Klimaændringer vil få os til at svede mere og arbejde mindre
Stigende temperaturer på grund af klimaforandringer vil gøre os dovne og vil sænke produktiviteten. Det kommer til at ramme bruttonationalproduktet hårdt, mener forsker, der påpeger, at det er for dyrt at lade være med at handle.
hede, varme, klimaforandringer, hedebølge, økonomi, BNP, arbejde, arbejdskraft

Når klimaforandringerne for alvor tager fat, får vi mange flere dage, hvor temperaturerne er så høje, at folk må arbejde langsommere for ikke at overophede. Det kommer til at gå ud over virksomhedernes produktivitet og i sidste ende mange landes bruttonationalprodukt. (Foto: Shutterstock)

Klimaforandringer er ikke bare et problem for kloden, men vil også ramme arbejdspladsen med høje temperaturer.

Historien kort:
  • Klimaforandringerne får medarbejdere til at arbejde langsommere of producere mindre. 
  • Flere lande, og specielt sydeuropa, vil opleve, at 40 til 50 procent af produktion kan blive ramt.
  • Også i Danmark vil vi komme til at mærke varmen og en lavere produktivitet. Eksempelvis kan steder som aluminiums-virksomheden SAPA i Tønder lide økonomiske tab.

Faktisk kommer det til at blive så varmt, at medarbejdernes produktivitet og indtjening til virksomhederne vil tage et gevaldigt dyk.

Det gælder ikke bare i de traditionelt varmeplagede sydeuropæiske lande som Spanien og Grækenland eller i de amerikanske sydstater- også Danmark kommer til at kunne mærke effekten.

Sådan lyder profetien fra professor Lars Nybo fra Institut for Idræt og ernæring på Københavns Universitet.

Han leder et stort EU-forskningsprojekt, kaldet HEAT-SHIELD, der har til formål at kortlægge, blandt andet hvad globale temperaturstigninger kommer til at betyde for fremtidens produktion.

»Når vi taler om klimaforandringer, er fokus ofte på det ’grønne’ aspekt af, hvad der kommer til at ske i fremtiden. Men hvis man vil have politikere og andre med indflydelse til for alvor at gøre noget ved problemet med stigende temperaturer, bliver man også nødt til at have det økonomiske aspekt med. Det fokuserer vores forskning på, og vores foreløbige resultater viser, at klimaforandringerne kan komme til at koste op imod 25 procent af nogle virksomheders produktivitet. Det vil kunne mærkes,« fortæller Lars Nybo.

Lars Nybo har sammen med sine kollegaer for nylig udgivet en såkaldt ’editorial’ i det videnskabelige tidsskrift Temperature, hvor de udstikker retningen i den forskning, der er nødvendig for at forstå, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke økonomien.

klimaforandringer dyrt for kloden og for økonomien

Et job som murer bliver måske vanskeligere i fremtiden, når temperaturen stiger. (Foto: Shutterstock)

Det bliver dyrt ikke at gøre noget

Tidligere estimater har ifølge Lars Nybo peget på, at de globale temperaturstigninger kommer til at koste en produktionsnedgang på en til to procent, men de estimater er alt for konservative, mener forskeren.

Ifølge de matematiske modeller, som forskerne fra Københavns Universitet har udviklet, kommer produktiviteten inden for fem virksomhedstyper, udpeget af forskerne, til at falde med 5-10 procent. Du kan læse mere om de fem typer i faktaboksen længere nede i artiklen.

Samtidig er det estimat baseret på, at det rent faktisk lykkes verdens ledere at få lavet en aftale, som holder de globale temperaturstigninger på under to grader.

Lykkes det ikke, bliver påvirkningen af produktiviteten meget større.

»Det er paradoksalt, når eksempelvis Donald Trump siger, at det er for dyrt at gøre noget ved klimaforandringerne, når vi samtidig kan vise, at det kommer til at blive for dyrt at lade være. Omstillingen til eksempelvis grønnere energi kommer måske til at koste noget på den korte bane, men der er et helt klart økonomisk incitament på den lange bane,« siger Lars Nybo.

klimaforandringer dyrt for kloden og for økonomien

De fleste kender nok følelsen af at være træt bag skrivebordet. Øgede temperaturer vil kun forringe produktiviteten, spår forskerne bag det nye studie. (Foto: Shutterstock)

Praktisk umuligt at arbejde udendørs

Lars Nybos editorial peger på en, for mange mennesker, overset dimension af klimaforandringerne, der alligevel kommer til at have enorm betydning.

Det fortæller Jens Hesselbjerg Christensen, der er professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og en af hovedforfatterne til FN’s klimarapport, der estimerer, i hvilken retning klimaet er på vej hen.

Om Heat-SHIELD

HEAT-SHIELD er et EU-støttet forskningsprojekt med et budget på over 50 millioner kroner og samarbejdspartnere i foreløbig 11 lande.

Projektet har til formål at udvikle matematiske modeller, som gør forskere i stand til at finde ud af, hvordan klimaforandringerne kommer til at påvirke menneskers evner til at arbejde under forskellige temperaturer og derfor også virksomheders produktivitet under fremtidens klimaforandringer.

Projektet skal desuden etablere samarbejder og udvikle metoder til at hjælpe virksomheder til at modvirke effekten af klimaforandringerne, så de stadig kan have sorte tal på bundlinjen i fremtiden.

»Det her er en relativt stor ting, som har en direkte effekt på, hvordan man som virksomhed eller land er nødsaget til at forholde sig til klimaforandringerne. Det viser også, at klimaforandringerne påvirker alting, og at vi dårligt har råd til at være uforberedte på, at tingene kommer til at se anderledes ud i fremtiden, end de gør i dag,« siger Jens Hesselbjerg Christensen, der har læst den nye editorial.

Professoren mener, at de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne er ret tydelige, og at man end ikke behøver store matematiske modeller for at kunne se dem.

»Når det bliver varmere, kan folk ikke arbejde så meget. Tag for eksempel Mellemøsten. Mange steder er det så varmt, at det praktisk talt er umuligt at arbejde udendørs midt på dagen. Indendørs arbejde er kun muligt i bygninger med klimaanlæg. Man kan i dag lave et verdenskort og se, hvor klimaforandringerne kommer til at have lignende konsekvenser i fremtiden. Det kommer til at gå hårdt ud over Sydeuropa, men også Danmark vil blive ramt,« vurderer Jens Hesselbjerg Christensen.

Arbejdere holder flere og længere pauser

Klimaforandringerne kommer hovedsageligt til at gå ud over virksomhedernes produktion, fordi høj varme får ansatte til at arbejde langsommere. Læs mere om det i boksen under artiklen.

Ifølge Lars Nybo viser endnu upublicerede forskningsresultater fra HEAT-SHIELD, at drueplukkere på Cypern holder flere og længere pauser, efterhånden som dagtemperaturen stiger.

Ved 35 grader er den tabte arbejdstid per drueplukker på gennemsnitligt 25 procent sammenlignet med arbejdstiden ved 25 grader.

Det koster kroner og øre for manden, der ejer druerne.

»En temperaturstigning på to grader lyder måske ikke af meget, men problemet er, at der i fremtiden kommer til at være mange flere dage, hvor temperaturerne er så høje, at medarbejdernes produktivitet falder drastisk. I dag taler vi om 20 til 30 dage om året i eksempelvis Sydeuropa, hvor medarbejdernes produktivitet falder voldsomt, fordi temperaturen kommer over 35 grader. Om 20 år vil det være det dobbelte. Det kommer til i første omgang at ramme virksomhedsejernes økonomier og i sidste ende landene på bruttonationalproduktet,« siger Lars Nybo.

klimaforandringer dyrt for kloden og for økonomien

Druehøst er blandt de erhverv, der forventes at blive hårdt ramt af klimaændringerne. Det fysiske arbejde under en bagende sol øger behovet for pauser og kan gå udover produktiviteten. (Foto: Shutterstock)

Mange virksomheder bliver ramt

Ifølge Lars Nybo kommer klimaforandringerne til at ramme nogle industrier hårdere end andre.

Det drejer sig specielt om virksomheder, hvor de ansatte arbejder udendørs, eller virksomheder, hvor de ansatte ganske vist arbejder indendørs, men hvor det ikke er muligt at bruge klimaanlæg til at køle dem ned (se faktaboks).

»I EU udgør de her typer virksomheder 40-50 procent af både arbejdsstyrken og bruttonationalproduktet. Hvis produktiviteten i disse sektorer falder blot fem procent, kommer det til at betyde rigtig meget for de forskellige landes økonomier,« siger Lars Nybo.

Det vil også gå ud over Danmark

Disse virksomheder bliver hårdest ramt

Lars Nybo har sammen med kolleger udpeget fem typer virksomheder, som kommer til at blive ramt hårdt:

  1. Landbrugsvirksomheder, hvor medarbejdere arbejder udendørs.
  2. Virksomheder, der har en naturlig høj varmeproduktion. Det kan eksempelvis dreje sig om fabrikker, der arbejder med smeltet metal.
  3. Konstruktionsarbejde på eksempelvis vejnet og byggepladser.
  4. Transportsektoren. Eksempelvis er mange lastbiler i Sydeuropa ikke udstyret med klimaanlæg.
  5. Turisme, hvor medarbejdere ofte arbejder udendørs.

Også i Danmark kommer klimaforandringerne til at gå ud over virksomheders produktivitet.

Forskerne fra HEAT-SHIELD arbejder eksempelvis sammen med aluminiumsvirksomheden SAPA i Tønder.

På fabrikken er temperaturen året rundt meget tæt på ti grader højere indendørs end udendørs.

Samtidig er det ikke muligt at nedkøle luften på fabrikken, da typen af industri er naturligt varmeproducerende.

»Derfor vil en virksomhed som SAPA i fremtiden opleve, at der kommer til at være flere dage, hvor temperaturen udendørs er over 25 grader, og temperaturen indendørs derfor kommer over 35 grader. SAPA vil altså have flere dage, hvor produktiviteten og omsætningen på fabrikken er lavere, end hvad den kunne være,« forklarer Lars Nybo.

Den tabte produktivitet er dog kun et aspekt af de økonomiske konsekvenser.

Studier har også vist, at der sker flere arbejdsuheld ved højere temperaturer:

»Hvis man indregner tab af arbejdsevne, som følge af uheld og sygdom, bliver indflydelsen på den økonomiske bundlinje endnu større. Moderne ledelser på mange virksomheder har heldigvis fokus på medarbejdersundhed som værdi i sig selv, men det økonomiske aspekt vejer fortsat tungt,« siger Lars Nybo og slutter:

»Det er derfor vigtigt at have denne del med i argumentationen over for mange beslutningstagere i forhold til at adressere problematikken.«

 

Kroppen lukker ned ved for høje temperaturer

vand pause overophede hvil arbejde produktion klimaforandringer væske

Hvis man vil undgå at overophede er det nødvendigt at drikke rigeligt med væske. Men det tager tid fra produktionen, hver gang en medarbejder holder vandpause. (Foto: Shutterstock)

Problemet for medarbejderne er, at kroppen producerer varme, når den udfører et arbejde.

Når medarbejderne samtidig bliver udsat for høje temperaturer, høj luftfugtighed og stillestående luft, bliver de overophedet, fordi de ikke kan slippe af med varmen.

Problemet er størst for dem, der laver manuelt arbejde, hvor pulsen stiger, og evnen til at opretholde væskebalancen bliver kraftigt udfordret.

Skal en græsk drueplukker eksempelvis plukke 1.000 kilo druer på en arbejdsdag, bliver det på grund af den bagende sol kun til 750 kilo, fordi han eller hun hele tiden må ind i skyggen for at drikke noget vand i et forsøg på ikke at overophede.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud