 15:15 -
Sådan laves en perfekt gengivelse af jordkloden
18. februar 2012 kl. 14:30
Seneste kommentarer
-
Af Martin Nitram for 50 minutter 4 sekunder siden
[Forskere: Serieforbrydere skal straffes mildere]
-
Af Martin Nitram for 1 time 1 minut siden
[Forskere: Serieforbrydere skal straffes mildere]
Seneste blogindlæg
-
En Marshallplan til Grækenland?
Af Sissel Bjerrum Fossat, Post doc. i historie ved Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse, SDU -
Forskningsansøgninger – hvordan bedømmes de bedst?
Af Kristian H. Nielsen, Lektor, Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet
På forsiden lige nu
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















Tak for en god vinkel på
Tak for en god vinkel på problematikken og et konstuktivt bidrag i debatten. Man kan kunne se disse fraværende selvrealiserende forældre, der ikke "ser" deres børn, som et produkt af 68'er opdragelse uden grænser osv. osv. også er vi tilbage i artiklens tråd. Dette er alt sammen på et spekulativt uvidenskabeligt grundlag, som ikke desto mindre bekræfter vigtigheden af at være meningsfuldt og relevant tilstede for mine børn....
Jeg er så selv ynkelig.
Gik efter personen i de to sidste indlæg. Jeg SKAMMER mig - hehe !
Bo
Du, og andre i mobbekliken, kan ikke sammenfatte meninger. I går ikke efter bolden, som jeg feks gør, med argumentationer, selvfølgelig bestående af "usårlige præmisser."
Det er en ynk når man angriber personen, når man løber tør for argumenter og vid. Læs dine egne indlæg og skam dig !
Du kan ikke være ret gammel, dømmer jeg. Skulle du være retarderet, eller ude af stand til at tage vare på dig selv, så undskylder jeg mine skrappe ord. jeg er ked af mine hårde ord, men du virker altså ikke ret intelligent og det kan man jo ikke gøre for, vel !?
Bo - Prøv evt. at få en voksen til at læse hvad du skriver, før du dummer dig igen. bare et godt råd !!
Altså...
Kære Allan,jeg er bestemt hverken hadsk eller fjendtlig, jeg taler blot lige ud af posen.- Du forsøger dig til gengæld med nedladende tale, hvilket du selv må ligge og rode med, det klinger bare en kende hult efter du lige har belært mig i netikette...Igen-igen: Du hænger dig alt for meget i om folk er enige eller ej! (Hvorfor må guderne vide, men "mig, mig, mig"-forklaringen forekommer plausibel) Og det er her det med "konspirationsteorien" kommer ind i billedet: Indse nu bare at du åbenlyst, fra dit hjørne af Danmark, har en anden oplevelse af virkeligheden end langt hovedparten af brugerne herinde - længere er den jo ikke?! Istedet begynder du at fabulere om "motiver jeg ikke kender"..?? Og vedr argumentationsteknik, igen: Om situationen er anderledes på Fanø eller hvor du nu befinder dig, er jo for så vidt interessant nok. Det dur bare ikke at du bliver stødt på manchetterne fordi mindre end hver fjerde er af en anden opfattelse da de forventeligt ikke bor på Fanø ;-)Nå, god weekend!PS Synes stadig du skulle gemme siden som pdf og læse den igen om 10 år ;-))
Til Bo.
Bo, du svarer på en fjendtlig og meget hadsk måde, hver gang. Bortset fra det første indlæg, har jeg svaret med et glimt i øjet. Men det fatter du så nok ikke. Jeg kan ikke gøre for at du er "fattesvag" - Må man sige sådan i en debat, eller kommer kliken og revser mig igen ?
Bo - Nu tager vi det langsomt, så du også kan følge med. Jeg svarer ud fra det miljø jeg færdes i. Det skrev jeg i indlæg nummer 1, som er den første i denne tråd. Hvis du kalder min argumentation, om mit miljø for konspirationsteori, så kan jeg kun STORGRINE af dig og dine udladninger :)
Så Bo, lille ven, tag et kursus i argumentationsteknik, for din teknik er ringe.
Og tal ikke nedsættende til mig igen, det kan du gøre til dine egoistiske børn !
.
@ Allan: Hvad er det der er så forfærdeligt ved at andre måske ikke synes du har en pointe? Bliv voksen og indse at verden fra nu af byder på modgang, i stedet for at sidde og udvikle konspirationsteorier der kan forklare hvrfor hele verden ikke synes du er at sidestille med Oraklet i Delphi. Og hvad sker der lige for din argumentationslogik: Du skriver er at du kommer fra udkantsdanmark... Måske det forholder sig anderledes for, skal vi gætte på små 4/5?, af resten af debattørerne?VHBo
Til Bo og Kim.
52 and still counting. Jeg håber at i fik det ironiske med, i det indlæg deroppe :)
Jeg har ikke været her så længe, men jeg har set de kliker der er dannet. Nogle af "de gamle" får minusser, uanset hvordan de ytrer sig og tilsvarende bliver andret overdynget med thumbs up, uanset svarene er totalt fjogede. Det tager altså brodden af det "karaktersystem".
Selv er jeg hamrende ligeglad med bedømmelser af mine meninger. Jeg undredes bare over at det var så konsekvent !? 67 har indtil videre bedømt det indlæg og det er vist ret mange i forhold til hvad man ser i andre tråde her. Er det så fordi emnet er virkelig relevant - Det kan jeg ikke tro, med mindre alle danmarks humanister følger med her.
Over 3/4 synes at de unge mennesker er selvoptagede små egoister ? Igen må jeg tillade mig at undres og jeg er ret sikker på at dem som har afgivet stemmer, ikke er et homogent udsnit af befolkningen, men mere en polariseret population, hvis motiver jeg ikke kender, eller gør jeg ? :)
Igen, igen - tag nu mine indlæg i denne tråd med et gran salt og lidt ironi. Bare ikke det første.
Når man er vant til en 3 - 5 stemmer i en tråd, så er det sgisme da noget man lægger mærke til, især som ny !
SV:mig, mig, mig sagde Allan
@ Kim Kaos: Fuldstændigt "spot on!" Sad med nøjagtigt den samme tanke, at mens Allan Didriksen har travlt med at gøre opmærksom på at "mig, mig, mig-generationen" er et fata morgana, så lyser det ud i alle retninger at han selv er en del af den, og måske netop pga dette har svært ved at sammenholde sin egen selvopfattelse med andres af ham.
Samt endnu sværere ved at forholde sig til sin egen holdnings værdi(!) kontra andres.
Og allersværest ved ikke at sætte sig ind i forholdene (debatreglerne i dette vs andre fora) der omgiver ham, så han i stedet forfalder til at tro at en "thumbs down" er det samme som at "smadre debatten" eller give ham fingeren... :-s@ Allan: Gem siden her i 10 år, tag den så frem igen og forbered dig på at græmme dig! ;-))
Andet perspektiv
Som generation 82 bliver jeg en smule ked af at læse den her artikkel, men på den anden side kan jeg godt følge budskabet. Jeg vil dog gerne tilføje, at det er min erfaring at unge mennesker idag er meget venlige og imødekommende, hvis man henvender sig direkte og venligt til dem.
Det er rigtigt at der er en hvis ligegyldighed over for andre end over for "kammeraterne", dette skriver jeg anførelsestegn, da jeg mener "kammeraterne" mere har funktion som en definitionsgruppe end som rigtige venskaber.
Jeg har dog et andet syn på hvorfor det er sådan.
Der er i løbet af de sidste 4-5 årtier sket en stadig voksnede ekspansion af muligheder og dermed behov for selvrealisering gennem disse. Jeg mener at børn gør det de ser, ikke det de hører og at dette er en alment gældende regel for alle generationer. Jeg ved fra min vennekreds, og ved også fra mit arbejde, at unge igen og igen hører sætningerne "nej skat, mor/far skal arbejde"/"nej skat, mor/far skal på kursus"/"Nej skat, mor og far skal på kærestetur"/"nej skat, mor/far skal ud og løbe/danse/fitness/fodbold etc", osv....
Dette resulterer i en stor gruppe unge mennsker som voksner op med en følelse af ensomhed, med en følelse af at være utilstrækkelige, ikke "underholdende" nok til at forældrene gider at være sammen med dem. De unge er simpelthen altid nr 2 prioritet eller 3. eller 4.
Istedet for at gøre oprør mod de ikke eksisterende autoriteter, søger unge deres eksistensberretigelse igennem fællesskabet med andre unge. Denne gruppe bliver tilhørsstedet, det sted som anerkender en og fortæller en at man er "okay", dog med den forudsætning at man lever op til gruppens kultur og normer. Hvordan det så forløber derfra, har noget at gøre med hvordan kulturen og normerne i gruppen udvikler sig.
Uanset hvor tåbelige disse normer end måtte være, har de magt over en pga gruppens definitionsmagt "har man lov at eksistere eller ikke?".
Ud fra en eksistentialistisk synsvinkel er menneskets grundlæggende drift eksistensberretigelsen - uden den kunne vi lige så godt begå selvmord.
Så når unge lukker sig inde i en gruppe, og lukker andre ude, så er det fordi at de i grupepen føler sig trygge, at de har et tilhørssted og dette kan faktisk ses som deres eksistentielle valg "jeg vil leve"! Grunden til at det bliver farligt at sætte sig ind i andre grupper, er at en mulig ekslusion af den gruppe man ER i, har betydning for ens overlevelse.
Man ser nu og da unge som hopper fra en gruppe til en anden, og det er nok det mest opmuntrende aspekt vi kan arbejde videre på. Unge i dag er pga deres ensomhed ikke sikre nok i deres egen individuelle eksistensberettigelse, og måden vi når ind til dem på, er ved at skabe "gruppetilbud" med gode kulturer og normer som dannende aspekt, og hvor den unge stadigvæk føler sig defineret på en positiv og tryg måde.
På et tidspunkt, bliver gruppens medlemmer naturligt "udsluset" til samfundet, for det store overordnede gruppetilhørsforhold ideelt set kan findes i "det gode samfund".
Kh Maria
Hej Kim Kaos
Nu når jeg har dig! Som IT-kyndig må du kunne fortælle mig følgende:
Hvordan får jeg en artikel/kronik "listet" ind her på debatsiderne ved at skrive:
Bla Bla Bla osv - kan du læse HER
?
mvh
Johan Sparre
mig, mig, mig sagde Allan
Fremtil nu har den gode hr. Didriksen bevist at han også er den del af mig, mig, mig kulturen.
For størstedelen af hans indlæg virker som om de er skrevet af en skolepige-fornærmet selvcentret person; I har givet mig 17 tumps ... naj hvor tavligt nu er det 21 .... snøft 33... hulk 35..... skrig og selvmordstruet 37 og det stiger.
Tag dig nu sammen - vi har alle prøvet at få negativ respoens på de ting vi skriver og hvis der ikke følger argumenter med så er der intet at gøre ved det.
En ting er dog helt 100 - jo mere du jammer jo mere driller folk dig.
SV:32
og jeg tæller stadig :) Måske jeg kan sætte en rekord, ved at være hamrende positiv overfor ungdommen. Det er så lidt skræmmende at positive indlæg smadres sådan.
De unge i dag, er mere modne, end da jeg var "klør knægt" - Ingen som helst tvivl om det. De er ikke bare afbilleder af deres forældre, men har selvstændige meninger og større klogskab, end det jeg husker fra mine unge dage. Dengang blev alle strandvejsbørnene besættere, nu deltager de i samfundet, på en positiv måde, og forfølger en karriere.
Til Dortepigen :
"Som man råber i skoven, får man svar". Det kan så også bruges mod jeg selv :) Men jeg tror ikke at jeg lever i et ekkohelvede som du gør !
Nogle gør det for sjov. Resten er sådan set syge i hovedet som DWD beskriver - kort fortalt.
32
og jeg tæller stadig :) Måske jeg kan sætte en rekord, ved at være hamrende positiv overfor ungdommen. Det er så lidt skræmmende at positive indlæg smadres sådan.
De unge i dag, er mere modne, end da jeg var "klør knægt" - Ingen som helst tvivl om det. De er ikke bare afbilleder af deres forældre, men har selvstændige meninger og større klogskab, end det jeg husker fra mine unge dage. Dengang blev alle strandvejsbørnene besættere, nu deltager de i samfundet, på en positiv måde, og forfølger en karriere.
Til Dortepigen :
"Som man råber i skoven, får man svar". Det kan så også bruges mod jeg selv :) Men jeg tror ikke at jeg lever i et ekkohelvede som du gør !
Bortset fra det Allan..
..skal du bare ignorere disse anonyme intetsigende tommeltotter og også ignorere en lang akademisk gang ordgylle der i et akavet forsøg på "forståelse" for "negativ adfærd" får emnet om nutidens ubehøvlede, smaskforkælede snotvalpe kørt af sporet.
Jeg vil anbefale dig, at gå ind på gårdagens Berlinger og læse Katrine Winkel Holm´s kronik: "Jeg anklager feminismen".
Glimrende kronik der sådan set belyser årsagerne til mange af nutidens unge manglende empati og ubehøvlet adfærd.
En adfærd som skyldtes de venstrorienteredes ageren fra 68´
SV:Allan, løgneren.
Jeg ser at 25 har givet mig fingeren :)
Det er ret imponerende, at ingen af dem, har gidet at irettesætte mig verbalt. Tror i at jeg er fuld af løgn ?
Jeg kommer fra udkantsdanmark, hvor man ikke kan tillade sig at være et lille egoistsvin, hvis man vil have arbejde. Der er nok at vælge imellem, på det marked. Det kan man måske i København og i Nordsjælland, hvor jeg tror at de fleste "fingre" kommer fra, men på falster må man tænke over hvad man gør, hvis man ikke vil på overførselsindkomster.
Slagt mig dog verbalt, i stedet for at gemme jer !
Kære Allan.
Der er vel mange motiver for at give fingre. Mon ikke, at der blot var mange, der ikke var enige med dig mht at der ikke er sket skift i adfærden blandt unge helt overordnet? Ideen med fingre er vel blandt andet, at man så slipper for eksempel 30 indlæg, der siger det samme.
Der kan også være indlæg, hvor det måske virker rigtigt nok, det der står - men hvor det skrives på en måde, så det vil være destruktivt for debatten. Dette handler jo i høj grad om emnet for denne artikel - men jeg ser ikke, at det så meget er aldersafhængigt. Hvis man nu tager et eksempel, hvor man vælger med kraftige negative verber mod specifik person (Det kan være meddebattør eller tv-stjerne), som virkelig er udslag af manglende dannelse og kan føre debatten af sporet, så kan man også forestille sig at denne form for udsagn i sig selv vil føre til negativt respons. Det er nævnt i debatreglerne - men jeg tror også at ligesom indenfor videnskab, som man siger er selvkorrigerende, så vil det samme fænomen til dels komme til udtryk i debatspalter. Altså negativt respons mod dem, der gør debatten usaglig og ubehagelig. Og positivt respons til dem, der forsøger at føre den tilbage til sporet. Jeg kan lige i komme i tanker om et eksempel på sidstnævnte, da "Kim Kaos" i en debat om internettet i forhold til efterforskning af terrorisme afbrød personlige ubehagelige og irrelevante debatindlæg, og førte den tilbage til artiklens emne. Det var fedt, og jeg gav ham et thumbs up for den manøvre.
Herudover tror jeg, at der nogle gange opstår "stridigheder", så det også bliver usaglige tilkendegivelser af, om man bryder sig om debattørens udsagn i debatten helt overordnet. Selv er jeg ikke bange for at skrive, når jeg er uenig - og jeg forventer negativt respons også, når jeg måske bliver meget direkte konfronterende. (Det er specielt ifht alternative behandlere, hvis jeg mener, at de skriver noget, som er i direkte modstrid med den videnskabelige viden på feltet, og det er en klassiker, at det ikke er populært. Ligesom at jeg bliver stødt, når jeg ser usaglige kritikpunkter af navngivne kollegaer, hvor jeg mener, det er urimeligt at disse alternative behandlere slipper for let afsted med det, når det er direkte forkert, hvad de skriver.)
Måske du kunne bruge det til noget. Jeg har i alt forsøgt at svare ud fra hvad jeg forestiller mig. Og jeg synes helt oveordnet det er rigtig fint med fingersystemet - selvom man sikkert skal tage det med meget store forbehold.........
mvh Dorte
SV:Til Sparre.
Det er så 30 nu :)
Det irriterer mig bare, at man anonymt kan nedgøre et indlæg, helt uden omkostninger. Jeg ville godt se navnene på personerne, feks.
Enten skal man kunne se "dommerne" eller det burde afskaffes.
Jammen, sagen er, at disse "negative personer" er ude af stand til at ytre sig - komme med velkvalificerede modargumenter. Disse negative anonyme personer er det jeg kalder åndelige sproglige amøber!
Til Sparre.
Det er så 30 nu :)
Det irriterer mig bare, at man anonymt kan nedgøre et indlæg, helt uden omkostninger. Jeg ville godt se navnene på personerne, feks.
Enten skal man kunne se "dommerne" eller det burde afskaffes.
Allan "Løgneren" :-))
Hæ Hæ, på nuværende har du 29 tommeltotter down. Men lad dig ikke påvirke af det, for denne "funktion" er aldeles ligegyldig.
ing.dk har ikke denne "funktion"
Så ignorer dette!
Allan
Hr. Didriksen
Jeg kan kun konstatere at der er stor forskel på at leve i storby som f.eks. København og så i den såkaldte udkant af landet.
Heldigvis - for min fornemmelser er at i mindre samfund halder man stadigvæk fast ved god opdragelse - heldigvis.
Problemet opstår så bare når de velopdragne unge fra landet flytter til mit højtelskede København at de glemmer deres gode opdragelse de fik der hjemme.
Elles kan jeg desværre kun give forfatteren ret i mange af hans antagelser ved 68´ etc. - de brød måske mere ned en godt var og det vil tage lang tid at genoprette de skade de har forvoldt på vores samfund.
Allan, løgneren.
Jeg ser at 25 har givet mig fingeren :)
Det er ret imponerende, at ingen af dem, har gidet at irettesætte mig verbalt. Tror i at jeg er fuld af løgn ?
Jeg kommer fra udkantsdanmark, hvor man ikke kan tillade sig at være et lille egoistsvin, hvis man vil have arbejde. Der er nok at vælge imellem, på det marked. Det kan man måske i København og i Nordsjælland, hvor jeg tror at de fleste "fingre" kommer fra, men på falster må man tænke over hvad man gør, hvis man ikke vil på overførselsindkomster.
Slagt mig dog verbalt, i stedet for at gemme jer !
Tendens
+1 til mere dannelse/empati. Men jeg kan ikke lade være med at spekulere på hvor meget videnskab der er i det her med at det skulle være en tendens. Det eneste kvantitative der bliver refereret til, er den amerikanske undersøgelse, men hvis man besøger spørgeskemaet, så oser det ikke ligefrem af videnskabelighed. Det spørger mere eller mindre direkte om man selv synes man er empatisk. Uden jeg aner en døjt om psykologi, er der så ikke nogle åbenlyse fejlkilder i det? Det kan være det var mere in at opfatte sig som værende medfølende dengang de startede.
Empati....
...er ikke medfødt, men skal "tillæres"
Derfor finder jeg Sven Erik Mørch´s udtalelse om: ...at han er enig i, at 68`er generationens i øvrigt positive opgør med autoriteterne er hovedårsagen til unges manglende anerkendelse af andre mennesker, som selvmodsigende.
Dette "positive opgør" har jo så bredt sig som ringe i vandet såsom manglende "læring" af empati.
Dette "positive opgør" fik så dette uheldige resultat, at de unge i dag ikke lærer, hvad der er rigtigt eller forkert.
"Fri opdragelse" er samfundsødelæggende.
Jeg vil dog nævne, at jeg i dag som 68-årig, ikke falder "på halen" over for myndighederne; men dog anerkender landets love og regler, og er i besiddelse af "egenskaben" empati - uden dog at være "dumgod".
Uden lov og orden (og håndhævelse af dette): kaos, anarki.
Spørgsmålet er så: Hvordan får vi "de fortabte" tilbage "på sporet"?
Dertil skal siges, at man så sandelig møder mange høflige unge mennesker, men der iagttages dog også disse selvcentrerede unge - som jeg sådan set har medlidenhed med.
Igen: Hvordan får vi vendt skuden for disse selvcentrerede, narcisistiske unge?
Uden empati bliver et liv indholdsløs!
SV:Lyder bekendt
Jeg bor på kollegie og vi oplever alt for tit at nogen slår den interne brandalarm til "for sjov".
Typisk en gruppe der er på vej fra kollegiet fra en fest om natten. Dvs alle bliver vækket og skal rømme kollegiet. Så bliver brandvæsenet kontaktet og vi må så vente i kulden på dem før alarmen kan slukkes og vi kan gå ind igen.
Det er dog sket så tit at folk har klippet deres højtaler over for at undgå at blive vækket af alarmen. Noget der iøvrigt betyder at en masse andre ikke kan høre alarmen.
Så jeg kan nemt genkende ovenstående artikels pointe på begge instanser - man er ligeglad med andre på kollegiet fordi man ikke bor der selv - og slår alarmen til "for sjov" og man er ligeglad med naboernes sikkerhed - og smadrer alarmen.
Og det koster en formue hver gang brandvaesenet rykker ud, men det spekulerer MIG MIG MIG jo ikke paa, for det er jo ik,ke MIG der skal betale. Ja, MIG MIG MIG er sandelig blevet selvcentreret.
Lyder bekendt
Jeg bor på kollegie og vi oplever alt for tit at nogen slår den interne brandalarm til "for sjov".
Typisk en gruppe der er på vej fra kollegiet fra en fest om natten. Dvs alle bliver vækket og skal rømme kollegiet. Så bliver brandvæsenet kontaktet og vi må så vente i kulden på dem før alarmen kan slukkes og vi kan gå ind igen.
Det er dog sket så tit at folk har klippet deres højtaler over for at undgå at blive vækket af alarmen. Noget der iøvrigt betyder at en masse andre ikke kan høre alarmen.
Så jeg kan nemt genkende ovenstående artikels pointe på begge instanser - man er ligeglad med andre på kollegiet fordi man ikke bor der selv - og slår alarmen til "for sjov" og man er ligeglad med naboernes sikkerhed - og smadrer alarmen.
Jeg, jeg, jeg
Jeg ved så ikke hvilket miljø eller samfundssegment, du færdes i til hverdag. Jeg genkender IKKE alle de negative træk ved den nutidige ungdom.
jeg kan erkende en smule mere uopdragenhed, end fra de ældre generationer. Mor går ikke længere hjemme ved kødgryderne og passer børn, de opdrages på institutioner og af det vældige medieudbud som presser sig på, i alle de unges vågne timer. Det er dog sjældent at man møder de helt forfærdelige unge og de fandtes skam også, da jeg var ung.