Nyt amerikansk studie peger på, at skønlitteratur ikke bare er et afbræk fra hverdagens trummerum, men også kan opfylde dybe psykologisk behov for at være en del af et fællesskab.
Selvfølgelig kan en bog ikke rent fysisk give dig en krammer eller tørre dine tårer bort, når du er ked af det.
Men forskerne fra University at Buffalo – The State University of New York, som står bag det nye studie, er kommet frem til, at bøger får os til at føle menneskelig tilknytninger til de fiktive karakterer, som vi læser om.
De bånd, vi danner til hovedpersonerne i bøgerne, ligner tilnærmelsesvis dem, vi laver til mennesker og grupper i den virkelige verden.
Lisbeth Worsøe Schmidt, lektor og litteratursociolog ved Det Informationsvidenskabelige Akademi, mener, at den nye undersøgelse stemmer fint med tidligere forskning, som peger på, at skønlitteratur dækker mange sociale behov.
»Skønlitteratur er ikke blot bevidstløs underholdning. Ofte bliver hovedpersoner i bøger vores samtalepartnere og fortrolige. Vi bruger dem til at reflektere over livets store spørgsmål,« siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Troldmænd & vampyrer
I det nye studie har forskere testet, hvordan 140 amerikanske studerende ændrede deres selvopfattelse efter at have læst passager fra bøger som Harry Potter og Twilight.
De studerende gennemgik en række forskellige test:
- Først skulle de studerende igennem en test, som skulle vise, hvordan de fungerer socialt til hverdag, og i hvilken grad de fik dækket deres fællesskabsbehov.
- Derefter skulle halvdelen af deltagerne læse nogle kapitler fra den uhyre populære ungdomsbog Twilight. Mens den anden halvdel skulle læse en passage fra Harry Potter og De Vises Sten.
- Efter at have læste de forskellige passager, blev de studerende bedt om hurtigst muligt at udpege en række forskellige ord, alt efter om det var ”mig”-ord eller ”ikke-mig”-ord. Altså om ordet var ét, de kunne identificere sig med eller ej. Eksempler på ordene var tryllestav, kosteskaft, blod, hugtænder.
Umiddelbart kan denne forskningsmetode lyde banal. Men det er en meget kendt og anvendt metode inden for psykologien.
Testen handler ikke så meget om, hvilke ord testpersonerne i sidste ende vælger. Men i stedet om, hvor hurtigt de er i stand til at identificere de ord, som er ”ikke-mig”-ord.
Som forventet var læserne længere tid om at afvise ord som tryllestav og kosteskaft, hvis de havde læst Harry Potter.
- Afslutningsvis testede forskerne, om de studerende kunne identificere sig selv med troldmænd eller vampyrer. Forsøgspersonerne skulle svare på spørgsmål som eksempelvis: ”Tror du måske, du vil være i stand til at forsvinde og dukke op igen et andet sted?” og ”Hvor skarpe er dine tænder?”
Resultatet viste, at der var en klar sammenhæng; dé, der læste Harry Potter, identificerede sig med troldmænd, og de, der læste Twilight, følte sig tættere knyttet til vampyrer.
Desuden var behovet for at identificere sig med de fiktive karakterer størst ved de deltagere, som også i deres hverdag var mest gruppeorienterede.
Spejler sig i Harry, Hermione eller Ron
Ifølge litteratursociolog Lisbeth Worsøe-Schmidt er undersøgelsens resultat ikke overraskende.
»Bøgerne har en stærk social funktion. Vi spejler os selv i de fællesskaber, der rulles ud i bøgernes univers. Det gælder særligt for børn og unge, som er i gang med at udvikle deres personlighed. De kan finde fortrolighed i de bøger, som tager ungdommens problematikker op,«siger Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Hun mener desuden, at Harry Potter-bøgerne er enestående, fordi de behandler emner som forældre, venner, autoriteter og det at finde sin egen plads i tilværelsen.
Dertil kommer, at der er så bredt et persongalleri i Harry Potter, at næsten alle børn og unge kan finde en figur i bøgerne, som lige præcis de kan identificere sig med.
Bogen – en god ven
For alle aldersgruppe gælder det, at skønlitteratur kan være en form for samtalepartner.
»Ofte kan en god bog give mindst lige så meget at reflektere over som en dyb samtale med ens bedste ven,«forklarer Lisbeth Worsøe-Schmidt, som tidligere har undersøgt unges læsevaner.
»Jeg hørte utallige unge sige, at de næsten følte, at de var lige så tætte med hovedpersonerne i bøgerne som med deres bedste venner«.
Bøger giver ekstra livserfaring
Bøger giver ikke alene fællesskabsfølelse og samtalepartnere, men de er ifølge Lisbeth Worsøe-Schmidt også med til at give os ekstra livserfaring.
Nogle erfaringer om verden har vi mennesker fra vores virkelige liv. Man meget af vores viden om venskaber, forhold og tragedier har vi fra underholdningen eller kunstens verden, deriblandt litteraturen.
»Vi lever i dag i en travl og altid omskiftelig verden, hvor vi mennesker har meget at jonglere med på én gang. Der kan bøgerne være med til at give os ekstra livserfaring, som gør os bedre til at håndtere problemer,« forklarer hun.
Krimier booster vores selvtillid
Vi bruger litteratur forskelligt alt efter, hvilket behov vi ønsker at få dækket.
»Der er det tunge stof, hvor vi skal have de filosofiske briller på, som vi bruger til at fundere over livet store spørgsmål,« fortæller Lisbeth Worsøe-Schmidt.
Omvendt er der også det meget lette stof, som vi tager med i sommerhus og på stranden.
Den type bøger vi kan sluge på én eftermiddag eller to. Her gælder det ikke om at få livserfaring eller fællesskab – i stedet handler det om for en stund at være ovenpå i en ellers hektisk verden.
Det bedste eksempel på denne type af skønlitteratur er, ifølge Lisbeth Worsøe-Schmidt, de ekstremt populærere krimier.
»Det lette stof fungerer lidt lige som en sjov amerikansk tv-serie. Det er noget, der får os til at slappe af, og føle at vi er ovenpå. Fordi det ofte er plots, som vi kender og kan forudsige, det giver et lille boost til vores selvtillid,« afslutter litteratursociologen.
