2016 vil blive husket som et skelsættende år; desværre af alle de forkerte årsager:
Storbritanniens Brexit møder stærk modstand, Syrien er stadig plaget af borgerkrig, og i kølvandet på det amerikanske valg er de to store, anglosfæriske demokratiers politiske landskab nu dybt polariseret.
I Storbritannien og USA har de fleste af vælgerne tilsluttet sig de kandidater og bevægelser, der frabeder sig globalisering, indvandring og frie markeder og i stedet taler for nationalisme, lukkede grænser og protektionisme.
Men det er en overdrivelse at påstå, at verden efter finanskrisen i 2008 er begyndt at ligne 1930’erne efter Wall Street-krakket.
Vi oplever ikke et sammenstød mellem fascisme, kommunisme og demokrati.
LÆS OGSÅ: Globalisering og nationalisme
Moderne demokratier kan ikke håndtere indkomstuligheder og arbejdsløshed
Brexit og det amerikanske præsidentvalg har afsløret, at moderne demokratier er ude af stand til at håndtere indkomstmuligheder, arbejdsløshed og aftagende muligheder.
Med Donald Trump ved roret bliver den amerikanske politik sandsynligvis mere uforudsigelig, men alligevel skal regeringsarbejdet og den politiske implementering fortsætte ufortrødent.
På trods af et republikansk flertal i Kongressen, kan Trump ikke behandle den lovgivende forsamling som et gummistempel. I det amerikanske system holder Kongressen pisken.
Desuden bliver det svært for Trump, fordi han er i krig med så mange ledende republikanere.
Kongressens republikanere og Trump er dog enige om, at der er behov for skattelettelser.
LÆS OGSÅ: Derfor kan globalisering ikke fjerne nationalitetsfølelse
Trump som præsident er novice og uforudsigelig
I denne henseende befinder vi os virkelig på ukendt farvand; vi har ingen anelse om, hvordan Trump vil opføre sig som præsident.
Trump har ikke en baggrund i den offentlige sektor. Derudover er han den første amerikanske præsident, der hverken har været guvernør eller har siddet i Kongressen; han har aldrig haft et politisk embede.
Ronald Reagan, Bill Clinton og George W. Bush var alle guvernører; John F. Kennedy og Barack Obama var junior senatorer (Obama fungerede også som stat-senator fra 1996); George H.W. Bush tjente i flere roller, herunder vice-præsident.
Kun Eisenhower kommer tæt på Trump som politisk novice. Eisenhower havde dog en anseelig militær karriere.
Han var øverstkommanderende for de amerikanske styrker i Europa, og ved siden af sin administrative kompetence som rådgiver for både militæret og det amerikanske forsvarsministerium før og efter Anden Verdenskrig besad Eisenhower også et stort diplomatisk talent.
LÆS OGSÅ: Teknologiudviklingen trækker os mod et globalt gearskifte
Trump er selverklæret neo-isolationist
Trumps sejr bygger på hans outsider-image.
Hans isolationistiske, nationalistiske og protektionistiske ideer er ikke nye; den første amerikanske finansminister, Alexander Hamilton, var en skamløs protektionist, som anså den tidligste amerikanske industri som afgørende for den amerikanske kommercielle rivalisering med industritidens Storbritannien.
Og når det gælder forsvar og handelspolitik, lægger Trumps holdninger sig tæt op ad mange af America First-bevægelsens ideer fra 1930’erne og 1940’erne.
Magtfulde personer, som eksempelvis Charles Lindbergh og den fremtidige præsident Gerald Ford, forsøgte at holde Amerika uden for 2. verdenskrig.
Men da Washington endelig gik ind i krigen, begik man ikke den samme fejl som efter Versailles i 1919. I stedet undgik USA isolationismen set i 1920-1941, og landet blev en global økonomisk og militær supermagt.
Som selverklæret neo-isolationist er en af de afgørende aspekter ved Trumps sejr hans fordømmelse af den frihandel-ortodoksi, der har domineret Washingtons økonomiske dagsorden siden Bretton Woods-konferencen i 1944, der skabte IMF, Verdensbanken og senere GATT, forgængeren til Verdenshandelsorganisationen.
Lad os tage et kig på forhandlingerne omkring USAs nuværende og omstridte frihandelaftalers aktuelle situation.
Vi vil også kort drøfte, hvordan præsident Trump sandsynligvis vil håndtere chefen for Den Amerikanske Centralbank (Federal Reserve), Janet Yellen.
LÆS OGSÅ: Forsker: USA har en stolt tradition for populisme
Trump om frihandelsaftalen TPP: ‘Vanvittig’
Hvad angår frihandelsaftalen (TPP), der er indgået mellem 12 lande – USA, Japan, Canada, Mexico, Peru, Chile, Brunei, Singapore, New Zealand, Australien, Vietnam og Malaysia – og skal sørge for fælles standarder og for at reducere handelsbarriererne mellem landene, har Trump ikke meget tilovers for den.
TPP blev indledt under George W. Bushs administration, men det var præsident Obama, der trumfede bemyndigelsen igennem, hvilket giver USA’s præsident ret til at færdigforhandle en frihandelsaftale med de 11 stillehavslande og den Europæiske Union inden for de næste seks år.
Men Trump er modstander af TTP, og Hillary Clinton fik sine tvivl om den, hvilket betyder, at det er usandsynligt at aftalen når at blive færdig i Obamas sidste tid som præsident.
I november 2015 kaldte Trump TPP-planen for ‘vanvittig’, og hans anti-TPP-kampagne har bevist, at han og Tea Party-medlemmerne overbevisende har besejret det almindeligvis pro-frihandel republikanske parti.
I juli i år begyndte republikanerne at slette alle spor af TPP-støtte fra deres hjemmesider.
Da vi nåede frem til september, udførte de standhaftige TPP-tilhængere, Marco Rubio og Pat Toomey, en kovending; engang roste de TPP, nu forsøger de at begrave den.
Både Obama og Hillary Clinton var afhængige af pro-TPP-republikanerne for at tvinge aftalen gennem Kongressen.
Dommen: Død.
LÆS OGSÅ: Forsker om Donald Trumps kropssprog: Det er bølleadfærd
Trump om NAFTA: ‘Værste handelsaftale nogensinde’
Frihandelsaftalen The North American Free Trade Agreement, NAFTA, mellem Canada, Mexico og USA, der blev færdigforhandlet i 1992 med ikrafttræden 1.1.1994, er heller ikke en, Trump ser positivt på.
Aftalens hovedelement er en gradvis fjernelse af toldsatser og de fleste ikke-toldmæssige hindringer for samhandelen over en 10-års-periode; for enkelte varer er der fastsat en 15-års-periode. I 2008 blev de sidste toldsatser fjernet.
NAFTA er et Reagan-Bush produkt, og aftalen bygger på USA’s og Canadas bilaterale frihandelsaftale fra 1988 (CUSTA).
George Bush-administration gjorde størstedelen af det hårde arbejde, men det var Bill Clinton, der trumfede NAFTA igennem kongressen i 1993.
Han opbrugte betydelig politisk kapital, da han var oppe imod fagforeningerne, som traditionelt er demokraternes største tilhængere.
Trump har kaldt NAFTA den ‘værste handelsaftale nogensinde’, og det er sandt, at NAFTA har gjort det af med 879.000 amerikanske jobs ifølge et studie.
Men handelaftalen leverede også en lavpris-arbejdskraftsbase for både USA og Canada, da de forsøgte at konkurrere med asiatisk produktion og de nyåbnede markeder i det østlige Europa.
Dommen: Nej til noget, der ligner NAFTA. Forbliver formentlig, men der skal ændringer til.
Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP)
Hvad angår frihandelsaftale-forhandlinger mellem EU og USA, Transatlantic Trade and Investment Partnership, TTIP-aftalen, er den nok allerede død; mest, fordi aftalen er lige så populær som Hillary Clinton.
Det er europæerne, der er de største modstandere af aftalen, og tusindvis af demonstranter har højlydt protesteret mod forhandlingerne.
Clinton, Sanders og Trump fik hurtigt den samme holdning til TTIP, da det stod klart, at det var et anliggende, som politikerne risikerede at miste mange vælgere på.
Clinton udtalte foran en skare af Sanders-tilhængere, at hun ville sætte sig imod enhver aftale, der potentialt kunne skade amerikanske arbejdspladser.
Clintons opposition mod frie handelsaftaler demonstrerer, hvor afgørende både Sanders og Trumps kampagner har været i udformningen af narrativet om anti-frihandelsdebatten.
Det demokratiske partis fagforeningsbase har altid modsat sig frihandelsaftaler.
Hvis Clinton havde vundet valget, er det sandsynligt, at hun ville have forsøgt at genoplive TTIP, fordi både EU og USA siden 1990 har presset på for at få en transatlantisk frihandelsaftale i stand i en eller anden form.
Dommen: Kommer ikke til at ske.
Frihandelsaftale mellem Storbritannien og USA?
Præsident Obama blandede sig i Brexit-debatten tidligere på året, da han udtalte, at Storbritannien ville ‘ende bagerst i køen’, hvis landet meldte sig ud af EU og forsøgte at få en frihandelsaftale i stand med USA.
Theresa May, Boris Johnson og Liam Fox håber på, at den nyvalgte præsident Trump vil byde et særligt frihandelsforhold velkommen.
Trumps rådgivere indikerede i løbet af kampagnen, at han vil være villig til at drøfte en frihandelsaftale med Storbritannien.
Trump udtalte faktisk, at Storbritannien ‘altid vil være forrest i køen’, når det gælder frihandelsaftaler.
Det kan vise sig at være afgørende for Storbritannien efter Brexit; USA er Storbritanniens største tredjelandsmarked med mere end £30 milliarder i eksport.
Men Storbritannien nyder også godt af et handelsoverskud af varer og tjenesteydelser med USA, og det er usandsynligt, at Trump-administrationen vil gøre store indrømmelser til en allieret, der allerede tjener mange penge på de eksisterende toldordninger.
Sagt med andre ord: Hvorfor skulle den kommende Præsident Trump indgå en aftale, der giver Storbritannien endnu større adgang til det amerikanske marked?
Dommen: Boris skal finde sit amerikanske pas frem, flyve til Washington og starte med at speed-date – og det kan ikke gå hurtigt nok.
Trump vil revidere Den Amerikanske Centralbank
Og hvordan ser fremtiden ud for Janet Yellen og Den Amerikanske Centralbank?
USA’s kommende præsident, Donald Trump, har tidligere angrebet Janet Yellen for at være politisk, og i USA har man længe spekuleret i, om et valg af Trump ville blive et exit for Janet Yellen.
I september 2016 var Janet Yellens næsten nul-rente politik i Trumps sigtekorn.
Han mente, at den kun eksisterede for at sætte Obama i et godt lys.
Det lod Janet Yellen ikke gå usagt hen. I en pressekonference, svarede hun Trump:
»Jeg kan på det bestemteste afvise, at partipolitik spiller en rolle i vores beslutninger… Vi diskuterer ikke politik på vores møder.«
Det er uvist, om Donald Trump virkelig vil forsøge at vælte Janet Yellen af posten.
I maj udtalte han dog, at han ‘sandsynligvis’ vil erstatte hende med en anden, fordi hun ‘ikke er republikaner’.
I september skærpede han sin holdning; han udtalte, at han vil revidere Den Amerikanske Centralbank og foretage en udskiftning af Janet Yellen i løbet af de første 100 dage på præsidentposten.
Det er sket før.
I 1981 var den amerikanske finansminister, Donald Regan, rasende på chefen for Den Amerikanske Centralbank, Paul Volcker, fordi han opretholdt en stram pengepolitik, samtidigt med at Reagan-administrationen forsøgte at indføre vidtrækkende skattelettelser.
På trods af at Reagan i starten støttede Volcker, (som Jimmy Carter havde udpeget), havde præsidenten fået nok, da vi nåede fem til 1987; han satte en stopper for Volckers embedstid og udpegede Alan Greenspan.
Dommen: Er der nogen, der søger en centralbankschef? Kun én periodes erfaring, men meget, meget lav rente.
LÆS OGSÅ: 5 årsager til, at Trump vandt præsidentvalget
Donald Trump kommer til at skuffe sine tilhængere
Donald Trumps sejr er til dels bygget på et defekt og drastisk over-forenklet begreb om driften af både den amerikanske og den globale økonomi.
Virksomheder, banker, finansverden og sågar forbrugerne er ikke længere ‘nationale’ enheder. Det har de ikke været i mange år. Produktion og tjenesteydelser er ikke længere lokale, men globale.
Dette komplekse netværk af gensidig afhængighed har manifesteret sig gennem mange årtier.
Globaliseringen har bragt arbejdspladser til USA, desværre er det arbejdspladser, der har en løn, som i gennemesnit er 23 procent lavere end før 2008.
Trump kan ikke ændre på virkeligheden
En mur ved den mexicanske grænse, handelsaftale med kineserne og forbud mod muslimerne; hvis Trump implementerede nogle af disse initiativer, ville det have en en vis effekt på fri bevægelighed.
Men lavteknologiske produktionsjob en masse kommer ikke tilbage til Amerika.
USA plejede at fremstille en stort antal radioer og tv’er; det er lang lang tid siden, det forholdt sig sådan.
Apple er ikke ved at flytte iPhone-produktionen eller anden fabriksvirksomhed tilbage til USA.
Og amerikanske virksomheder har ikke tænkt sig at stoppe med at handle med resten af verden.
Det er den brutale virkelighed, som Trump ikke kan ændre, men som hans tilhængere tror, at han kan.
Han tager fejl, og de tager fejl. Og de vil blive bittert skuffede.
Remy Davison modtager støtte fra EU. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
