Cykelhjelme er ikke så effektive, som vi tror
Tidligere forskning har overvurderet cykelhjelmes beskyttende effekt, mener professor. Hjelmene lader nemlig ikke til at mindske risikoen for skader i samme grad som tidligere, og faktisk lader hjelmene til at øge risikoen for nakkeskader.
Cykelhjelmen gør os mere trygge i trafikken. Men den beskytter ikke så godt, som vi tror. Det viser en ny meta-analyse af professor fra Aalborg Universitet. (Foto: Colourbox)

Flere og flere skolebørn kører rundt med cykelhjelm. Men meget tyder på, at hjelmene ikke er lige så effektive, som forskningen hidtil har vist.

Det mener den trafikforsker Rune Elvik, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og professor ved Aalborg Universitet.

Han har i et studie publiceret i tidsskriftet Accident Analysis and Prevention undersøgt et tidligere metastudie af cykelhjelmes effektivitet lavet af tre australske forskere i 2001, der viste, at en cykelhjelm kunne reducere risikoen for skader på hovedet med 60 procent. Men Rune Elviks nye analyse peger på, at cykelhjelme godt nok reducerer risikoen for skader på hovedet, men langt fra så meget som tidligere studier har vurderet.

Tidligere studier puster effekten af cykelhjelme op

De tidligere meta-studier lider nemlig ifølge Rune Elvik af to skævheder, som puster hjelmenes virkning op:

  1. Rune Elvik fandt en tendens til såkaldt ’publikations-bias’ i det tidligere meta-studie. Det betyder kort fortalt, at der er en tendens til, at de akademiske tidsskrifter er mindre tilbøjelige til at publicere studier, der går imod den herskende opfattelse. I det her tilfælde studier, der viser, at der er flere skader med hjelme end uden, eller at hjelmene kun har en begrænset effekt. 
     
    Effekten på det samlede resultat er dog ifølge Rune Elvik begrænset, men en anden 
    skævhed havde til gengæld en større betydning: 
     
  2. Rune Elvik fandt nemlig ud af, at de nyeste studier i metaanalysen fra 2001 viste en svagere effekt af hjelmene, end de ældre studier gjorde. 
    Den mindskede effekt af hjelmene i de nyere studier fik Rune Elvik til at interessere sig for, om den tendens var fortsat i de studier, der var publiceret efter analysen.

Nyere studier viser begrænset effekt af cykelhjelme

Rune Elvik tilføjede fire nye studier til den oprindelige analyse, og tendensen fortsatte: Effekten i de nye studier var simpelthen mindre end i de gamle, og den samlede vurdering af hjelmenes effektivitet blev yderligere reduceret.

Hvis man kigger på hjelmenes samlede effekt på skader på hoved, ansigt og nakke, så vurderer Rune Elvik, at hjelmene snarere lader til at reducere risikoen med 33 procent, altså omtrent en halvering af effekten i forhold til det oprindelige studie.

Kigger man udelukkende på de studier, der er publiceret efter år 2000 og tager statistisk højde for, at tidsskrifterne i mindre grad publicerer studier, der peger på en begrænset effekt af hjelmene, så forsvinder den samlede effekt af hjelmene ifølge Rune Elvik fuldstændigt.

»Spørgsmålet er jo så, om man skal nøjes med at tro på de nye studier, eller man skal inkludere både de gamle og nye undersøgelsers resultater og risikere at puste effekten af hjelmene op med resultater fra studier fra midten af 1990erne,« siger Rune Elvik.

Færre hovedskader, men flere nakkeskader med hjelm

Hvis man kigger nærmere på de enkelte skader er der dog ifølge Rune Elvik noget, der tyder på, at hjelmene beskytter bedre mod de alvorligere skader end mod de mindre alvorlige skader:

»I forhold til hovedskader, så er der stadig en klar nedgang i skaderne, når man bærer hjelm. Men hvis man for eksempel kigger på skader af nakke og hals, så tyder alle studier på en hvis øget risiko for skader, når man kører med hjelm.«

På med hjelmen og så derudaf! Noget tyder på, at cykelhjelmen får os til at tage flere chancer på gaden. Det kan muligvis forklare, at en øget brug af hjelm ikke automatisk har givet færre skader hos cyklisterne. (Foto: Colourbox)

»Men her skal det siges, at nakkeskaderne formodentligt ikke er så alvorlige som hovedskaderne, men snarere er lettere skader i stil med piskesmæld,« siger Rune Elvik.

Den australske forsker og cykelaktivist William Curnow har i tidsskriftet Accident Analysis & Prevention flere gange peget på, at hjelmene muligvis øger risikoen for en særlig type hjerneskader, hvor hjernen roterer inde i hovedskallen, men ifølge Rune Elvik er der langt fra enighed om, hvorvidt det er tilfældet.

Er cykelhjelmene blevet dårligere?

Men hvorfor lader virkningen af hjelmene så til at være blevet mindre over årene?

»Man skulle jo umiddelbart forestille sig, at de første cykelhjelme, man lavede, ville være dårligere end dem, man producerer i dag. Men alligevel ser vi altså, at effekten af at køre med hjelm er blevet mindre over tid, og det er overraskende,« siger Rune Elvik.

Han peger på, at en forklaring kan være, at de ældre studier domineres af hjelme med en hård skal, mens de nye præges af hjelme med en blødere skal, som forskning tyder på ikke er lige så effektive:

»De første cykelhjelme var jo lavet med motorcykelhjelme som forbillede og dækkede hele hovedet. De hjelme, de fleste bruger i dag, har derimod ventilationshuller, som skal sikre, at vi ikke bliver for varme, og i de studier, hvor man har sammenlignet de to typer hjelme, viser det sig, at den nye type beskytter dårligere end visse ældre heldækkende hjelme.«

En forklaring kan dog også være, at vi simpelthen tager større risici, når vi kører med en hjelm:

»Folk har muligvis tilpasset deres adfærd, fordi de føler sig bedre beskyttet med hjelmene og derfor tager større risici, end de ellers ville have gjort.«

Denne 'risiko-kompensation' nævnes af Detektor på P1 som en mulig årsag til, at antallet af cykeskader pr. kilometer er gået op i Australien, siden landet gjorde brug af cykelhjelm obligatorisk. 

Her anføres også den mulighed, at brugen af cykelhjelm får bilisterne til at køre tættere på cyklisterne. En effekt, som er påvist i et forsøg udført af den britiske psykologiprofessor Ian Walker.

Studier med rigtige resultater?

Man skulle tro, at den øgede brug af hjelme som følge af lovgivning ville medføre et mindre antal hovedskader, men de studier, der er lavet, viser ingen klar tendens.

Professor Rune Elvik

Politikere og beslutningstagere vender sig dog ofte mod de særlige Cochrane-reviews, når de skal vurdere sikkerhedstiltags virkning. Men Rune Elviks konklusion går imod det seneste Cochrane Review af cykelhjelme fra 2009.

Her fandt forskerne en endnu større effekt end i det oprindelige studie fra 2001. Men Rune Elvik kritiserer i sin analyse udvalget af studier i Cochran-reviewet:

»Der har været lavet tre Cochran-reviews om cykelhjelme, og de er alle lavet af den samme forskergruppe. I den nyeste gennemgang fra 2009 har de inkluderet syv studier, hvor de selv er forfattere til fire af studierne. Til gengæld har de ekskluderet en lang række andre studier, de mener er for dårlige.«

»Spørgsmålet er, om de ikke er inhabile, når de selv har lavet et flertal af de undersøgte studier,« foreslår Rune Elvik.

Krig om cykelhjelme i Australien

I Danmark har det flere gange været foreslået at gøre hjelmene lovpligtige, ligesom i Australien.

Resultatet af den australske lov er dog ifølge Rune Elvik langt fra entydige:

»Man skulle tro, at den øgede brug af hjelme som følge af lovgivning ville medføre et mindre antal hovedskader, men de studier, der er lavet, viser ingen klar tendens. I et af studierne finder man endda, at hovedskader blandt fodgængere er gået lige så meget ned i perioden, som for cyklister. Så der ligger en stor opgave i at gennemgå de studier og prøve at lave en generel konklusion.«

Den australske lovgivning har været meget kontroversiel, og Rune Elviks analyse har da også vakt interesse i Australien:

»Jeg er blevet kontaktet af folk fra Australien, hvor der nærmest hersker en krig om spørgsmålet. Det bliver selvfølgelig også diskuteret lidt i Europa; særligt i Danmark og Holland, hvor der er organisationer, der modsætter sig lovgivning om hjelme. De læser nok mit arbejde som et indlæg mod hjelme, og det kan man muligvis også godt gøre, men min hovedinteresse har først og fremmest været spørgsmålene om metoden.«