Gang på gang får unge skudt i skoene, at de ikke aner en døjt om historien. De roder rundt i gamle fakta. Med ét er Martin Luther King verdensmester i sværvægtsboksning, Gorm den Gamle back på det olympiske fodboldlandshold, og Lenin en gammel østrigsk nazist.
Eller hvad? Står det vitterligt så sløjt til med unges historiske viden? Eller er det snarere opfattelsen af, hvad historiefaget helt grundlæggende handler om, den er gal med?
Til efteråret slippes den nye historiekanon løs i grundskolen. I et veltilrettelagt kronologisk forløb går eleverne fra 4. klasse på opdagelse i den spændende Ertebøllekultur. For op gennem de næste klassetrin at kaste sig - mere eller mindre lidenskabeligt - over emner som Jellingstenen, Den Westfalske Fred og Energikrisen i 1973.
»Al videnskabelig forskning peger på, at selve grundpræmissen ved den nye historiekanon er aldeles forfejlet. Ideen om, at unge kan fanges af historien, når den udlægges i en fastlåst, kronologisk ramme, holder simpelthen ikke,« lyder det skarpt fra Bernard Eric Jensen, mag.art. i historie og lektor ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Historikeren henviser til, at hjerne- og hukommelsesforskning for længst har dokumenteret, at kun den viden, du kan bruge til noget, lagrer sig i din hukommelse - 'use it or loose it'.
»Hvis du som elev i folkeskolen eller studerende på universitetet udelukkende forholder dig til det historiske stof, som udgør eksamenspensum, er din viden væk, så snart du har forladt det grønne bord. Skal historien indprente sig i din bevidsthed, skal den opleves som vedkommende og nærværende for dit eget liv,« forklarer Bernard Eric Jensen. Han opererer i den sammenhæng med et didaktisk nøglebegreb: Erindringsspor.
»Det handler om, at historieundervisningen skal sætte sig fast i bevidstheden som såkaldte erindringsspor. Det sker, når historien opleves som perspektiverende og relevant, set fra en nutidshorisont,« siger historikeren.
Som illustration af sin pointe trækker han os for en kort bemærkning med ind i biografen. Her har det hvide lærred i de senere år budt på et utal af både danske og udenlandske storfilm med afsæt i historiske begivenheder.
1.august 2009 introduceres den nye historiekanon i landets folkeskoler. 29 punkter i kronologisk rækkefølge er fremover obligatorisk stof for folkeskoleeleverne. Blandt emnerne er: Solvognen, Reformationen, Christian IV, Grundloven 1849 og 11. september 2001.
»Tag film som 'Der Untergang' eller den danske 'Flammen og Citronen'. Det er film, som i den grad får vakt de unges interesse for Anden Verdenskrig. Fordi filmene rent kunstnerisk formår at ramme en nerve i den unges livsverden,« siger Bernard Eric Jensen.
Når den type film fænger et kolossalt bredt publikum - også de unge - så er det ifølge historikeren helt oplagt for historielæreren at bruge filmenes aktuelle popularitet som anslag til et forløb om netop Anden Verdenskrig. Men her spænder den kommende historiekanon ben.
»Muligheden for spontant at tilpasse undervisningen til nutidige begivenheder giver den kommende historiekanon ikke mulighed for. Den kræver, at man følger en slavisk kronologi,« siger Bernard Eric Jensen.
Tilsvarende peger han på det faktum, at der til alle tider er nutidige begivenheder, som bør give anledning til at dykke ned i fortiden. Når for eksempel Barack Obama aflægger ed som ny amerikansk præsident, er unges sult efter at få sat det ind i en historisk ramme næsten umættelig.
»En sort mand i Det Hvide Hus - og alverdens medier i Obama-rus - er en gave for den historieunderviser, der gerne vil vækkes de unges nysgerrighed for emner som borgerrettigheder og racediskrimination - og lade nysgerrigheden sætte sig som varige erindringsspor,« understreger Bernard Eric Jensen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
Om forskeren
Bernard Eric Jensen er mag.art. i historie og lektor ved Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han forsker i historiedidaktik, fagkyndighed og identitetspolitik. Bernard Eric Jensen er blandt andet forfatter til bøgerne "Historie - livsverden og fag", "Kulturarv - et identitetspolitisk konfliktfelt" og "Fag og faglighed - et didaktisk morads".
Problemet med historie er at
Problemet med historie er at den ikke har megen relevans mens man er barn, det er først når man bliver voksen at den historiske viden kan anvendes.
Mine forældre (født 20 og 21) havde en stor historisk viden og kunne bruge den.
Faktisk er historie nok den ældste undervisningsform vi har, hvor bedsteforældrene har siddet ved bålet og fortalt historierne videre til de yngre generationer. Det har været en måde at give en generations viden videre til næste generation, men det har også været en måde at lære koncentration og opmærksomhed på. Det burde derfor i dag være muligt at undervise i historie uden at skulle tage til Kina når man underviser i Ming dynastiet eller til Peru når man underviser om Mayaerne, etc.
Jeg har svært ved at forstå
Jeg har svært ved at forstå at en liste over relevante og indholdsrige punkter i historien nødvendigvis udelukker at: "historien opleves som perspektiverende og relevant, set fra en nutidshorisont", citat BEJ.
Det er vel lærerens forståelse for historie og evne til at undervise, der afgører om emnet fæstner sig hos eleven eller ej.
Alle punkterne i kanonen har jo relevans i forhold til forståelse af nutiden, så på den måde udgør kanonen da et fornuftigt fundament. Med den korte tids historieundervisning en skolelærer med linjefag i historie modtager, synes jeg det er fornuftigt at historikere stiller deres viden til rådighed med en liste over gode og relevante emner, hvor der med sikkerhed er masser af "kød på" til en spændende og perspektiverende undervisning.
Det er vel sandt, at man ikke
Det er vel sandt, at man ikke kan huske det, som ingen relevans har. Men: Nogen er nødt til at huske meget mere end det, der umiddelbart har relevans. Eksempelvis ville det være godt, hvis Bernard Eric Jensen kunne huske "Antikken Historie" for så ville han vide, at Obamas indsættelse ikke kun handlede om efterkommerne af fortidens slaver, der indtog præsidentembedet, men i lige så høj grad at indsættelsen havde kulturelle referencer til Romerrigets storhed og fald, det byzantinske kejserdømme og en roman af Alice walker: Color Purple. - læs iøvrigt http://www.koebenhavn.folkekirken.dk/upload/kk4_2009.pdf
det er der jo så nogle fag-historikere, der skal være klædt på til at kunne fortælle om/undervise i. HVor skal de komme fra, hvis man kun gider læse historie, fordi det har relevans til nutiden.
Kære bernard, det er altså en gammel udslidt krikke, du hiver af stalden.
Om så kanonen i dens nuværende form løser problemet er en anden historie...
Alle, uanset alder, elsker
Alle, uanset alder, elsker historie, hvis det netop er relevant i forhold til deres liv og verden her-og-nu. Og det er jo det, der er så vidunderligt ved faget, der er fuld af historier, der dels er gode og dels kan bruges til at forstå og spejle den verden, vi lever i.
Ja tak, lige præcis! Super
Ja tak, lige præcis! Super dejligt, at få sådan en vinkel på historiefaget.
Et andet eksempel kan være, at det også er meget sjovere at høre om Jellinge stenen og hvordan Harald Blåtand gjorde Danmarks befolkning kristne, hvis man selv har været der. Ligesom det er mere interessant at se "Das Leben der Anderen", når man selv har besøgt fængslet, hvori en del af handlingen udspiller sig.
Mere af den vedkommende undervisning!