Er humanistisk forskning i tyske verber og Krølle-Bølle lige så værdifuld, som den natur- og sundhedsvidenskabelige? Debatten blusser jævnligt op, og ofte med Uddannelses- og Forskningsminister Esben Lunde Larsen som central aktør.
Senest har Esben Lunde Larsen i en kronik på Berlingskes hjemmeside argumenteret for, at forskningen skal gøres mere samfundsrelevant og skabe merværdi både økonomisk og kulturelt.
Videnskab.dk har derfor sat den humanistisk uddannede minister stævne til en snak om blandt andet værdien af de forskellige typer af forskning. Til det formål har vi fået hjælp af jer læsere, der har sendt jeres bedst bud på relevante spørgsmål til ministeren, som vi har taget med i interviewet:
Mener du, at noget viden har mere værdi end anden?
»Jeg mener ikke, at viden kan gradueres og rangeres. Viden kan have mange typer af værdi. Viden kan for eksempel være almendannende, økonomisk fremmende, åndsberigende med mere. Derfor synes jeg ikke, at man skal gå ind og værdisætte viden fra et bestemt område mere end anden, da værdien er vidt forskellig,« siger Esben Lunde Larsen.
Men som forskningsminister har du jo en begrænset pulje af penge at investere i forskningen, hvilke forskningsområder vil du prioritere?
»Venstre vil sætte naturvidenskab, teknologi, fødevarer og sundhed højt på dagsordenen. Der har vi nogle særlige styrker og kvaliteter i Danmark. Det betyder dog ikke, at vi ikke også har blik for humaniora,« siger Esben Lunde Larsen og fortsætter:
»Jeg om nogen er interesseret i at udvikle den i forvejen stærke, danske forskningstradition indenfor humaniora. De humanistiske fag har en afgørende rolle i vores frihedstænkning og åndsdannelse. Men kvaliteten af dem, vi uddanner, skal skærpes. Vi skal fokusere ressourcerne på et kvalitativt løft, så vi ikke hovedløst forsker mere i det samme.«
\ Fakta
Hvilket forskningsområde vil du give 100 millioner kroner, hvis de dumpede ned fra himlen i morgen? »Det er et godt spørgsmål. Det må være fødevareforskningen, da dansk fødevareproduktion er under massivt pres i øjeblikket på grund af ændrede råvarepriser. Derfor er det utroligt vigtigt, at vi understøtter udviklingen af fødevareproduktionen, så vi kan følge med. Vores fødevareproduktion er utrolig vigtig for dansk økonomi og vores danske kultur,« siger Esben Lunde Larsen.
»Det kan så godt være, at der skal uddannes færre på det ene område og flere på det andet. Det må vi se på, når vi er kommet længere i regeringsforløbet.«
Ministerens ph.d.-afhandling er eksempel på relevant forskning
Esben Lunde Larsen har selv en ph.d. i teologi, og hans afhandling har titlen ’N.F.S Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv’.
Hvordan falder din egen afhandling indenfor kriterierne om samfundsrelevant forskning?
»Nu vil jeg ikke rose min egen afhandling, men emnet er et godt eksempel på forskning, der kan øge forståelsen for vores kultur og frihedstænkning, og hvor den åndsfrihed, vi tager del af, kommer fra. Grundtvig har i høj grad sat sit præg på danskeres åndsfrihed,« siger Esben Lunde Larsen og fortsætter:
»Et samfund degenererer, hvis det ikke værdsætter og håndhæver ånds- og religionsfrihed. Frihedstematikken er i den grad væsentlig i dag. Et eksempel kan være de danske jøder, der ikke kan færdes sikkert i skole i København uden beskyttelse, da de er truet på grund af deres religion. Derfor skal vi besinde os på den danske tradition for åndsfrihed.«
LÆS OGSÅ: Troende forskningsminister: ‘Videnskabens forklaring på livets udvikling er et faktum’
Ingen plan om at nedlægge Det Frie Forskningsråd
Før valget argumenterede Esben Lunde Larsen, at han ville nedlægge Det Frie Forskningsråd, hvis han blev valgt ind. Men det er dog ikke længere sikkert.
»Jeg mener, at Det Frie Forskningsråd har prioriteret helt skævt i nogle sager. Men i øjeblikket har vi ikke fastlagt, om der skal være andre forhold for den forskningsstruktur, vi kender i dag,« siger han.
Kompromittering af forskeres integritet skal bekæmpes
Venstre vil sætte naturvidenskab, teknologi, fødevarer og sundhed højt på dagsordenen.
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.
En øget konkurrence om forskningsmidler har været med til at kompromittere forskernes integritet, og det skal sættes en stopper for, konstaterer Esben Lunde Larsen.
»Vi har haft en udvikling i forskningssystemet, hvor kampen om forskningsmidlerne og kravene til at få udgivet forskningen er taget til. Det har gjort, at vi har haft flere sager om videnskabelig uredelighed både i Danmark og i udlandet, hvor forskere har fiflet med resultaterne,« siger Esben Lunde Larsen.
Forskning skal komme erhvervslivet til gode, men det må ikke ske på bekostning af forskernes integritet.
»Jeg mener ikke, man skal bremse kampen om forskningsmidlerne, da det er afgørende for kvaliteten af forskningen. Den sunde konkurrence må dog ikke medføre, at man fifler med sine resultater for at få flere midler eller få en udgivelse mere på CV’et. Derfor vil jeg gerne støtte et forskningsprojekt, der kan klargøre, hvilke ændringer der skal til, så vi fremover kan sikre et højt niveau af forskningsintegritet i Danmark,« siger Esben Lunde Larsen.
Forskningsformidling er vigtig
Et andet punkt, Esben Lunde Larsen også gerne vil bakke op om, er, at forskerne formidler deres viden og resultater:
»Jeg er meget optaget af, at de danske forskere får formidlet deres forskning til samfundet. Der er ikke noget formål med at producere viden, hvis der er ikke nogen, der får adgang til den. Det styrker den almene dannelse og er med til at kvalificere og oplyse vores debatter. Derudover er det godt at få forskningen formidlet, så det kan omsættes og bruges af erhvervslivet.«
»Samtidig bliver forskerne også øvet i at formidle deres forskning, så det ikke altid skal gå gennem journalister,« afslutter uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen.
