Tre 9.700-13.700 år gamle menneskelevn åbner nu et hidtil ukendt kapitel i europæernes historie. Fra skeletternes arvemateriale kan genetikere løfte sløret for en helt ny stamme af istidsjægere fra Georgien, hvis DNA overlever i europæere, inklusiv danskere, i dag.
Fundet er det seneste i en række studier af fossilt DNA fra oldgamle skeletter, der hidtil har afsløret, at europæere er skabt af en skøn blanding af tre grupper: Oprindelige jæger-samlere, mellemøstlige agerbrugere og en nomadebefolkning kaldet yamnaya, som indvandrede fra Kaukasus i bronzealderen for 5.000 år siden.
Nu afslører de nye genomer så, at endnu en gruppe, som levede i Kaukasusbjergene i Georgien syd for Rusland, er vævet ind i vores ophav.
»Det er en helt ny tråd, der har fundet vej til frem os i dag og påvirker mennesker hele vejen fra Irland til det sydøstlige Asien,« siger professor Daniel Bradley ved Trinity College Dublin, Irland, som har ledet studiet.
»Det er første gang, vi har fossil genetisk data fra Kaukasus, og det afslører vores dybe historie, og hvor vi kommer fra,« siger post-doc. Cristina Gamba ved Center for Geogenetik, Statens Naturhistoriske Museum i København, som har deltaget i arbejdet.
Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communication.
Uddybning af dansk studie
Fundet kommer i halen på et stort, danskledet studie tidligere på året, hvor lektor Morten Allentoft, Willerslev og kolleger fandt den “tredje tråd”. De viste, at genpuljen i Nordeuropa blev fuldstændig forandret på 100-200 år i bronzealderen for ca. 5.000 år siden med en indvandring af yamanaya-folkets gener fra de russiske stepper.
Med sig bragte de nye tilkommere blandet andet heste, vogne, metal og formentlig de indoeuropæiske sprog, som er stammen for de fleste talte sprog hele vejen fra Europa til Indien i dag.
Der var med andre ord tale om en ekstremt vigtig forfader, så forskerne blev straks nysgerrige over, hvem yamnaya’erne egentlig var, og hvor de kom fra.
Den gåde kaster Bradley og kolleger nu lys på.
De viser nemlig, at omkring halvdelen af yamnaya’ernes arvemateriale kommer fra det jægerfolk, der levede i det nuværende Georgien ved istidens afslutning for 13.000-14.000 år siden.
»Det er voldsomt interessant, at forfatterne kan identificere en lighed mellem de tidlige jæger-samlere i Kaukasus, som de her har kortlagt genetisk, og så de bronzealdermennesker fra yamnaya-kulturen, som vi publicerede tidligere i år,« skriver Morten Allentoft i en email.
Løser Yamnaya-folkets mysterium
Den nye opdagelse bringer forskerne længere tilbage i europæernes slægtshistorie, end de nogensinde før har kunnet se.
»Vi ved, at yamnaya-hyrderne vandrer ind i Europa og Asien fra de Pontiske stepper for omkring 5.000 år siden, og ændrer det genetiske landskab for altid. Men indtil nu har den genetiske oprindelse af Yamnaya været et mysterium. Dette nye studie bringer os et vigtigt skridt længere tilbage i tiden og viser at Yamnaya-folket nedstammede delvist fra nogle jæger-samlere, der levede nær Kaukasus 5.000-8.000 år tidligere,« uddyber Morten Allentoft i sin email.
»Vi var egentlig ikke ude efter at besvare det spørgsmål, men fik adgang til at kortlægge arvematerialet fra de her menneskelevn, og så viste det sig, at der var tale om en meget vigtig brik i det store puslespil,« siger Bradley.
»Sagen er, at europæere har den her sammenvævede fortid af mange tråde – nærmest som et tæppe – og det er meget vanskeligt at udlede de tråde fra nutidens mennesker. Men med fossilt DNA kan vi gå dybere tilbage i tiden og se på de enkelte tråde, inden de begynder at blive vævet sammen.«
Usædvanlig DNA-rige knogler
Mange grupper jagter derfor arvematerialer fra jæger-samlere før agerbruget, men der har indtil nu kun været fundet ganske få kortlagte genomer, blandt andet fordi der er få levn, og fordi arvematerialet nedbrydes med tiden.
Men teknologien er udviklet hastigt, og de nye levn viste sig at indeholde uhørt meget af det oprindelige menneske-DNA. Helt op til 70 procent i nogle tilfælde, hvilket Bradley tilskriver, at disse jæger-samlere blev begravet i tørre og kølige huler.
To er fra nylige udgravninger i det vestlige Georgien, hvor menneskene døde for henholdsvis omkring 9.700 og 13.300 år siden, mens det tredje stammer fra en 13.700 år gammel jæger-samler-mand fundet i Schweiz.
»Vi så hurtigt, at der var virkelig meget DNA bevaret,« siger Bradley.
»Og for to af de tre genomer lykkedes det os at kortlægge hele arvematerialet i meget høj kvalitet, så vi kan se hver enkelt DNA-base.«
En ny kultur af jæger-samlere
Ved at sammenligne de tre genomer indbyrdes og med andre fossile arvematerialer kan forskerne se, at de to georgiske genomer skiller sig så meget ud, at de må have levet isoleret i en rum tid.
»Det er super interessant, fordi mange af de jæger-samlere fra Vesteuropa, vi har fundet indtil nu, er ret relativ ens,« siger professor Eske Willerslev og leder af Center for Geogenetik, som ikke selv har deltaget i studiet.
»Det betyder, at vi nu kan se, at der har været genetisk struktur – at du har jæger-samler grupper, som har været adskilt over lang tid. Det viser os, at forhistorien har været meget mere kompleks og i virkeligheden fortæller det os, at der er masser, vi ikke ved endnu.«
Tilføjer nye migrationsveje
Når forskerne sammenligner genomernes genetiske markører, kan de tælle antallet af forskelle og dermed komme med et groft bud på, hvordan de forskellige tråde er opstået efter vores forfædre gik ud af Afrika for 60-100.000 år siden.
De finder, at georgierne formentlig nåede Kaukasus for omkring 45.000 år siden og herefter ikke havde kontakt til de jæger-samlere, der koloniserede Europa omtrent for 40.000 år siden.
Georgierne bliver til gengæld ved med at udveksle gener med nabo jæger-samlere i Lilleasien som bliver forfædre til agerbrugerne.
Men for omtrent 25.000 år siden isoleres de, da isen under istiden når sin maksimale udbredelse.
Bradley mener, at de først får kontakt med omverdenen igen efter isen trækker sig tilbage for 14.000-15.000 år siden. Præcis hvornår det sker, kan forskerne ikke sige, men det er med en tråd til de oprindelige europæiske jæger-samlere, som har tilpasset sig vidderne på de russiske stepper.
Og da de to tråde væves sammen, opstår yamnaya’erne, for i yamnaya’ernes arvemateriale genfinder forskerne de georgiske genetiske komponenter i så høj grad, at omkring halvdelen af yamnaya’ernes arvemateriale stammer fra det georgiske istids jægerfolk.
De georgiske markører ankommer til Nordeuropa samtidig med yamnaya’erne, så forskerne er sikre på, at det må være yamnaya’erne, der bringer generne ind i Europa, og ikke for eksempel agerbrugerne.
Spredte sprog og metal
I Europa blomstrer nomadekulturen op, og den georgiske tråd væves så kraftigt ind i befolkningerne, at den i dag er til stede i næsten alle europæere.
Og faktisk finder Bradley og kolleger også, at de georgiske komponenter er spredt mod øst til blandt andet Indien, hvilket passer forbløffende godt med idéen om, at yamnaya’erne udbredte de indoeuropæiske sprog.
Og måske også bronzealderens vigtigste opfindelse: metalarbejde.
»Vi kan ikke sige meget med sikkerhed, men det er muligt, at de også spreder evnen til at arbejde med metal – det kan være et hint om, at metallurgien er udviklet i Kaukasusbjergene, og den her blanding mellem grupperne fra steppen og bjergene breder teknologien ud,« siger Bradley.
Historieskrivningen er kun lige begyndt
De fossile genomer er i fuld gang med at tilføje nye kapitler til vores historie, og det er næsten som om, der skrives et nyt, hver gang forskerne kortlægger et oldgammelt genom.
»Ja, det er fordi, det er så stort et uopdaget landskab,« siger Bradley.
Og Willerslev er enig:
»Der er utrolig meget, vi ikke ved endnu. For eksempel viste vores bronzealderstudie, hvor komplekst det i virkeligheden har været. Der er ikke noget, som siger, at det ikke også har været kompekst længere tilbage i tiden, så jeg tror, vi kan se frem til mange opdagelser endnu.«
