Historiekanon skyder ved siden af

Gang på gang får unge skudt i skoene, at de ikke aner en døjt om historien. De roder rundt i gamle fakta. Med ét er Martin Luther King verdensmester i sværvægtsboksning, Gorm den Gamle back på det olympiske fodboldlandshold, og Lenin en gammel østrigsk nazist.

Eller hvad? Står det vitterligt så sløjt til med unges historiske viden? Eller er det snarere opfattelsen af, hvad historiefaget helt grundlæggende handler om, den er gal med?

Til efteråret slippes den nye historiekanon løs i grundskolen. I et veltilrettelagt kronologisk forløb går eleverne fra 4. klasse på opdagelse i den spændende Ertebøllekultur. For op gennem de næste klassetrin at kaste sig – mere eller mindre lidenskabeligt – over emner som Jellingstenen, Den Westfalske Fred og Energikrisen i 1973.

»Al videnskabelig forskning peger på, at selve grundpræmissen ved den nye historiekanon er aldeles forfejlet. Ideen om, at unge kan fanges af historien, når den udlægges i en fastlåst, kronologisk ramme, holder simpelthen ikke,« lyder det skarpt fra Bernard Eric Jensen, mag.art. i historie og lektor ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

Erindringsspor

Historikeren henviser til, at hjerne- og hukommelsesforskning for længst har dokumenteret, at kun den viden, du kan bruge til noget, lagrer sig i din hukommelse – ‘use it or loose it’.

»Hvis du som elev i folkeskolen eller studerende på universitetet udelukkende forholder dig til det historiske stof, som udgør eksamenspensum, er din viden væk, så snart du har forladt det grønne bord. Skal historien indprente sig i din bevidsthed, skal den opleves som vedkommende og nærværende for dit eget liv,« forklarer Bernard Eric Jensen. Han opererer i den sammenhæng med et didaktisk nøglebegreb: Erindringsspor.

»Det handler om, at historieundervisningen skal sætte sig fast i bevidstheden som såkaldte erindringsspor. Det sker, når historien opleves som perspektiverende og relevant, set fra en nutidshorisont,« siger historikeren.

Film som anslag

Som illustration af sin pointe trækker han os for en kort bemærkning med ind i biografen. Her har det hvide lærred i de senere år budt på et utal af både danske og udenlandske storfilm med afsæt i historiske begivenheder.

»Tag film som ‘Der Untergang’ eller den danske ‘Flammen og Citronen’. Det er film, som i den grad får vakt de unges interesse for Anden Verdenskrig. Fordi filmene rent kunstnerisk formår at ramme en nerve i den unges livsverden,« siger Bernard Eric Jensen.

Når den type film fænger et kolossalt bredt publikum – også de unge – så er det ifølge historikeren helt oplagt for historielæreren at bruge filmenes aktuelle popularitet som anslag til et forløb om netop Anden Verdenskrig. Men her spænder den kommende historiekanon ben.

»Muligheden for spontant at tilpasse undervisningen til nutidige begivenheder giver den kommende historiekanon ikke mulighed for. Den kræver, at man følger en slavisk kronologi,« siger Bernard Eric Jensen.

Obama-rusen

Tilsvarende peger han på det faktum, at der til alle tider er nutidige begivenheder, som bør give anledning til at dykke ned i fortiden. Når for eksempel Barack Obama aflægger ed som ny amerikansk præsident, er unges sult efter at få sat det ind i en historisk ramme næsten umættelig.

»En sort mand i Det Hvide Hus – og alverdens medier i Obama-rus – er en gave for den historieunderviser, der gerne vil vækkes de unges nysgerrighed for emner som borgerrettigheder og racediskrimination – og lade nysgerrigheden sætte sig som varige erindringsspor,« understreger Bernard Eric Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.