Dansk alkolås-ordning ignorerer udenlandske erfaringer

Alkolåse bliver brugt i stor stil i USA og Canada, og vinder kraftigt frem i Europa.

I Danmark er der indføjet en alkolås-ordning i færdselsloven, men den er endnu ikke er administrativt på plads.

Den danske ordning indebærer, at bilister, der kører spirituskørsel med en promille på over 2,0 bliver tvunget til at køre med en alkolås i to år, hvis de vil generhverve deres kørekort.

Men alkolåsen kommer først på tale, når den periode, bilisten er frakendt sit kørekort, er udløbet.

Bliver man dømt til tre års frakendelse, er der altså tre år uden kørekort, og så to år med alkolås. Og det strider imod internationale erfaringer.

»International forskning viser, at det er bedst at få alkolåsen med det samme, så den kan virke som en gulerod,« fortæller Inger Marie Bernhoft, der er seniorforsker ved DTU Transport.

Psykologisk terapi som supplement

Flere internationale undersøgelser viser desuden, at alkolåsen med fordel kan suppleres med en form for psykologisk terapi.

»I den periode, hvor man har en alkolås, er det nemt at opføre sig ordentligt, for bilen kan jo ikke køre, hvis man er alkoholpåvirket. Men for at forbedringen skal holde i længden, anbefaler man terapi som supplement,« fortæller Inger Marie Bernhoft.

I Danmark skal bilister, der er dømt for spirituskørsel, gennemgå et kursus i alkohol og trafik, men det kan ikke rigtig kaldes terapi, siger Inger Marie Bernhoft.

Den danske ordning indeholder ud over den tvungne toårige alkolås-periode dog også en mulighed for, at spiritusbilister, der er taget med lavere alkohol-promille, frivilligt kan vælge at få en alkolås i to år som rabat for det sidste års frakendelse. I forbindelse med den ordning skal bilisterne undersøges for alkoholmisbrug, og hvis den relevante myndighed finder det nødvendigt, kan de blive sat i behandling.

»Der er lande, som har væsentlig mere intensiv terapi som en del af deres behandling af spiritusbilister, og erfaringerne viser, at det er anbefalelsesværdigt,« fortæller Inger Marie Bernhoft.

Alkolåsen virker

I Sverige er alkolåsen blevet afprøvet som et frivilligt alternativ til frakendelse af kørekortet siden 2003, og erfaringerne viser, at alkolås-programmet havde en positiv indflydelse på deltagernes trafikvaner.

International forskning viser, at det er bedst at få alkolåsen med det samme, så den kan virke som en gulerod

Inger Marie Bernhoft, seniorforsker

De var involveret i færre ulykker og havde færre hospitalsindlæggelser.

Ifølge en evaluering af den svenske forsøgsordning kan forbedringerne forklares med et generelt fald i alkoholforbrug, men også en læringseffekt, hvor deltageren lærte at holde spiritus og bilkørsel adskilt.

»Fordelene ved at bruge alkolåsen er, at det tilskynder bilisten til ikke at køre – for det kan man ikke. Det er altså en sikkerhedsforanstaltning både for bilisten selv og for andre trafikanter,« forklarer Inger Marie Bernhoft.

Sverige har lært af erfaringer

I Sverige ligger der netop nu et forslag til en permanent alkolås-ordning, der, hvis det bliver godkendt, skal træde i kraft fra 2012.

Forslaget er et resultat af evalueringerne af prøveordningen med alkolåse, og der er ændret flere ting i forhold til udgangspunktet.

Tidligere har økonomi afholdt mange fra at deltage, fordi det kostede op mod 55.000 svenske kroner ud af egen lomme at køre med en alkolås.

Forskerne bag forslaget mener desuden, at der skal laves to alkolås-ordninger: Et år til bilister med en promille under 1,0, og to år til bilister, der har en promille over 1,0 eller som er taget for spirituskørsel flere gange.

Sluttelig skal forslaget ændres, så deltagere i alkolås-programmet ikke bliver ekskluderet, hvis de puster i låsen, og den viser en promille over det tilladte. Sådan var det tidligere, men det er ikke hensigtsmæssigt. Det konkluderer forskerne bag undersøgelsen, og de bakkes op af Inger Marie Bernhoft.

»Ekskluderer man dem, der puster positivt, går man stik mod sit ønske. Så er man tilbage til start. Det er måske netop dem, der puster positivt undervejs i processen, der har brug for en alkolås,« siger hun,

Danmark kunne lære at Sverige

Forslaget til det nye svenske alkolås-program får en positiv anmeldelse af Inger Marie Bernhoft. Det danske forslag er hun mere forbeholden overfor.

»Jeg synes, det svenske program spiller bedre op mod de internationale erfaringer, og kunne godt have ønsket, at det danske program var på en anden måde,« siger hun.