Udtrykker du dig på den ‘rigtige’ måde i skolen? Ved du, hvordan man taler sammen rundt om et bord? Signalerer din mimik, at du godt kan lide at lære og er glad for undervisning? Har dine forældre taget dig med i Tivoli eller Bonbon-land?
Alt dette er et udtryk for børn og unges kulturelle bagage – hvad du har med hjemmefra, når det handler om opførsel, holdninger, smag og værdier. Og den kulturelle ballast har vist sig at spille en stor rolle for, hvilken uddannelse unge vælger at tage.
Spillets regler
Den kulturelle bagage, som man også kalder den kulturelle kapital, har nemlig betydning for, hvordan du klarer dig. Om du kender ‘spillets regler’ – de koder og værdier, der er indbygget på en bestemt uddannelsesinstitution.
Man kan sagtens være klog, men ikke kende ‘reglerne’ og derfor have svært ved at komme igennem en universitetsuddannelse. Hvis man da overhovedet har lyst til en akademisk uddannelse, der foregår på nogle koder, man ikke har lært gennem sin opvækst, og hvor omgangstonen mellem de andre studerende er ukendt land.
Hvor sjovt er det lige at skulle tale om den næste udstilling på Statens Museum for Kunst, når man lige har været til DM i boksning og syntes, det var råfedt?
Kulturel ulighed
Tidligere talte man meget om, at den sociale arv, der gør, at forældre og børn ligner hinanden, når det drejer sig om uddannelsesniveau, først og fremmest har rod i økonomiske ressourcer. Mindre ulighed i samfundet skulle derfor betyde, at den sociale arv med hensyn til uddannelse bliver mindre tydelig.
Ikke mindst i Danmark hvor uddannelse er gratis, og hvor velfærdsstaten er sat i verden for at udligne sociale problemer.
Men vi kan stadig se den sociale arv i uddannelserne her i landet, og derfor er der mere og mere, der tyder på, at den kulturelle ulighed er årsagen og ikke økonomisk ulighed. Forskning på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd – viser helt konkret, at kulturel ulighed er den væsentligste faktor i sorteringen i uddannelsessystemet.
For eksempel er gymnasiet helt grundlæggende stadig indrettet på en akademisk måde, der passer som hånd i handske til børn fra middelklassen. Der er også undersøgelser, der viser, at for unge, der vælger erhvervsfaglige uddannelser, er forældrenes sociale kontakter vigtige i forhold til at kunne skaffe en lære- eller praktikplads.
Fremtidens udfordringer
Den sociale arv i uddannelse kan derfor blive svær at udligne. Det er ikke lige så nemt at lave politiske tiltag, der omfordeler kulturel bagage, som det er at omfordele økonomiske ressourcer for eksempel gennem SU-systemet. Vi kan ikke bare give folk flere bøger og automatisk forvente, at de bliver mere kultiverede.
Der er nemlig mange subtile mekanismer, der gør kulturel kapital til en trumf i uddannelsessystemet. For eksempel tyder meget på, at børns kulturelle kapital påvirker læreres opfattelse af deres færdigheder uafhængigt af deres faktiske færdigheder.
Kulturel kapital kan derfor bruges til at overbevise læreren om, at man er dygtigere, end man i virkeligheden er. Og det er jo smart den dag, læreren skal give karakterer.
Hvor sjovt er det lige at skulle tale om den næste udstilling på Statens Museum for Kunst, når man lige har været til DM i boksning og syntes, det var råfedt?
Seniorforsker Mads Meier Jæger
Herudover hjælper det også, at mor og far har kulturel kapital. Til forældremødet og i samarbejdet med lærere kan forældre med kulturel kapital signalere, at deres lille guldklump skam kommer fra en kultiveret familie og ikke er tabt bag en vogn. Når det regner på præsten drypper det på degnen, som man siger.
Endelig viser forskningen, at tidlige forhold i livet har betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet. Røg mor cigaretter, mens hun var gravid? Hvor meget kviksølv var der i fiskefrikadellerne? Allerede i fostertilstanden kan man se forskel på børns helbred, og disse forskelle skyldes forældrenes livsstil.
Tidlige påvirkninger har livslange konsekvenser. For eksempel er børns fødselsvægt en god indikator for deres kognitive udvikling gennem barndommen. Og kognitive færdigheder er som bekendt nødvendige for at komme helskindet igennem uddannelsessystemet.
Artiklen er lavet i samarbejde med SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
