Er danmarkshistorien forud eller bagud i forhold til Europa?
DR-serien 'Historien om Danmark’ har givet anledning til spørgsmål om, hvorfor tidsaldrene begynder og slutter på forskellige tidspunkter i Europa. Her er forklaringen bag og historien om, hvordan arkæologerne opdeler tiden.
Historien om Danmark tidsperioder bronzealder jernalder middelalder historie tre-deling

DR's serie 'Historien om Danmark' med Lars Mikkelsen som vært har taget os med på rejse bagud i tiden. (Foto: Morten Krüger)

Vores læser Bent Vestentoft har set afsnittet 'Metallernes tid' i DR-Serien 'Historien om Danmark' og undrer sig over, at tidsaldrene begynder og slutter på forskellige tidspunkter rundt om i Europa.

»Jeg har et spørgsmål angående den historiske periodeinddeling. Hvordan forholder bronzealderen i Danmark sig til bronzealderen i f.eks. Grækenland,« skriver Bent Vestentoft.

Han kunne godt tænke sig at vide, hvornår det bliver bronze-, jern- og middelalder i Danmark og i Europa og undrer sig over, at vi tilsyneladende halter bagud i århundreder oppe mod nord med forældede materialer og teknologier.

Spørg Videnskaben

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sure tæer til nanorobotter og livets oprindelse.

Du kan spørge om alt - men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.

Send dit spørgsmål til: sv@videnskab.dk

»Hvis det er rigtigt med det tætte samkvem mellem Skandinavien og Sydeuropa, burde vi vel også have haft jernvåben omkring år 0?,« spørger han.

»Jeg savner meget et 'skema' eller tidslinje over Danmark og Europa/Verden.«

LÆS OGSÅ: Forskere lægger Danmarkshistorien på nettet

Dansk arkæolog opfandt inddeling i sten-, bronze- og jernalderen

Det vil vi gerne hjælpe med og har taget en snak med arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum i Aarhus, Jeanette Varberg, som har været med til at lave serien og skrive bogen bag.

»Det er et godt spørgsmål, fordi det jo er den måde, som vi definerer tiden på og på en måde giver hele det grundlag, vi arbejder på som arkæologer,« siger Jeanette Varberg.

Hun fortæller, at opdelingen i jernalder, bronzealder og stenalder går tilbage til et system fra 1800-tallet, som, sjovt nok, blev opfundet en dansker.

»Det er C. J. Thomsens tredeling, som han beskriver i 'Ledetraad til nordisk Oldkyndighed' fra 1836,« siger Jeanette Varberg.

»Han deler kongens kunstskatte op i stenalder, bronzealder og jernalder, og dermed bliver han den første, der skaber det klassifikationssystem, som hele verdens arkæologer bruger i dag.«

Klik dig rundt i grafikken og læs mere om de forskellige tidsperioder i de forskellige verdensdele ved at klikke på cirklerne. Er du mobilbruger, kan du med fordel åbne grafikken i et nyt vindue. (Grafik: Mette Friis-Mikkelsen. Fakta: Videnskab.dk / Jeanette Varberg / Tim Flohr Sørensen)

Sten-, bronze- og jernalderen opstår

Christian Jürgensen Thomsen var søn af en velhavende handelsmand, men havde selv større interesse for forhistorien end for handel.

Den interesse førte i 1816 til, at han blev bestyrer af Det Kgl. Museum for Nordiske Oldsager, der indeholdt omkring 1.000 af kongens kunstskatte, som Christian Jürgensen Thomsen med stor iver og talent organiserede og udbyggede.

Kobberalderen kom før bronzealderen

I store træk begynder 'metallernes tid' med bronzealderen for omkring 5.500 år siden, hvor den afløser stenalderens sidste del, kaldet neolitikum (eller bondestenalderen).

Lidt mere detaljeret er der faktisk en kort forløber til bronzealderen - kobberalderen - inden man opdager, at en legering (blanding) af kobber og tin giver et meget stærkere materiale, der for alvor kan udkonkurrere de tidligere stenredskaber.

Arkæologerne havde på det tidspunkt bemærket, at folk brugte forskellige typer materiale-teknologi på forskellige tidspunkter i fortiden. Så når man gravede i jorden, fandt man altid metaller i de øverste lag og stenredskaber i de nederste, ældre, jordlag.

Thomsen indså, at man var nødt til at kende oldsagernes ophav og kontekst for at fortolke dem og formulerede sin tredeling ved at opdele genstandene efter materiale i sten-, bronze- og jernalder.

I dag er billedet blevet meget mere detaljeret, og det har bl.a. vist sig, at overgangene mellem aldrene skærer forskelligt ned gennem Europa.

LÆS OGSÅ: Danske gravfund afslører: Bronzealder-krigere var forfængelige

Bronzealderen begynder i Mellemøsten og spredes

Som vores læser rigtigt har bemærket, ankommer bronzealderen på forskellige tidspunkter i Europa.

De første spor finder man i Ægypten og Mesopotamien for omkring 5.500 år siden, mens bronzefundene først dukker op i Skandinavien omkring 1.500 år senere.

Det samme billede ses mod Kina, og der er groft sagt en jævn, fremadrettet spredning fra kilden og ud i verden, når man ser på materialefundene i udgravningerne.

LÆS OGSÅ: Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

Museumsinspektør, Flemming Kaul, fortæller om Solvognen, der er fremstillet i ældre bronzealder, ca. 1400 f.Kr. og anskueliggør forestillingen om, at solen på sin evige rejse blev trukket af en guddommelig hest. (Video:  Nationalmuseet DK)

Bronzealderens påvirkninger løb i forvejen

Det er den klassiske opdeling, men drager man andre fund ind, bliver billedet mere nuanceret, og man kan tale om, at Danmark måske ikke er nær så forsinket, som det kunne se ud.

»Hvis man kigger på en 100-krone seddel, kan man se den smukke fiskehale-dolk. Det er en kopi af en bronzedolk, hugget i flint, og jeg argumenterer for, at bronzealderen faktisk startede 500 år før i Danmark - men at den gav sig udtryk i sten, fordi man fik de her påvirkninger sydfra af bronzen,« siger Jeanette Varberg og peger på, at bronze har været sjældent og meget værdifuldt.

»Vi havde Europas bedste forekomster af flint, så derfor holdt vi fast i det som en næstbedste discountvare. Når du ikke havde råd til en meget, meget dyr bronzedolk på det her tidspunkt, kunne du få en i flint, som var meget billigere, og som lignede lidt.«

Den slags dolke har arkæologerne fundet titusindvis af, helt fra Nordnorge og ned til Alperne, og sammen med fund som glasperler fra Ægypten og Egtvedpigens oprindelse i Sydtyskland vidner det om et stort forbundet Europa, hvor ideer og mennesker har bevæget sig på kryds og tværs.

»Man kan sige, at bronzen satte gang i en handel på en helt uhørt skala, fordi man skulle handle for at få bronzen - for at få kobber et sted fra og for at få tin et andet sted fra,« siger Jeanette Varberg.

Historien om Danmark tidsperioder bronzealder jernalder middelalder historie tre-deling

Her ses fiskehale-dolken, kendt som Hindsgavldolken. Den er 29,5 cm lang og lavet omkring 1.800 år f.v.t. (Foto: Nationalmuseet)

Jernet indføres modvilligt

Så kunne man tro at al den handel og udveksling af ideer naturligt førte til det næste teknologispring, men faktisk fødtes jernalderen af nød.

»Det er, som om der ikke rigtig har været noget behov for den nye teknologi, før det for alvor begynder at blive jernalder, hvis man kan sige det sådan. Igen kan man se, at der sker noget med handelsleverancerne nede fra Alperne, hvor det område bliver usikkert, så der ikke kommer ret meget bronze op, og 'bum' begynder man at lave jern.«

Handlen med bronze når ifølge Varberg et klimaks for 3.300-3.400 år siden, hvor det hele så at sige boomer, og arkæologerne finder fantastiske bronzerigdomme ofret i søer og moser, men nede sydpå kollapser det hele.

»Der er et sammenbrud af hele handelssystemet nede i Middelhavet på grund af folkevandringer, og det betyder, at Ægypten og de andre store kongeriger ikke kan få de mange tons bronze, de skal bruge til deres hære og landbrug. Og så vender de opmærksomheden på et andet metal, som er meget grimmere og ruster lidt - jernet,« siger Jeanette Varberg.

LÆS OGSÅ: Ny viden om gådefuld jernalder-skik

Historien om Danmark tidsperioder bronzealder jernalder middelalder historie tre-deling

Disse vogndele, som bl.a. omfatter okse- og fugleformede beslag, stammer fra en udbrændt jernalder-pragtvogn fra Fredbjerg, Vesthimmerland. (Foto: Nationalmuseet)

Middelalderen kommer med kirken

Efter jernalderen kommer Middelalderen, hvor overgangen også skærer forskelligt rundt om i Europa.

Modsat de tre 'materiale-aldre' fra oldtiden følger overgangen ikke længere teknologi, men derimod opløsningen af Romerriget og kristningen af Europa.

Sydpå i Europa begynder Middelalderen for omkring 1.500 år siden med det vestlige Romerriges fald. Det er vi ikke så bekymrede over heroppe, hvor vi fortsætter med jernalder. Arkæologerne deler den danske jernalder ind i datidens største påvirkninger - før romersk (eller keltisk) jernalder, romersk jernalder og germansk jernalder.

Så arkæologerne har i dag et ret nuanceret billede af de forskellige tidsaldre, hvordan og hvornår overgangene sker.

LÆS OGSÅ: Ligusterhækken blev grundlagt i jernalderen

Historien om Danmark tidsperioder bronzealder jernalder middelalder historie tre-deling

I Sydeuropa begynder Middelalderen for omkring 1.500 år siden med det vestlige Romerriges fald. Men nordpå fortsætter jernalderen. (Foto: Shutterstock)

Jernalder og vikingetid i stedet for mørk middelalder

I Danmark når jernalderen også at blive afløst af vores vikingetid (eller, som nogle argumenterer, stålalderen), inden kristendommen når op til os.

»I de der 5-600 år hedder det altså Middelalderen nede i Europa, hvor vi hedder germansk jernalder og vikingetid,« siger Jeanette Varberg og fortæller, at det også er den periode, man kalder 'Den mørke Middelalder' eller 'The Dark Ages'.

Så der er omtrent 500 år på begge sider af år 0, hvor jernalderen er jernalder i hele Europa og så en 'udbredelsesperiode', som er bestemt af, hvor længe befolkningerne i Nordeuropa holder stand mod kristningen.

LÆS OGSÅ: På strejftog i Danmarks middelalderbyer

Historien om Danmark tidsperioder bronzealder jernalder vikingetid middelalder historie tre-deling

Vikingetiden betegner perioden fra slutningen af 700-tallet til midten af 1000-tallet. Under vikingetiden lod Harald Blåtand (forrest, t.v.) sig døbe og gjorde danerne kristne - en beslutning, man kunne kalde »Danmarkshistoriens første storpolitiske spin«, fortæller Lars Mikkelsen i Historien om Danmark (3). (Foto: Thomas Roger Henrichsen)

Giver den gamle tre-deling stadig mening?

Opdelingen af fortiden er blevet mere flydende og nuanceret, end den oprindeligt var i 1800-tallet, men spørgsmålet er, om det stadig giver mening at følge Thomsens gamle tre-deling.

»Vi diskuterer hele tiden, hvor de overgange skal ligge, men Thomsen var nu ret kvik, da han lavede den tre-deling. Og det er jo også derfor, at den bliver brugt over hele verden - fordi det er en simpel måde at dele fortiden op på,« siger Jeanette Varberg.

»Vi har jo tusindvis af kulturer over hele verden, som passer ind i et kompliceret zig-zag mønster, men hvis man skal have noget at holde det op mod, som skal gøre andre end os nørder forståelige omkring det, så er det bare nemt at sige stenalder, bronzealder og jernalder.«

Vi sender en T-shirt til Ben som tak for spørgsmålet. Motivet på T-shirten, rum-aben, som du kan se øverst i artiklen, symboliserer en helt anden tidalder, som kræver en ny artikel, men vi håber, at opdeling af fortiden nu står mere klart.

Send dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.

Eller, hvis du mangler underholdende sommerlæsning, kan du købe én af vores tre bøger med en række af de bedste spørgsmål og svar? Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, og Hvorfor må man ikke sige neger?

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud

Det sker