Vacciner ændrer immunforsvaret
Mæslingevacciner redder langt flere liv, end man tror. Dansk forskning viser, at mæslingevaccinen ikke bare virker mod mæslinger, men også mod andre dødelige infektioner.
Dansk forskning ved Statens Serum Institut har netop fået bevilget 58 millioner til forskning i sidegevinsterne ved vaccination. Den nye forskning kan ændre på centrale dele af vores forståelse af, hvordan immunforsvaret virker og potentielt redde millioner af liv.(Foto: Colourbox)

Hver dag dør tusindvis af børn i tredjeverdenslande på grund af forskellige infektioner. Nu kommer dansk forskning med et bud på, hvordan man kan booste børnenes immunforsvar, ved hjælp af ganske almindelige vaccinationer. Flere millioner børns liv kan potentielt reddes.

Forskere fra Statens Serum Institut har fundet sidegevinster af mæslingevaccinationer, som rummer et enormt potentiale. Resultaterne viser, at mæslingevaccinationen reducerer børnedødelighed i ulande med op imod 30 procent. Mest interessant er det, at kun en lille del af reduktionen skyldes beskyttelse mod mæslinger.

»Vi kan se, at mæslingevaccination lærer immunforsvaret noget gavnligt, som kan bruges i relation til andre infektioner. Vores resultater viser, at hospitalisering blev betydeligt reduceret for lungebetændelse, malaria og diaré for børn, der havde fået mæslingevaccinen. Det er en utilsigtet positiv effekt, som ingen har kigget på før,« forklarer professor Peter Aaby, der leder SSI´s Bandim Health Project.

Bandim Health Project har til formål at undersøge den akutte og langtidsvirkende effekt af vaccinationer i Guinea Bissau. Danmarks Grundforskningsfond har netop besluttet at støtte gruppen bag Bandim Health Project med 58 millioner.

Opdagelsen af sidegevinsterne ved vaccination kan potentielt revolutionere vores forståelse af immunforsvaret. Resultaterne er blevet bragt i det velansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Immunforsvaret er et lærende system

VerdensSundhedsOrganisationen WHO og hele den medicinske verden har haft tradition for at tro, at der findes én vaccine til én sygdom. Men det skal være slut nu, hvis man spørger det danske forskerhold.

Immunforsvaret er et system, der kan lære noget af en given situation, som kan bruges i en anden situation. F.eks. kan immunforsvaret bruge information, som den får fra mæslingevaccinen, til bedre at stå imod en lang række andre infektionssygdomme, som kun perifert er koblet til mæslinger.

Det danske forskerholds resultater viser entydigt, at der er betydelige positive uspecifikke effekter af både mæslingevaccinen, koppevaccinen, poliovaccinen og tuberkulosevaccine – Uspecifikke effekter som kan redde tusinder af menneskeliv.

»WHO har aldrig kigget på de generelle effekter af vacciner på al dødelighed. Det er vi de første, der gør. Det er et stort problem, at man aldrig har testet de normale vacciners indflydelse på overordnet dødelighed, for det kan have enorme konsekvenser for, hvad vi kan gøre ved børnedødelighed i verdens fattigste lande,« siger Peter Aaby.

Dramatisk at fjerne vacciner

De nye resultater ændrer på centrale dele, af hvad vi ved om immunforsvaret og vaccinationer. En af de dramatiske konsekvenser er, at det faktisk kan have en stor negativ indvirkning på befolkningens helbred, når man eksempelvis fjerner koppevaccinen.

Hvis man fjerner en vaccine, når man regner med, at en given sygdom er udryddet, så sparer man nogle penge. Til gengæld mister man sidegevinsten, som er den positive effekt på hele immunforsvaret. Det kan i sidste ende komme til at koste menneskeliv.

»Vi har lavet to studier i Afrika, hvor vi kan se, at der er en lavere dødelighed blandt folk, der er blevet koppevaccineret, sammenlignet med folk, der ikke er blevet koppevaccineret. Effekten kan vi finde op til 30 år efter, de har fået vaccinen.«

»Det er en god indikator for, at man bør undersøge nærmere, hvilke sidegevinster vi rent faktisk får ud af vaccinationerne. Da WHO planlægger at udrydde både mæslinger og polio inden for de næste 10-15 år, kan denne problematik snart blive aktuel også for disse sygdomme,« forklarer Peter Aaby.

Levende vacciner virker bedst

De forskellige vacciner kan opdeles i to kategorier: De levende vacciner og de dræbte vacciner.

De levende vacciner består af en levende, men svækket version af sygdommen, som sprøjtes ind i kroppen. Her vil sygdommen formere sig i vores krop, og kroppen vil så lære af sygdommen og danne antistoffer imod den.

»De levende vacciner som koppe-, mæslinge-, polio- og tuberkulosevaccine skaber en semi-naturlig reaktion i kroppen. De levende vacciner giver immunforsvaret et boost som helhed,« siger Peter Aaby.

De dræbte vacciner består af døde sygdomsorganismer, der sprøjtes ind i kroppen. For at opnå den nødvendige reaktion fra immunforsvaret indsprøjtes også nogle støttestoffer, der skal få kroppen til at danne antistoffer mod sygdommen.

Men de dræbte vacciner har bivirkninger, som rammer specielt piger.

»Vores resultater viser, at hvis man giver den dræbte kighostevaccine, efter man har givet en mæslingevaccine tidligt i livet, så skævvrider man pigers immunforsvar i en sådan grad, at de er mere modtagelige overfor andre infektioner. Vi har regnet ud, at det giver en samlet overdødelighed på 33 procent i forhold til den traditionelle gruppe. På tidspunktet for undersøgelsen svarer det til mellem 500.000 og én million døde børn om året,« forklarer Peter Aaby.   

Pigers immunforsvar er anderledes end drenges

»Der er noget ved de dræbte vacciner, som piger ikke kan klare. Det er formentligt, fordi deres immunforsvar er nemmere at afspore end drenges. Kvinder skal kunne blive gravide, og derfor må de have andre feedbackmekanismer i deres immunrespons, som drenge ikke har, « slår Peter Aaby fast.

De danske forskningsresultater viser, at drenge og piger fra fødslen har forskellige immunforsvar, og at der derfor burde udvikles kønsspecifikke vacciner.

Vaccinationer så tidligt i livet som muligt

De seneste forskningsresultater, som endnu ikke er publiceret, truer endnu en gang med at sende chokbølger igennem forskningsverdens forståelse af immunforsvaret i relation til vaccinationer.

»Vores nyeste resultater går stik imod international vaccinationspolitik og WHO´s anbefalinger omkring mæslingevaccination. Normalt siger man, at børn ikke skal have vaccinationer, før antistofferne fra deres mor er ude af blodet. Men faktisk har vi data, der siger det modsatte.«

»Vores forskning viser, at jo tidligere i livet en mæslingevaccination bliver givet, des bedre bliver reaktionen i immunforsvaret og bedst lige fra fødslen. Den største positive effekt er hos de børn, der havde antistoffer fra moderen i kroppen, da de blev vaccineret. Børn har moderens antistoffer i kroppen, til de er omkring et år gamle, men der skal laves yderligere undersøgelser for at fastslå det optimale tidspunkt at vaccinere på.«

»Vi er overbeviste om, at hvis vi implementerer alle vores nyeste resultater i retningslinjerne for vaccination, kan man kraftigt reducere børnedødelighed i hele verden,« afslutter Peter Aaby.