En god bog er alligevel ikke en hurtig empati-'booster'
Tre hold psykologer kan ikke reproducere resultaterne fra et berømt studie, der viste, at blot 10-15 minutter i selskab med en god bog gør os mere empatiske og socialt velfungerende. Men det sidste ord er ikke skrevet.
læsning skønlitteratur øge empati afkræftet

Øv! 10 minutters læsning af skonlitteratur gør os alligevel ikke bedre i stand til at løse empatiske opgaver, viser ny forskning. Men måske kan læsning af skønlitteratur over lang tid stadig have effekt, påpeger forskerne bag studiet. (Foto: Shutterstock)

Gode bøger er alligevel ikke en hurtig trylledrik, der gør os til mere hele og socialt kompetente mennesker. Det viste to amerikanske psykologer, David Kidd og Emmanuele Castano, ellers for tre år siden.

»Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget, som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker,« sagde David Kidd fra The New School for Social Research i New York, USA, dengang til Videnskab.dk.

Studiet fik stor opmærksomhed i udlandet og herhjemme, hvor f.eks. direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, begejstret skrev på Kommunikationsforum, at han ville gøre sit for at udbrede det gode budskab.

Men ak, for nyligt har tre hold psykologer offentliggjort deres forgæves forsøg på at reproducere resultaterne i The Journal of Personality and Social Psychology.

»Vi prøvede at gentage forsøgene, men kunne ikke finde en øjeblikkelig effekt af at læse skønlitteratur,« siger psykologen Thalia Goldstein ved Pace University i New York, USA.

Effekten af læsning kan stadig være der

Goldstein understreger dog, at deres forsøg kun rejser tvivl om, hvorvidt skønlitteraturens effekt indtræder hurtigt, men ikke om skønlitteraturen kan udvikle os over lang tid.

»Det, man ikke kan sige, er, at 10 minutters læsning af en høj-litterær tekst gør os bedre i stand til at løse empatiske opgaver, sammenlignet med hvis vi havde læst en fagbog. Men det var næsten også for meget af det gode,« siger professor Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

Læsning skønlitteratur bog bøger gør os mere empatiske afkræftet resultat

Litteraturen og den gode fortælling har altid haft betydning for os mennesker, bl.a. ved at give læserne kulturel identitet gennem fælles historier. (Foto: Shutterstock)

Han er ikke med i det ny studie, men har læst det og selv skrevet om Kidd og Castanos resultater i sin bog 'Det Æstetiske Menneske-dyr'.

Fortællinger er grundlæggende for mennesker

Løfter man sig lidt op, går fortællinger dybt tilbage i vores fortid.

»Det at fortælle historier er universelt for os mennesker og noget, vi altid har gjort. Det må der være en grund til,« siger Henrik Høgh-Olesen.

»Man kan sige, at som menneske har du kun det her ene liv, og i det liv er der nogle valg, som er enten eller, f.eks. at få børn eller ej. I litteraturens verden får man et slags laboratorium, hvor vi kan stå på skuldrene af hinanden og lære af hinandens erfaringer.«

Han peger på flere vigtige grunde til, at litteraturen har betydning for os, inklusiv det at give grupper en kulturel identitet gennem fælles historier.

Forskere har også længe vidst, at der er en klar sammenhæng mellem læsning af meget skønlitteratur og en høj grad af evne til at sætte sig ind i andres sind. Men der er en hønen-eller-ægget-problematik - for træner litteraturen folks empatiske evner? Eller er det folk med gode empatiske evner, som finder særlige glæde ved skønlitteratur og derfor læser mange bøger?

Læsning skønlitteratur bog bøger gør os mere empatiske afkræftet resultat

Forskere har længe vidst, at der er en klar sammenhæng mellem læsning af meget skønlitteratur og en høj grad af evne til at sætte sig ind i andres sind. Men træner litteraturen folks empatiske evner, eller finder folk med empatiske evner særlig glæde ved skønlitteratur? (Foto: Shutterstock)

Kunne ikke gentage resultaterne

Her kom Kidd og Castanos studie med de første resultater, der viste en øjeblikkelig, direkte kobling, meget specifikt i forhold til 'god' skønlitteratur.

Derfor vakte studiet enorm interesse blandt forskere, der følte, at studiet endelig lindede på låget ind til de svar, man længtes efter.

En af de begejstrede var Thalia Goldstein. Hun var nysgerrig efter at vide mere og havde en idé om, at effekten måske ikke bare gjaldt 'god' skønlitteratur, men fortællinger med personer, om det så var bøger, tv-serier eller teater.

Sammen med kollegaen Deena Weisberg ved University of Pennsylvania kastede hun sig over at udbygge studiet med nye spørgsmål, men allerede i de indledende skridt gik de i stå. De kunne ikke gentage resultaterne.

»Vi tog kontakt til Kidd og Castano og fik deres metoder og gjorde præcis det samme,« siger Thalia Goldstein.

Men lige meget hjalp det, og det var, som om en eller anden lille faktor svigtede, som de ikke kunne sætte fingeren på.

3 forskellige forskere gik sammen om 8 forsøg

Men så kom Thalia Goldstein på en konference, og da snakken gik i pauserne, kom hun ind på de drilske forsøg, og det viste sig, at hun langt fra stod alene med den oplevelse.

Det korte af det lange blev, at 3 forskellige grupper samlede deres kræfter i 8 forskellige forsøg med i alt 792 forsøgspersoner - lidt flere kvinder end mænd og en gennemsnitsalder på 35 år. Det var stort set samme demografi som i det oprindelige studie, blot næsten 10 gange flere personer.

Hvert af de otte studier var bygget op som det oprindelige og omfattede både en præcis gentagelse og små variationer.

Målte empati med simple test
læsning skønlitteratur øge empati afkræftet

De nye studier kunne gentage én konklusion fra det første studie, nemlig sammenhængen mellem, hvor meget litteratur en person havde læst, og hvor god vedkommende var til at aflæse ansigtsudtryk. (Foto: Shutterstock)

Kort fortalt blev forsøgspersonerne bedt om at læse en kort tekst af enten skønlitteratur eller faglitteratur. Derefter blev de målt i en klassisk test kaldet 'Reading the Mind in the Eyes' (RME), hvor man ser et foto af en persons øjne og derefter skal knytte udtrykket sammen med en af fire mulige følelser.

»Det er en meget simpel test - sådan en, man hurtigt kan lave. Men det er en test som kan bruges til at sige noget om folks evne til at læse andre folks sindstilstande,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Og ligesom de oprindelige forfattere kontrollerede forskerne i de nye studier hver eneste sammenligning for, hvor meget litteratur personen havde læst i sit liv - bedømt ud fra en anden simpel test af, hvor mange forfattere forsøgsdeltagerne kunne identificere på en navneliste.

Men lige meget, hvordan de vendte og drejede data,en kunne de ikke finde den hurtige effekt som Kidd og Castano.

»Vi siger ikke, at læsning ingenting gør«

De kunne dog gentage én ting, og det var sammenhængen mellem, hvor meget litteratur en person havde læst, og hvor godt de klarede RME-testen.

»Vi siger ikke, at læsning ingenting gør, kun, at vi ikke kan se den umiddelbare effekt,« siger Thalia Goldstein.

Dermed er forskerne tilbage ved spørgsmålet om hønen eller ægget.

Debatten kører

Men debatten er ikke slut. Kidd og Castano har hurtigt forfattet et svar på artiklen, hvor de bl.a. kritiserer Goldstein og kolleger for ikke at sortere besvarelserne på den rigtige måde.

Testene er foregået online, og for at undgå personer, som bare skimmer teksterne og i virkeligheden deltager på skrømt, er man nødt til at sortere i besvarelserne. De variationer i kriterierne er ifølge Kidd og Castano afgørende for, om effekten viser sig.

Det medgiver Goldstein og kolleger i et svar på kritikken, men påpeger omvendt, at Kidd og Castanos kriterier betyder, at kun grundige (langsomme) læsere bliver medtaget, og derfor risikerer data-sættet at beriges af folk, som nyder at dvæle ved teksten - f.eks. fordi de er gode til at sætte sig ind i andres sind. Og så er man tilbage ved ikke at kunne skelne, om hønen eller ægget kom først.

Men det vigtigste ifølge Goldstein er, at selv når Kidd og Castanos kriterier anvendes på Goldstein og kollegers data, viser effekten sig ikke.

læsning skønlitteratur øge empati afkræftet

Mange variable gør effekten af at læse litteratur svær at indfange. Effekten afhænger måske af læserens humør eller indstilling i testøjeblikket, eller måske varierer den på tværs af skønlitteratur og befolkningsgrupper. (Foto: Shutterstock)

Der kan alligevel være en effekt

Der er i øjeblikket et fokus inden for videnskaben på at sikre gode metoder og robuste resultater, og studierne har tændt en intens, videnskabelig debat.

Træder man et skridt tilbage, kan en stor del af uklarheden skyldes, at forskerne har fat om noget, men at det 'noget' er en ret vag og flygtig størrelse.

Thalia Goldstein og kolleger hæfter sig f.eks. ved, at empati-boost-effekterne er små i Kidd og Castanos studie.

»Det kan være, at det ikke er en robust effekt, som kommer frem, hver gang man udsætter nogen for god skønlitteratur og måler deres evne til at læse andres sind,« siger Thalia Goldstein.

Hun peger på, at effekten måske er afhængig af personens humør eller indstilling i testøjeblikket, eller måske varierer på tværs af skønlitteratur og befolkningsgrupper. Alle den slags små variable kan gøre effekten vanskelig at indfange.

Der skal flere studier til

»Vi skal vide mere om de her ting,« siger Henrik Høgh-Olesen.

»Andre nye undersøgelser peger på, at også gode TV-dramaer kan give de her effekter efter bare 10 minutter, mens TV-dokumentarer om hajer ikke kan. Så vi har forsøg, der peger på, at der kan være en effekt, men der skal laves mange flere undersøgelser.«

I sidste ende deler forskerne det samme mål om at opdage, hvordan og under hvilke omstændigheder fiktion og fortællinger kan påvirke vores liv.

»Det er en virkelig spændende tid at være i det her felt, fordi vi bliver så meget bedre med vores metoder til at forstå, præcis hvad der sker,« siger Thalia Goldstein.