»Det var satans«: Dette smykke kan have tilhørt Blåtands troldkvinde

»Det var satans,« lyder den umiddelbare reaktion fra arkæolog Jeanette Varberg, da hun bliver præsenteret for billedet af det nyeste fund fra Danmarks femte vikingeborg, Borgring, som ligger lidt syd for Køge.

Et lille stykke ædelmetal er dukket op under udgravningerne, og det ligner umiskendeligt en af tre manglende dele fra et særpræget spænde tidligere fundet på vikingeborgen Fyrkat i Hobro. Et smykke, som Jeanette Varberg mange gange tidligere har stået med i hænderne.

Spændet er fundet i en af Danmarks rigeste kvindegrave fra vikingetiden og har tilhørt en såkaldt ’vølve’, datidens troldkvinde, som i vikingetiden nød ekstremt høj anseelse. Hvis metalstykket fra Borgring virkelig stammer fra samme spænde, tyder det på, at kvinden har rejst mellem borgene, som antages at være bygget af Harald Blåtand. Han var konge af Danmark i årene 958 til senest 987.

»Hvis dette stykke er knækket af spændet fra Fyrkat, er det totalt vildt. Hvis det virkelig stammer derfra, svarer det til at finde en nål i et ocean,« lyder det fra Jeanette Varberg, som til daglig er museumsinspektør ved Moesgaard Museum, men ikke involveret i udgravningerne ved Borgring.

»Et af de vildeste øjeblikke, jeg har oplevet«

Det lille, fint udsmykkede sølvblikbeslag blev fundet i Borgrings nordlige port, som efter alt at dømme har udgjort borgens hovedindgang.

Til at starte med kunne arkæologerne ikke rigtig regne ud, hvilken sammenhæng det stammede fra, fortæller arkæolog Søren Sindbæk, som selv var med til at opdage borgen i 2014.

»I de fleste tilfælde siger vi: ’Ah, det er sådan en’, men stik imod al vane kunne vi ikke regne ud, hvad det her stykke var, og det kunne vores kollegaer heller ikke umiddelbart, da vi forhørte os hos dem. Det rumsterede i alle vores hoveder i noget tid, indtil det pludselig gik op for mig, hvor det var, jeg havde set det før,« siger Søren Sindbæk, som er professor i middelalderarkæologi ved Aarhus Universitet.

\ Læs mere

Vikingeborg ved Køge mystificerer arkæologer

»Det viste sig at være på et meget usædvanligt smykke, som der kun findes ét af i Danmark: I vølvegraven på Fyrkat. Det er et af de vildeste øjeblikke, jeg har oplevet som arkæolog. Hvis jeg havde drømt om dette fund, ville jeg have tænkt, at det var totalt urealistisk.«

Smykket var formentlig et arvestykke

En vølve var en slags kvindelig shaman, som blev tillagt særlige personlige egenskaber, og disse kvinder nød generelt meget høj anseelse i alle sociale lag. De kunne blandt andet spå om fremtiden og lave besværgelser, og de skriftlige kilder beskriver, hvordan kvinderne blev »behandlet som konger«.

Spændet, som blev fundet i Fyrkat-kvindens grav, har formentlig indgået i hendes ritualer, uden at forskerne dog med sikkerhed kan sige hvordan. Tidligere analyser har peget på, at det dåseformede spænde - som snarere end smykke har fungeret som opbevaring - indeholdt blyhvidt, en form for hvidt farvestof, som vølven måske brugte som en form for makeup til sine seancer.

Ifølge Søren Sindbæk peger nyere undersøgelser dog på, at dette er forkert, og at det, man tidligere har tolket som blyhvidt, faktisk er den bly, der er brugt til at tætne smykket, så det for eksempel kunne indeholde væske. Han mener snarere, at den lille dåse kan have indeholdt en drikkelse til hallucinationer.

\ Læs mere

Mystisk arkæologisk fund i Sydgrønland

Udsmykning passer med Fyrkat-spændet

De dåseformede spænder stammer oprindeligt fra Gotland i Sverige, hvor der er gjort flere tilsvarende fund. Teoretisk set kunne beslaget fra Borgring lige så godt stamme fra et af disse spænder, hvor den øverste ’del’ af dåsernes sider ofte er knækket af.

Men da arkæologerne gik i gang med at granske litteraturen, kunne de hurtigt konstatere, at ornamentikken – det vil sige udsmykningen – på stykket fra Borgring umiddelbart kun fandtes tilsvarende på netop Fyrkat-spændet.

»Vi kunne se, at der kun fandtes cirka 30 af de meget pragtfulde dåsespænder, og da vi kiggede dem igennem, kunne vi hurtigt konstatere, at vi ikke kunne finde spiralornamentikken fra stykket på Borgring på andre spænder end netop det fra Fyrkat. Og så begynder det at blive mærkeligt, når vi tidligere kun har fundet ét, og det så oven i købet har præcis samme ornamentik,« lyder det fra Søren Sindbæk.

Et fuldstændig vildt tilfælde

Egentlig er man som arkæolog med Sindbæks ord »lidt langt ude«, når man begynder at foreslå, at man har fundet to stykker fra samme genstand så mange kilometer fra hinanden. Fra Borgring til Fyrkat er der med nutidens tilgængelige rejsemidler omkring 320 kilometer.

\ Læs mere

Tæt på fældende bevis: Harald Blåtand byggede vikingeborg

»Det vil typisk være sidste udvej at foreslå, og det ville jo også være et fuldstændig vildt tilfælde, hvis det passer. Der er bare lige det ved det, at måden, man tidligere har tolket graven på Fyrkat, er netop, at det er en kvinde, der har rejst med Blåtand. Man har med andre ord allerede haft tanken om, at det er en kvinde, der har været på flere borge,« siger Søren Sindbæk og tilføjer:

»Og når vi så finder et fuldstændig ens, meget sjældent smykke, som i begge tilfælde er meget slidt – så er det svært ikke at tænke sådan. Vi kan dårligt forestille os noget enkelt fund, der klarere peger på en direkte forbindelse mellem de to borge og dermed også på en forbindelse mellem Harald Blåtand og Borgring.«

»Det er en kæmpe forløsning«

Sølvblikbeslaget er fundet i det såkaldte ’færdselslag’ i Borgrings nordlige port, og det betyder, at det rent tidsmæssigt stemmer overens med vølvegraven på Fyrkat. Den er tidligere dateret til år 980.

»Når man har foreslået, at vølven fra Fyrkat rejste med kongens krigere, har man jo næsten sagt, at hun også har opholdt sig på Harald Blåtands andre ringborge. Men at finde et spor som dette, der måske hører til det samme smykke, som er fundet hos denne meget usædvanlige kvinde, det er så vildt,« siger museumsinspektør Nanna Holm, der leder udgravningen på Borgring og selv fandt beslaget.

\ Læs mere

Se 3D-animation af Danmarks vikingeborg ved Køge

Hun understreger, at vi nu er nødt til at afvente metalanalyserne, før vi med sikkerhed kan sige, om stykket stammer fra samme produktion som dåsespændet. Og selv da vil det være op til fortolkning, om de to faktisk passer sammen, eller om der for eksempel kunne være lavet flere identiske spænder i samme ombæring.

»Selvfølgelig vil det være fedest, hvis det er fra samme spænde, men jeg er bare oppe at køre over, at vi nu har et direkte link til Fyrkat. Det er en kæmpe forløsning,« siger hun.

Haralds vølve - eller et sjovt sammentræf?

Jeanette Varberg opfordrer nu Borgring-forskerne til at få sat de to stykker – spændet fra Fyrkat og beslaget fra Borgring – sammen, sammenlignet dem i virkeligheden og måske på den måde blive klogere på deres sammenhæng. Det bliver dog svært at fastslå noget endeligt, idet alle tre øvrige sidebeslag på dåsespændet mangler i deres helhed, påpeger Søren Sindbæk.

Derfor er arkæologernes bedste chance for at få noget, der ligner et svar, at vente på metalanalyserne af sølvet i beslaget for at se, om det er det samme som på dåsespændet fra Fyrkat.

»Det er klart, at vi arkæologer straks tænker, at det kan være Haralds vølve, men de må jo bevise det. Det afgørende er, hvis den er brækket af dén dåse – så ved vi, at kvinden fra Fyrkat har været på Borgring også. Hvis ikke, er det bare et sjovt sammentræf,« siger museumsinspektøren, som dog understreger, at ædelmetalstykket på Borgring under alle omstændigheder indikerer, at der har været en »berejst elite« tilstede.

Beslaget hører nemlig tydeligvis til at såkaldt ’pragtsmykke’, altså de smykker som tilhørte de højere sociale lag, idet det er belagt med sølv og meget fint udsmykket. Der er heller ikke meget tvivl om, at det hører til et gotlandsk smykke som det på Fyrkat, uanset om det så er samme spænde eller et magen til, mener Jeanette Varberg.

»Det er lidt specielt, hvis man har gotlandske smykker på både Borgring og Fyrkat. Det er sådan noget, der får os arkæologer til at stoppe op og sige: ’Dét var godt nok pudsigt!’«