Koppevaccine holder dig rask
Vacciner mod kopper giver mindre risiko for, at du bliver indlagt med andre infektioner. Opdagelsen bør ændre vores opfattelse af, hvordan vacciner virker, mener de danske forskere bag den opsigtsvækkende undersøgelse.

Danske forskere har fundet en sammenhæng mellem koppevacciner og infektionssygdomme. Personer, der er blevet koppevaccineret, indlægges sjældnere pga. infektioner. (Foto: Colourbox)

Danske forskere har fundet en sammenhæng mellem koppevacciner og infektionssygdomme. Personer, der er blevet koppevaccineret, indlægges sjældnere pga. infektioner. (Foto: Colourbox)

I 1977 stoppede Danmark koppevaccinationerne. De var blevet overflødige, da det var mange år siden, et koppetilfælde sidst var observeret. I 1980 erklærede WHO kopper for udryddet globalt.

Men måske var det alligevel ikke en god idé at stoppe koppevaccinationerne. Ny dansk forskning viser, at vaccinationerne gav immunforsvaret et boost, så de vaccinerede børn i mindre grad blev indlagt på hospitaler med infektioner. Vel at mærke infektioner, der ikke var relaterede til kopper.

Resultaterne er netop offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift International Journal of Epidemiology.

»Vi fandt ud af, at koppevaccinerede børn havde 16 procent lavere risiko for at blive indlagt med infektionssygdomme i forhold til ikke-vaccinerede børn. På en eller anden måde påvirker koppevaccinen immunforsvaret i nogle baner, vi ikke kan forklare endnu,« fortæller ph.d. studerende Signe Sørup fra Statens Serum Institut og institut for sygdomsforebyggelse; én af forskerne bag opdagelsen.

Ideen til at undersøge koppevacciner kom fra Afrika

Signe Sørup og hendes kollega Marie Villumsen fik ideen til undersøgelsen pga. en observation i Guinea Bissau, hvor dødeligheden blandt koppevaccinerede personer var lavere end blandt uvaccinerede.

Observationen i Guinea Bissau fik forskerne til at lave en grundig undersøgelse af danske børn og effekten af koppevaccinationer.

Forskerne udvalgte børn på baggrund af skolelæge-journaler. Børnene var blevet koppevaccineret før 1977 og blev sammenlignet med børn, der ikke var koppevaccineret. Indtil 1977 var det obligatorisk, at børn blev koppevaccineret, men efter 1977 ophørte vaccinationerne.

Derefter sammenholdt forskerne informationen omkring koppevacciner med Landspatientregistret, hvor de kiggede på, om de vaccinerede og uvaccinerede børn havde været indlagt på et hospital med en infektionssygdom.

Fakta

Kopper var en meget frygtet sygdom, som før i tiden dræbte mellem 20 og 60 procent af de smittede.

I dag er kopper udryddet. Det sidste tilfælde af kopper blev registreret i Somalia i 1977.

Amerikanske soldater vaccineres stadig mod kopper af frygt for, at sygdommen skal burges som biologisk våben.

Kopper var den første sygdom, der blev opfundet en vaccine imod.

Undersøgelsen viste, at koppevaccinerede børn havde 16 procent lavere risiko for at blive indlagt med infektioner.

»Inspireret af Afrika kiggede vi på infektionsindlæggelser. Vi undersøgte 3.559 børn og fandt ud af, at koppevaccinationen påvirker infektionssandsynligheden. Resultatet giver os en klar indikation af, at koppevaccinationen har indflydelse på immunforsvarets modstandsdygtighed mod andre infektioner,« siger Marie Villumsen.

Koppevaccination tidligt i livet gavner mest

Ud over at resultaterne viste, at koppevaccinen gavner immunforsvaret, viste resultaterne også, at børn, der havde fået koppevaccinationen tidligt i livet, var mere modstandsdygtige, end børn der blev vaccineret senere.

»Det er interessant, at der er forskel på, hvornår man får vaccinen. Muligvis er det immunforsvarets udviklingsstadie, der gør, at koppevaccinen er specielt gavnlig, hvis man får den tidligt i livet,« siger Signe Sørup.

Vacciner bør ikke afskaffes uden videre

Ifølge forskerne giver opdagelsen ikke anledning til anbefale, at man genindfører koppevaccinen. Dog mener de, at sundhedsvæsnet i fremtiden bør være meget mere opmærksom på vacciners effekt på den generelle sundhed, både når vacciner introduceres, og når de tages af markedet.

Forskerholdets afrikanske studier viser nemlig, at mæslingevaccinationer har stor positiv indflydelse på det generelle sundhedsbillede, mens vaccinationer mod kighoste, difteri og stivkrampe ser ud til at have en negativ effekt på immunforsvaret.

»Problemet med vacciner er, at der ikke er tænkt på den generelle sygelighed/dødelighed kun på den sygdom, man vaccinerer imod. Hvis man vil indføre eller fjerne en vaccine, anbefaler vi, at man undersøger virkningen af vaccinen grundigt først. Det spørgsmål man skal stille er: Gør vaccinen noget overordnet godt eller skidt for sundheden?« afslutter Marie Villumsen.  

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.