Usunde danskere har mindre og dårligere sex
Danske forskere finder en sammenhæng mellem usund livsstil og problemer i sengen eller manglende sex. Opdagelsen bør bruges til at få folk til at leve sundere, mener forsker.

Alle ved, at sund livsstil får os til at leve længere. Nu viser det sig, at dit sexliv måske også er afhængigt af din livsstil.
Danske forskere fra Statens Serum institut, Københavns Universitet og Statens Institut for Folkesundhed har netop offentliggjort to artikler i Journal of Sexual Medicine, som peger på sammenhængen mellem usund livsstil, mentalt og fysisk velbefindende og manglende eller dårlig sex.
»Det er en stærk sammenhæng,« fortæller overlæge, dr.med. Morten Frisch fra Statens Serum Institut, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Morten Frisch understreger, at undersøgelsen er en såkaldt tværsnitsundersøgelse (se boksen til højre). Sådan en undersøgelse kan ikke sige, om vi har et dårligt sexliv, fordi vi f.eks. ryger, eller om vi ryger, fordi vi har et dårligt sexliv.
Overvægt og fysisk inaktivitet hænger sammen med mindre sex
Overvægtige eller fysisk inaktive har mindre sex, viser undersøgelsen, der er foretaget på 5.552 danskere i alderen 16-97 år. Tendensen gælder for både mænd og kvinder.
»Manglende sex er mest markant for folk med overvægtsproblemer. Folk med et BMI på over 30 eller med et stort taljemål fortæller oftere, at de ikke har haft sex inden for det seneste år,« siger Morten Frisch.
Undersøgelsen viser desuden, at det samme gælder for kvinder, der ryger.
Fakta
En tværsnitsundersøgelse er en undersøgelse, hvor man på et bestemt tidspunkt spørger en gruppe mennesker om forskellige ting og bagefter kigger efter sammenhænge. Modsætningen til tværsnitsundersøgelsen er longitudinalundersøgelsen, hvor man følger den samme gruppe mennesker over tid.
»Men er det røgen, som er skyld i den manglende seksuelle aktivitet? Eller er tobakken en konsekvens af manglende sex? I denne slags undersøgelser kan vi ikke afgøre, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Vi kan blot konstatere, at der er en stærk sammenhæng,« forklarer Morten Frisch.
Rejsningsproblemer på grund af rygning
Der er ifølge Morten Frisch endnu flere årsager til, at man bør sigte efter en sund livsstil. Det er nemlig ikke bare mindre sex, der hænger sammen med usund livsstil. Forskerne fandt også øget forekomst af seksuelle problemer, såkaldte dysfunktioner, under lagenerne, for folk der røg tobak, drak for meget alkohol, røg hash, tog hårde stoffer eller var fysisk inaktive eller overvægtige. Og det var særligt tydeligt for mænd.
Det faktum, at der nu ses en tydelig kobling mellem usund livsstil og problemer i sexlivet, skal bruges til en mere effektiv forebyggelse, mener Morten Frisch.
»Når det gælder rygning, er det veldokumenteret, at der er en sammenhæng mellem rygning og rejsningsproblemer. Det skyldes formentligt åreforkalkning og dårlig blodgennemstrømning i penis. Man bør i langt højere grad bruge netop den viden i kampagner mod rygning. De fleste unge kan ikke forholde sig til åreforkalkninger og fremtidig kræftrisiko, men til gengæld er det meget vigtigt for dem, at de har et godt sexliv,« foreslår Morten Frisch.
Rygere havde i langt højere grad problemer med at få rejsning, og det samme gjaldt overvægtige. Desuden havde overvægtige også problemer med at få orgasme.
Pudsigt nok fandt forskerne ud af, at det heller ikke er for godt at være undervægtig. Undervægtige mænd havde nemlig også oftere problemer med rejsning og for tidlig sædafgang end normalvægtige.
Kvinder holder op med at have sex
Hvorfor er det så primært hos mænd, man ser en sammenhæng mellem usund livsstil og seksuelle dysfunktioner?
Fakta
Body Mass Index (BMI) er i dag den mest udbredte metode, når man vil have en pejling af, om man vejer for lidt, for meget eller lige tilpas.
Du finder dit BMI ved at dividere din vægt i kilo med din højde i meter gange med sig selv (kg/m x m)
Hvis din BMI er under 18,5, er du undervægtig.
BMI 18,5-24,9:
Passende vægt
BMI 25-29,9:
Overvægtig
BMI 30 eller mere:
Meget overvægtig
Det kan meget vel være, fordi kvinder holder op med at dyrke sex, hvis de føler, at tingene ikke helt fungerer, som de skal. Det er naturligvis sværere at finde de seksuelle dysfunktioner, fordi kvinderne slet ikke har sex.
»Når mænd oplever problemer med rejsningen eller andre seksuelle problemer, klør mange af dem tilsyneladende på med at have sex alligevel. Men kvinder, som oplever problemer i sexlivet, er mere tilbøjelige til at lægge sex på hylden,« forklarer Morten Frisch.
Mænd vil have det godt fysisk - kvinder kræver mentalt velvære
For mænd og kvinder er der stor forskel på, hvilke helbredsfaktorer der kan kædes sammen med det dårlige sexliv.
Kvinder med psykiske problemer i dagligdagen er i langt højere grad end mænd ramt af et dårligt sexliv. For mænd er der derimod en stærk sammenhæng mellem fysiske helbredsproblemer og seksuelle problemer.
»Selvrapporteret helbred er en stærk indikator for, om man fungerer i sit sexliv. Men igen er det svært at sige, hvad der kom først. Det dårlige helbred, eller det dårlige sexliv,« siger Morten Frisch.
»Vores fund er interessante, men de giver kun en pejling om nogle sammenhænge mellem usund livsstil og seksuelle problemer. Der er brug for nye undersøgelser, som tager befolkningens seksuelle sundhed og trivsel seriøst. 90% af befolkningen synes jo, at det er vigtigt at have et godt sexliv. Der er brug for viden fra en grundigere undersøgelse af befolkningens helbredsmæssige og seksuelle sundhed, for at vi en dag kan udstikke sikre retningslinjer for, hvad man bør holde sig fra, og hvad man bør gøre, hvis man gerne vil beholde evnen til at dyrke god sex.« afslutter Morten Frisch.
Relaterede artikler
Videnskabelige kilder
Eksterne links
Seneste fra Krop & Sundhed
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
23. maj 2012 kl. 03:55Børn, der bliver mobbet, laver ikke bare flere skader på sig selv. Mobning kan også påvirke ofrenes gener, så de ældes hurtigere end normalt. -
Aspergers syndrom forsvinder
21. maj 2012 kl. 19:46Fra og med næste år vil autismediagnosen blive forenklet, og ingen vil længere få Aspergers syndrom. -
Disse blinde passagerer tager du med hjem fra ferie
21. maj 2012 kl. 10:20Hvis du tror, at du kun kommer hjem med en fin hudfarve og pæne souvenirs efter en tur sydpå, tager du fejl. Flere af os kommer også hjem med noget ekstra i maven.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
Det læser andre lige nu
-
Sådan manøvrerer duer i luften
5. januar 2012 kl. 10:09 -
Vægtløshed er en unik følelse
23. maj 2012 kl. 14:04 -
Smartphones skal hjælpe videnskaben
2. maj 2011 kl. 10:23
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28 -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Dorte Wulff Dahl for 7 timer 45 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af ove kjær kristensen for 8 timer 35 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
Seneste blogindlæg
-
Spilbloggen: Hvorfor snyder vi i Wordfeud?
Af Andreas Lieberoth, ph.d. studerende, psykologi -
Hvad blev der af legen?
Af Stine Liv Johansen, Adjunkt, ph.d.
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk




















Gudfader bevars nogle spader
Det er sgu da indlysende. Manglende sex for folk til at trøste spise og så bliver de tykkere og for mindre sex. Indtil de slet ikke for noget og kun venter på døden.
Og der er jo ikke noget hjælp at hente i Danmark fordi man ikke acceptere det er en mentalt problem, tykke skal bare tage sig sammen og spise mindre og motionere mere.
idioter.
djf1611@hotmail.com
At kunne påvise en korrelation mellem to par talrækker er ikke videnskab!
Faktisk kan man se en tydelig korrelation mellem antal storkepar og antallet af nyfødte i Danmark. Men de færreste ville påstå at denne korrelation betyder at det dalende fødselstal skyldes færre storke!
Så at gå ud med sådanne tal, er nok kun fordi “forskerne” er medieliderlige. De har intet nyt kommer med og de ikke kan forklare om der virkelig er en årsagssammenhæng.