I 1977 stoppede Danmark koppevaccinationerne. De var blevet overflødige, da det var mange år siden, et koppetilfælde sidst var observeret. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet globalt.
Men måske var det alligevel ikke en god idé at stoppe koppevaccinationerne. Ny dansk forskning viser, at vaccinationerne gav immunforsvaret et boost, så de vaccinerede børn i mindre grad blev indlagt på hospitaler med infektioner. Vel at mærke infektioner, der ikke var relaterede til kopper.
Resultaterne er netop offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift International Journal of Epidemiology.
»Vi fandt ud af, at koppevaccinerede børn havde 16 procent lavere risiko for at blive indlagt med infektionssygdomme i forhold til ikke-vaccinerede børn. På en eller anden måde påvirker koppevaccinen immunforsvaret i nogle baner, vi ikke kan forklare endnu,« fortæller ph.d. studerende Signe Sørup fra Statens Serum Institut og institut for sygdomsforebyggelse; én af forskerne bag opdagelsen.
Ideen til at undersøge koppevacciner kom fra Afrika
Signe Sørup og hendes kollega Marie Villumsen fik ideen til undersøgelsen pga. en observation i Guinea Bissau, hvor dødeligheden blandt koppevaccinerede personer var lavere end blandt uvaccinerede.
Observationen i Guinea Bissau fik forskerne til at lave en grundig undersøgelse af danske børn og effekten af koppevaccinationer.
Forskerne udvalgte børn på baggrund af skolelæge-journaler. Børnene var blevet koppevaccineret før 1977 og blev sammenlignet med børn, der ikke var koppevaccineret. Indtil 1977 var det obligatorisk, at børn blev koppevaccineret, men efter 1977 ophørte vaccinationerne.
Derefter sammenholdt forskerne informationen omkring koppevacciner med Landspatientregistret, hvor de kiggede på, om de vaccinerede og uvaccinerede børn havde været indlagt på et hospital med en infektionssygdom.
\ Fakta
Kopper var en meget frygtet sygdom, som før i tiden dræbte mellem 20 og 60 procent af de smittede. I dag er kopper udryddet. Det sidste tilfælde af kopper blev registreret i Somalia i 1977. Amerikanske soldater vaccineres stadig mod kopper af frygt for, at sygdommen skal burges som biologisk våben. Kopper var den første sygdom, der blev opfundet en vaccine imod.
Undersøgelsen viste, at koppevaccinerede børn havde 16 procent lavere risiko for at blive indlagt med infektioner.
»Inspireret af Afrika kiggede vi på infektionsindlæggelser. Vi undersøgte 3.559 børn og fandt ud af, at koppevaccinationen påvirker infektionssandsynligheden. Resultatet giver os en klar indikation af, at koppevaccinationen har indflydelse på immunforsvarets modstandsdygtighed mod andre infektioner,« siger Marie Villumsen.
Koppevaccination tidligt i livet gavner mest
Ud over at resultaterne viste, at koppevaccinen gavner immunforsvaret, viste resultaterne også, at børn, der havde fået koppevaccinationen tidligt i livet, var mere modstandsdygtige, end børn der blev vaccineret senere.
»Det er interessant, at der er forskel på, hvornår man får vaccinen. Muligvis er det immunforsvarets udviklingsstadie, der gør, at koppevaccinen er specielt gavnlig, hvis man får den tidligt i livet,« siger Signe Sørup.
Vacciner bør ikke afskaffes uden videre
Ifølge forskerne giver opdagelsen ikke anledning til anbefale, at man genindfører koppevaccinen. Dog mener de, at sundhedsvæsnet i fremtiden bør være meget mere opmærksom på vacciners effekt på den generelle sundhed, både når vacciner introduceres, og når de tages af markedet.
Forskerholdets afrikanske studier viser nemlig, at mæslingevaccinationer har stor positiv indflydelse på det generelle sundhedsbillede, mens vaccinationer mod kighoste, difteri og stivkrampe ser ud til at have en negativ effekt på immunforsvaret.
»Problemet med vacciner er, at der ikke er tænkt på den generelle sygelighed/dødelighed kun på den sygdom, man vaccinerer imod. Hvis man vil indføre eller fjerne en vaccine, anbefaler vi, at man undersøger virkningen af vaccinen grundigt først. Det spørgsmål man skal stille er: Gør vaccinen noget overordnet godt eller skidt for sundheden?« afslutter Marie Villumsen.
