Bander minder om Odd Fellow, Rotary og Frimurerne

Hvis en forsker vil analysere atomer, klimaforandringer eller forholdene i en landsby i Senegal, vil han næsten altid kunne støtte sig til viden, der allerede eksisterer på området.

Sådan er det ikke for danske forskere, som forsøger at forklare, forstå og eventuelt løse bandekonflikten i bl.a. København, hvor indvandrere og medlemmer af Hells Angels-støttegruppen AK81 kæmper i gaderne. Ingen har forsket i de to grupper, og derfor kan ingen fortælle præcis, hvad der foregår og hvorfor de kæmper, som de gør.

Den manglende viden gør, at forskere i stedet må hente inspiration fra andre teorier og verdener for at forsøge at gøre udenforstående klogere på banderne.

Socialpsykolog Sven Mørch sammenligner øvelsen med, at man står foran et hus, man ikke kan komme ind i. I stedet forsøger man at beskrive husets indre ved at kigge ind af forskellige vinduer.

Bandekrig kan forstås med loge-logik

Sven Mørch har 30 års erfaring som ungdomsforsker, og når han kombinerer sin viden og seneste forskning med mediernes beskrivelse af bandekrigen, får han især lyst til at kigge ind af et vindue, hvor man kan se banderne organisere sig efter interesser.

Interesseorganisering er udbredt og accepteret bredt i Danmark i for eksempel loger som Odd Fellow Ordenen, Rotary og forskellige broderskaber for frimurere. Bandeorganisering minder til forveksling om loger, hvor man bare er samlet om kampen om narkotikamarkedet.

»Man kan se, at det giver god mening at sammenligne dem, også fordi det giver stor selvværdsfølelse at være med i både en loge og en bande. Man er noget særligt, fordi man deltager, og i både AK81 og indvandrerbanderne virker det, som om det er en meget væsentlig del af det bare at være med,« siger Sven Mørch, lektor, dr. phil. på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

Fjender som i Afghanistan

Både i loger og i bander trækker man skarpe grænser mellem at være inde og ude af gruppen.

Tankegangen genkender Sven Mørch fra krige, eksempelvis i øjeblikket i Afghanistan, hvor det er i orden for vesterlændinge at være imod Taleban, fordi de tilhører en helt anden gruppe mennesker, som eksempelvis vi danskere ikke har nogen relation til, og som kæmper for interesser, der umiddelbart er imod vores.

»Det forklarer, hvorfor det er legitimt at angribe de andre grupper. Når man kan skyde ind i et værtshus, er det, fordi de tilhører ‘fjenden’,« siger Sven Mørch og tilføjer, at det samtidig er én af grundene til, at det er så ualmindeligt svært at forebygge og opklare bandeforbrydelser.

»I normalt opklaringsarbejde handler det om at finde ud af folks relationer og motivet til, at de begår forbrydelserne. Det her handler ikke om folks relationer, men derimod deres mere udvendige forhold til hinanden. Det er svært at finde en forbindelse, når der ikke er nogen, og derfor har man ikke noget middel til at opklare skyderierne,« mener Sven Mørch.

Individualisering skaber problemer

Når Sven Mørch træder et par skridt tilbage og kigger ind af et andet vindue i huset, ser han, at bandemedlemmer har svært ved at tage kampen op mod en stor udfordring: Individualiseringen i samfundet.

Vi får hver især mere og mere ansvar for at finde løsninger på problemer i vores eget liv. Det giver problemer for især udsatte unge, som ofte lever med to af tre alvorlige risikofaktorer:

Forældrene er dårligt uddannede Forældrene er på overførselsindkomst Man ikke er vokset op hos begge forældre

I gruppen af unge – både danskere og indvandrere – med mindst to risikofaktorer i livet rammer det særligt hårdt, at man er begyndt at dele skoleklasser op efter, hvor dygtige eleverne er, fortæller Sven Mørch.

»Hvis du kombinerer dårlige forudsætninger med differentieret behandling i uddannelsessystemet, får du marginalisering. Det sker lige nu, hvor der er en kolossal bevægelse i samfundet,« siger Sven Mørch, der for nylig afsluttede en stor rapport om integration og sociale udfordringer for unge i Europa.

»Når livet bliver kompliceret, læner de unge sig mere op ad Odd Fellow-logens model, fordi de gennem kammeratskab opnår højere anerkendelse og prestige, end ved at klare sig dårligt i det øvrige samfund. Det gælder danske unge, men også i stort omfang etniske minoritetsunge, som lettere møder diskrimination og kan hænge deres vanskeligheder op på deres etniske forskellighed,« forklarer Sven Mørch.

Uddannelse fremmer marginalisering

I rapporten fra efteråret 2008 konkluderer Sven Mørch blandt andet, at man bliver nødt til at acceptere, at folk fungerer forskelligt, uden at man behøver at udstille forskelligheden eller opdele eleverne, som man gør på visse skoler.

»For mig at se er den mest centrale problematik, at man i den danske uddannelsespolitik etablerer marginalisering. I stedet skal skolen acceptere børn og unges forskellighed og støtte deres værdiudvikling, så de får en anden opfattelse af, hvad der er acceptable midler i samfundet, og så de udvikler kammeratskaber, som ikke radikaliserer, men fører dem andre steder hen,« siger Sven Mørch.

Sven Mørch bygger sine vurderinger på egen forskning, på teorier om modernitet fra bl.a. Anthony Giddens, Ulrich Beck og Zygmunt Bauman og fra sine kontakter i netværk inden for ungdomsforskning, bl.a. professor Andy Furlong fra University of Glasgow. Alle de nævnte er sociologer.