Flere uddannelser i Grønland – men frafaldet er stort
Der er en udvikling i gang inden for uddannelses- og forskningssektoren i Grønland, fortæller flere forskere. Samtidig bliver der flere aktive studerende på landets videregående uddannelser. Frafaldet er dog stadig stort.
dimission grønland universitet studerende  Ilisimatusarfik

De studerende på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, til dimission i februar 2016. (Foto: Ilisimatusarfik)

I bus linje 2 i Nuuk sidder to drenge i skolealderen. De sludrer løst om iPads, sure forældre og mobiltelefoner, men pludselig afbryder den ene drengesnakken for at stille sin ven et seriøst spørgsmål:

»Tror du, at du vil bo i Danmark, når du bliver voksen? Altså, vi skal jo til Danmark for at uddanne os, hvis vi skal have sådan en god uddannelse i hvert fald. Tror du så, at du vil blive der?«

Det er et spørgsmål, som mange kommende studerende i Grønland må stille sig selv. Det er ikke unormalt for grønlandske unge at tage til udlandet for at studere – og måske aldrig vende hjem igen.

Alligevel er langt fra alle enige med skoledrengene i, at man skal til Danmark for at få en uddannelse. Flere og flere grønlændere begynder nemlig på en uddannelse i hjemlandet. Det sker i takt med, at uddannelsessektoren udvikler sig år for år, fortæller flere forskere og fagfolk.

»Tendensen er, også politisk, at der er et stort fokus på viden og uddannelse i Grønland. Det har været en længerevarende indsats, hvor forskellige folk har prøvet at formidle vigtigheden af uddannelse. Nu begynder det at tage form både ved, at medier er interesseret i uddannelse, og at der bliver allokeret ressourcer til naturvidenskabelige uddannelser,« siger Aviaja Lyberth Hauptman, som er ph.d.-studerende ved DTU System Biologi, som blogger om Grønland.

Det er vigtigt, at den udvikling fortsætter, mener Rebekka Knudsen, som er projektleder på Greenland Perspective under København Universitet. Det er en forskningsenhed, som fokuserer på, hvordan Grønland bedst muligt udvikler samfund og erhvervsliv.

»Det er vigtigt, at man løfter uddannelsesniveauet i Grønland, så man ikke trækker folk ud af landet. Før har Grønland lidt af en form for 'brain drain', men hvis der kommer flere uddannede i Grønland, kan de bidrage til landets udvikling, sådan at Grønland kan udfolde sit potentiale til at blive mere end en råstofnation,« mener Rebekka Knudsen.

Flere studieaktive i Grønland

Statistikkerne taler sit klare sprog: 

I 2004 var der omkring 700 aktive grønlandske studerende på de videregående uddannelser i Grønland og i udlandet ifølge Grønlands Statistik. I 2014 var tallet oppe på knap 1300.

Især uddannelsesinstitutioner, der ligger i Grønland, er det gået fremad for:

I slutningen af 2014 studerede 62 procent af de aktive grønlandske studerende på en videregående uddannelse, der lå i Grønland. Heraf er professionsbachelorer den mest populære uddannelsesvej.

grønland aktive studerende videregående uddannelse

Grafen viser antallet af aktive grønlandske studerende på videregående uddannelser i henholdsvis Grønland og Danmark til og med 2014. Videregående uddannelser dækker over bachelor, kandidat, professionsbachelor og kort videregående uddannelse. (Illustration: Grønlands Statistik)

Samtidig bliver der aktivt arbejdet for, at uddannelsesmulighederne bliver bedre, forklarer Rebekka Knudsen.

»Der er en bevægelse i gang, hvor man udvider og får flere uddannelser. Både universitetet og Naturinstituttet udvikler sig og udvider deres faglige miljø. Der sker ret meget i øjeblikket,« siger Rebekka Knudsen.

De seneste år har Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, oprettet en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse og arbejder på at få en naturvidenskabelig bachelor, og Aarhus Universitet har i samarbejde med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, og University of Manitoba i Canada indledt en tværfaglig kandidatuddannelse i Nuuk med fokus på naturvidenskab. 

Samtidig skal kurser og arrangementer i folkeskolen og på gymnasierne gøre de unge interesserede i at fortsætte på skolebænken. 

Også politikerne sigter efter at højne uddannelsesniveauet i befolkningen. 

Det kan du læse mere om her: Grønland i tal: Forstå verdens største ø gennem statistik

Der mangler stadig uddannet arbejdskraft

Ph.d. Lars Demant-Poort fra Institut for Læring ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, bekræfter, at Grønland støt og roligt får flere uddannede.

Men trods mulighederne og det stigende antal aktive studerende, mangler der stadig uddannet arbejdskraft i Grønland, forklarer han.

grønland aktive studerende videregående uddannelse

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, er det eneste universitet i Grønland. Landet professionsbachelorer er også tilknyttet universitetet.

»Der er langt flere uddannelsesmuligheder i Grønland nu end for 20 år siden. Den ældste uddannelse i Grønland er læreruddannelsen ved Ilinniarfissuq - Institut for Læring. På trods af at der bliver uddannet 40-50 lærere hvert år, er godt 270 lærerstillinger ud af cirka 1.100 besat af timelærere,« siger Lars Demant-Poort.

Han håber derfor, at endnu flere vil tage en uddannelse og bruge den i Grønland. Det er dog ikke det samme, som at hele befolkningen nødvendigvis skal springe ud som akademikere.

»Der er stort set ingen arbejdsløshed blandt akademikere i Grønland, og der er mangel på arbejdskraft på andre områder. Hvis man kun uddanner akademikere, som primært vil kunne finde arbejde i de større byer, kan det for eksempel påvirke de mindre steder i Grønland, hvor fiskeri og fangst er de primære erhverv. Langt størstedelen af Grønlands indkomst kommer fra fiskeriet, så vi har for eksempel også brug for nogle, der kan opretholde og støtte op omkring det erhverv,« siger Lars Demant-Poort.

Halvdelen falder fra uddannelserne

Selvom de øgede uddannelsesmuligheder afspejler sig i statistikken over aktive studerende, er alt bestemt ikke fryd og gammen på uddannelserne.

Frafaldet er stadig stort nok til, at gennemførselsprocenten i 2014 var på sølle 48,4 procent ifølge Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

Videregående uddannelsesinstitutioner i Grønland

Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet), der huser akademiske uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, samt professionsrettede uddannelser.

Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium), der uddanner professionsbachelorer indenfor socialpædagogik.

Center for Arktisk Teknologi (ARTEK), der er skabt i samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet (DTU)  og Grønlands Tekniske Skole (KTI) i Sisimiut. Centeret uddanner arktiske ingeniører. 

Grønlands Handelsskole, Nuuk: Akademiuddannelsen

Campus Kujalleq, Qaqortoq: Serviceøkonom

INUILI, Narsaq: Procestekniker

Kilde: Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke

Faktisk peger Grønlands Statistik på, at selvom flere og flere begynder på en uddannelse, var der en lille nedgang i dimittender mellem 2012 og 2014.

Forskningen kan ikke forklare til bunds, hvorfor frafaldet er så stort på uddannelserne. Lars Demant-Poorts mener, at der er flere faktorer, der spiller ind.

Et bud er, at de enorme afstande mellem grønlandske byer har en del af skylden. Mange uddannelser findes nemlig kun i en enkelt by i Grønland – de fleste i Nuuk.

»Folk, der kommer ude fra kysten, ser måske deres familie 1-2 gange om året. Så når man flytter ind for at tage en uddannelse, så rykker man sig selv op ved roden,« siger Lars Demant-Poort.

Sprogbarrieren gør det svært at gå på universitetet

Fra svalegangen på Grønlands eneste universitet, Ilisimatusarfik, kan man skimte Nuuks sneklædte signaturbjerg, Sermitsiaq, gennem det enorme vinduesparti. Langs vinduet pryder moderne grønlandsk kunst den grå betonvæg i hallen. 

På en af barstolene ved de høje studieborde sidder Per Langgård, der i 1984 var med til at oprette universitetet. I dag er han chefkonsulent ved Sprogsekretariatet i Grønland. 

Ifølge ham er sproget en barriere for unge, der ønsker at uddanne sig og for studerende, der allerede er begyndt på en uddannelse i Grønland. 

Langt størstedelen af undervisningen på universitet foregår nemlig på engelsk eller dansk, og det er ikke alle grønlændere, der mestrer de to fremmedsprog til perfektion.

»Vi har en ung generation, som er produkter af en skole, der overhovedet ikke fungerer. Det betyder, at mange ikke kan dansk, og det skaber et problem, som vi kan se blandt de studerende. Mange mennesker kan fyre 500 danske sætninger af, som lyder overbevisende. Det kan man klare sig fint med på værtshuse eller i butikken, men når du kommer på universitetet og skal kende forskel på akademiske termer, så er der et kæmpe problem,« siger Per Langgård.

Skolen er ikke god nok

Det store frafald er en af de helt store bekymringer, hvis vi vender blikket mod de studerende. 

grønland skolebørn uddannelse

Eleverne i 1. klasse på Prinsesse Margrethe Skolen i Upernavik har nationaldragt på, fordi det er første skoledag (Foto: Kim Hansen/Wikipedia)

Formand for studenterforeningen Ili ili Vivi Vold er enig med Per Langgård i, at sproget spiller en stor rolle i, om unge kan komme igennem universitetet. Sprogkundskaberne lærer man i en folkeskole, som mangler uddannede lærere og ofte kritiseres for ikke at være god nok.

Ønsker man mere studieparate unge, er det derfor nødvendigt at se på både folkeskole og gymnasium, mener Vivi Vold.

»Uddannelse er jo en stor helhed fra folkeskolen og helt op til universitetet. Så der er en vigtig forbindelse mellem folkeskolen, gymnasiet og overgangen til universitetet. Vi har mange, der starter på universitetet, som ikke er klar. Som ikke forstår den selvstændighed, man skal have på universitetet, fordi man ikke mentalt gør dem klar til det. Det handler om et system, som svigter på mange punkter,« forklarer Vivi Vold med alvorlig mine.

»Viden er magt«

Vivi Vold håber, at der fremover vil være endnu flere, der ikke blot påbegynder, men også gennemfører en uddannelse. For hende er uddannelse og forskning nemlig en vej ud af de problemer, som stadig er i Grønland.

»Viden er magt. Viden gør, at du kan blive helet fra din fortid og komme videre. Viden gør, at vi kan løfte sammen. Vi er et land, der har det rigtig svært på mange områder. Men viden kan gøre, at vi kan blive bevidste om de styrker, vi også har. Når man laver en uddannelse, så er det i min verden der, hvor man sætter tingene i gang, så der kan ske noget andet. Gennem viden kan du handle ud fra, hvor vi står til der, vi vil hen,« siger Vivi Vold. 

Og netop derfor er det vigtigt, at grønlænderne selv er uddannede frem for, at en stor del af landets højtuddannede er udlændinge, mener ph.d.-studerende Aviaja Hauptman.

»Det må være et mål i sig selv, at lokalbefolkningen også er dem, der har taget lange uddannelser. Så kan de selv være med til at tage beslutninger inden for magtfulde klima- og policy-organisationer. Det ville være enormt positivt for Grønland, hvis vi selv var en del af udviklingen, så vi kan tjene penge på viden i stedet for at tjene penge på tønder af olie« siger Aviaja Lyberth Hauptman og fortsætter: 

»Det er derfor, jeg synes, det er en rigtig positiv udvikling, at der er flere, der får blandt andet naturvidenskabelige grunduddannelser. Så de måske i fremtiden kan tage de her valg om at bevæge Grønlands erhvervsliv i en mere bæredygtig retning.«

I Nuuk har de to skoledrenge i bussen ikke helt fundet ud af, om det er dem, der i fremtiden skal gøre Grønlands erhvervsliv bæredygtigt. Bussen stopper brat op.

»Vi skal ud nu,« udbryder en af de to skoledrenge og har med ét glemt alle bekymringer om en fremtidig uddannelse.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud