Klimaændringer vil få os til at svede mere og arbejde mindre

Klimaforandringer er ikke bare et problem for kloden, men vil også ramme arbejdspladsen med høje temperaturer.

Faktisk kommer det til at blive så varmt, at medarbejdernes produktivitet og indtjening til virksomhederne vil tage et gevaldigt dyk.

Det gælder ikke bare i de traditionelt varmeplagede sydeuropæiske lande som Spanien og Grækenland eller i de amerikanske sydstater- også Danmark kommer til at kunne mærke effekten.

Sådan lyder profetien fra professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet.

Han leder et stort EU-forskningsprojekt, kaldet HEAT-SHIELD, der har til formål at kortlægge, blandt andet hvad globale temperaturstigninger kommer til at betyde for fremtidens produktion.

»Når vi taler om klimaforandringer, er fokus ofte på det ’grønne’ aspekt af, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Men hvis man vil have politikere og andre med indflydelse til for alvor at gøre noget ved problemet med stigende temperaturer, bliver man også nødt til at have det økonomiske aspekt med. Det fokuserer vores forskning på, og vores foreløbige resultater viser, at klimaforandringerne kan komme til at koste op imod 25 procent af nogle virksomheders produktivitet. Det vil kunne mærkes,« fortæller Lars Nybo.

Lars Nybo har sammen med sine kollegaer for nylig udgivet en såkaldt ’editorial’ i det videnskabelige tidsskrift Temperature, hvor de udstikker retningen i den forskning, der er nødvendig for at forstå, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke økonomien.

Det bliver dyrt ikke at gøre noget

Tidligere estimater har ifølge Lars Nybo peget på, at de globale temperaturstigninger kommer til at koste en produktionsnedgang på en til to procent, men de estimater er alt for konservative, mener forskeren.

Ifølge de matematiske modeller, som forskerne fra Københavns Universitet har udviklet, kommer produktiviteten inden for fem virksomhedstyper, udpeget af forskerne, til at falde med 5-10 procent. Du kan læse mere om de fem typer i faktaboksen længere nede i artiklen.

Samtidig er det estimat baseret på, at det rent faktisk lykkes verdens ledere at få lavet en aftale, som holder de globale temperaturstigninger på under to grader.

Lykkes det ikke, bliver påvirkningen af produktiviteten meget større.

»Det er paradoksalt, når eksempelvis Donald Trump siger, at det er for dyrt at gøre noget ved klimaforandringerne, når vi samtidig kan vise, at det kommer til at blive for dyrt at lade være. Omstillingen til eksempelvis grønnere energi kommer måske til at koste noget på den korte bane, men der er et helt klart økonomisk incitament på den lange bane,« siger Lars Nybo.

Praktisk umuligt at arbejde udendørs

Lars Nybos editorial peger på en, for mange mennesker, overset dimension af klimaforandringerne, der alligevel kommer til at have enorm betydning.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne til FN’s klimarapport, der estimerer, i hvilken retning klimaet er på vej hen.

»Det her er en relativt stor ting, som har en direkte effekt på, hvordan man som virksomhed eller land er nødsaget til at forholde sig til klimaforandringerne. Det viser også, at klimaforandringerne påvirker alting, og at vi dårligt har råd til at være uforberedte på, at tingene kommer til at se anderledes ud i fremtiden, end de gør i dag,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der har læst den nye editorial.

Professoren mener, at de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne er ret tydelige, og at man end ikke behøver store matematiske modeller for at kunne se dem.

»Når det bliver varmere, kan folk ikke arbejde så meget. Tag for eksempel Mellemøsten. Mange steder er det så varmt, at det praktisk talt er umuligt at arbejde udendørs midt på dagen. Indendørs arbejde er kun muligt i bygninger med klimaanlæg. Man kan i dag lave et verdenskort og se, hvor klimaforandringerne kommer til at have lignende konsekvenser i fremtiden. Det kommer til at gå hårdt ud over Sydeuropa, men også Danmark vil blive ramt,« vurderer Jens Hesselbjerg Christensen.

Arbejdere holder flere og længere pauser

Klimaforandringerne kommer hovedsageligt til at gå ud over virksomhedernes produktion, fordi høj varme får ansatte til at arbejde langsommere. Læs mere om det i boksen under artiklen.

Ifølge Lars Nybo viser endnu upublicerede forskningsresultater fra HEAT-SHIELD, at drueplukkere på Cypern holder flere og længere pauser, efterhånden som dagtemperaturen stiger.

Ved 35 grader er den tabte arbejdstid per drueplukker på gennemsnitligt 25 procent sammenlignet med arbejdstiden ved 25 grader.

Det koster kroner og øre for manden, der ejer druerne.

»En temperaturstigning på to grader lyder måske ikke af meget, men problemet er, at der i fremtiden kommer til at være mange flere dage, hvor temperaturerne er så høje, at medarbejdernes produktivitet falder drastisk. I dag taler vi om 20 til 30 dage om året i eksempelvis Sydeuropa, hvor medarbejdernes produktivitet falder voldsomt, fordi temperaturen kommer over 35 grader. Om 20 år vil det være det dobbelte. Det kommer til i første omgang at ramme virksomhedsejernes økonomier og i sidste ende landene på bruttonationalproduktet,« siger Lars Nybo.

Mange virksomheder bliver ramt

Ifølge Lars Nybo kommer klimaforandringerne til at ramme nogle industrier hårdere end andre.

Det drejer sig specielt om virksomheder, hvor de ansatte arbejder udendørs, eller virksomheder, hvor de ansatte ganske vist arbejder indendørs, men hvor det ikke er muligt at bruge klimaanlæg til at køle dem ned (se faktaboks).

»I EU udgør de her typer virksomheder 40-50 procent af både arbejdsstyrken og bruttonationalproduktet. Hvis produktiviteten i disse sektorer falder blot fem procent, kommer det til at betyde rigtig meget for de forskellige landes økonomier,« siger Lars Nybo.

Det vil også gå ud over Danmark

Også i Danmark kommer klimaforandringerne til at gå ud over virksomheders produktivitet.

Forskerne fra HEAT-SHIELD arbejder eksempelvis sammen med aluminiumsvirksomheden SAPA i Tønder.

På fabrikken er temperaturen året rundt meget tæt på ti grader højere indendørs end udendørs.

Samtidig er det ikke muligt at nedkøle luften på fabrikken, da typen af industri er naturligt varmeproducerende.

»Derfor vil en virksomhed som SAPA i fremtiden opleve, at der kommer til at være flere dage, hvor temperaturen udendørs er over 25 grader, og temperaturen indendørs derfor kommer over 35 grader. SAPA vil altså have flere dage, hvor produktiviteten og omsætningen på fabrikken er lavere, end hvad den kunne være,« forklarer Lars Nybo.

Den tabte produktivitet er dog kun et aspekt af de økonomiske konsekvenser.

Studier har også vist, at der sker flere arbejdsuheld ved højere temperaturer:

»Hvis man indregner tab af arbejdsevne, som følge af uheld og sygdom, bliver indflydelsen på den økonomiske bundlinje endnu større. Moderne ledelser på mange virksomheder har heldigvis fokus på medarbejdersundhed som værdi i sig selv, men det økonomiske aspekt vejer fortsat tungt,« siger Lars Nybo og slutter:

»Det er derfor vigtigt at have denne del med i argumentationen over for mange beslutningstagere i forhold til at adressere problematikken.«