Angmagssalik-par foran deres sommertelt i 1920. Grønlænderne har siden kolonitiden haft særlige retsforhold, fordi de var et naturfolk. (Foto: Politihistorisk Museum)

Grønlænderne er et helt specielt folk, hvis mentalitet og moral er formet af den barske natur, de lever i.

Den forestilling lever stadig i bedste velgående blandt almindelige mennesker både i Grønland og Danmark.

Fordommen eksisterer også hos de specialister, som designer retssystemet i den tidligere danske koloni, og det kan være derfor, at lange fængselsstraffe stadig er et særsyn i Grønland.

Det fortæller den danske politihistoriker Frederik Strand.

»Man har en opfattelse af, at grønlænderne har en særlig karakter. Det er en opfattelse, som går tilbage til missionæren Hans Egede, som dels beskrev dem som kolde og uimodtagelige for evangeliet og som et naturfolk, som skulle behandles på en særlig måde,« siger forskeren.

Forskeren har en ph.d. grad i historie og er museumsleder på Politihistorisk Museum i København.

Museet åbner den 9. september en udstilling om udviklingen af det grønlandske retssystem fra Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 og frem til i dag.

Af hensyn til grønlændernes specielle kultur og Danmarks interesser som koloniherre eksisterede der i mange år et dobbelt retssystem i Grønland. Historien viser dog også, at den danske fortolkning af de 'naturlige' grønlænderes retsfølelse ikke altid har svaret til grønlændernes egen opfattelse af den.

LÆS OGSÅ: Derfor blev kriminalpolitiet nedlagt

Grønland fik to retssystemer

Hans Egede var ikke alene missionær, da han ankom til Grønland. Han var også kongens og handelskompagniet Bergenskompagniets repræsentant.

Dermed havde præsten beføjelser til at være den dømmende og udøvende myndighed over de danskere, som han tog med som sit mandskab til Grønland.

Grønlænderne havde deres eget religiøse retssystem. Men det havde kongen ikke givet Hans Egede lov til at blande sig i.

Det danske og det grønlandske retssystem fik således lov til at eksistere parallelt, selvom grønlændernes religiøse retspraksis stred imod Hans Egedes ønske om at kristne dem.

Præsten fik derfor en retshåndhævende funktion i forhold til de udsendte danskere og nordmænd, men måtte nøjes med primært at missionere for den oprindelige grønlandske befolkning, samt beskrive deres religion, natur og skikke, hvor han især gik op i at fortælle om 'konebytteri'.

Lempelig holdning til de 'naturlige' grønlændere

Den konservative statsmand Ove Høegh-Guldberg slog i 1782 fast i en instruks, at Grønlands dobbelte retssystem skulle respekteres, og at man skulle tage hensyn til inuitternes kultur, fortæller Frederik Strand.

Danmarks lempelige holdning var der ifølge historikeren flere grunde til:

Danmark ønskede for det første, at Den Kongelige Grønlandske Handel skulle kunne konkurrere med engelske og hollandske handelsselskaber med koloniseringen af Grønland. Man var således afhængig af, at den grønlandske befolkning fungerede godt, så de stadig gik på jagt og fangede fisk, som danskerne kunne sælge videre.

For det andet stod Ove Høegh-Guldberg for en konservatisme, hvor det også var idealet, at man skulle tage sig af de svageste grupper i samfundet. Oplysningstiden var samtidig præget af en idé om, at naturfolk havde en særlig oprindelig karakter, som ikke var blevet forvrænget af civilisationen.

Grønlændere løste i gamle dage konflikter med en rituel trommedans.(Tegning af Hans Egede)

I Ove Høegh-Guldbergs instruks blev det derfor understreget, at danskerne på Grønland skulle have tilladelse til at gifte sig med grønlandske kvinder. Og at det kun var handelskompagniets overordnede, som måtte gifte sig med 'rene' grønlandske kvinder

Inuitterne fik således lov til at beholde deres eget retssystem, indtil Danmark i 1849 fik sin grundlov. Herefter konstruerede danskerne en række institutioner for grønlænderne, som frem til 1954 hjalp grønlænderne med selv at håndtere kriminalitet.

LÆS OGSÅ: Politiet udnytter vores utryghed

Lovgivning skulle afspejle afslappet forhold til sædelighed

Grønlænderne blev fortsat opfattet som et naturfolk med særlige karaktertræk så sent som i 1948, da den danske regering tog initiativ til at få tre eksperter til at kortlægge grønlandsk retspraksis og retsfølelse.

Baggrunden var, at Grønland skulle have en ny kriminallov.

Den nye lov, som trådte i kraft i 1954, tog udgangspunkt i gamle grønlandske skikke.

Eksperterne mente, at der i den grønlandske kultur havde en mere afslappet seksualmoral, hvor bl.a. seksuel opførsel mod børn samt voldtægt blev betragtet mindre restriktivt.

Resultatet var, at en dom for eksempelvis voldtægt udløste en bøde på 200 kr, og at der i det hele taget var en meget lempelig holdning til seksualforbrydelser.

Stærk kritik af lovgivning

Lovgivningen kom dog hurtig under stærk kritik i Grønland.

Den blev ophævet, da en gruppe børn i en børnehave fik konstateret gonoré i begyndelsen af 1960erne.

»Det tyder jo på, at nogle har misforstået noget,« siger Frederik Strand og fortsætter:

»Bag undersøgelsen kan der have ligget en opfattelse af sædeligheden på Grønland, som går helt tilbage til Hans Egedes beskrivelser af konebytteri,« siger politihistorikeren.

Grønlændere uegnet til fængselsstraf

Når man på Grønland i dag diskuterer fængselsstraf, så dukker de gamle hensyn til grønlændernes 'naturlighed' igen op.

Fængselsstraf er nemlig ikke udbredt på øen, selvom det blev indført som straf i 1963, og det er der flere årsager til.

»Man arbejder på at få det deroppe. Men som det er nu, forsøger man hurtigt at integrere forbryderne i samfundet igen,« siger historikeren og forklarer, at det bl.a. skyldes, at man fra gammel tid har haft brug for den dømtes arbejdskraft hjemme på bopladsen.

LÆS OGSÅ: Grønlandske børn i Danmark klarer sig godt

Vokset op i det fri

En anden årsag er, at man ikke mener, at grønlændere har godt af at være indespærret, når de nu er vokset op under åbne vidder.

»Der er en lang tradition for at tro, at naturen påvirker befolkningen, og det har præget vores generelle opfattelse af grønlænderne. Se bare på fremstillingen af dem i Peter Høeghs bog Frk. Smillas fornemmelse for sne. Det er en holdning, der gør sig gældende blandt almindelige mennesker men også blandt eksperterne,« siger historikeren, som dermed mener, at det grønlandske retssystem stadig bærer rundt på masser af gammelt tankegods fra den danske kolonitid.

Udstillingen om Grønlands politi og retshistorie kan opleves på Politihistorisk Museum frem til den 15. april 2011.