Det viser en norsk undersøgelse, som er baseret på skoleelevers præstationer på 3.000-metersløb gennem 40 år.
Ved hjælp af flere gymnastiklæreres notater, som beskriver skoleelevers præstationer på 3.000-metersløb fra 1969 til 2009, har lektor Leif Inge Tjelta og førsteamanuensis Sindre Dyrstad ved Universitetet i Stavanger bekræftet en moderne fordom:
At nutidens unge løber langsommere, end unge gjorde før i tiden.
Nedgang i unges tempo siden 1990
Resultatet er nedslående og værre, end forskerne havde frygtet. De rundt regnet 5.000 test viser, at udholdenhedsniveauet hos eleverne holdt sig stabilt frem til slutningen af 1980’erne. Men fra 1990 er der sket en drastisk forværring hos ungdommen i Stavanger.
Hovedfundene viser, at drengene i gennemsnit bruger et minut og tyve sekunder mere end før i tiden på at løbe 3.000 meter, mens pigerne bruger et minut mere end før. Dette udgør en stigning på henholdsvis ti og seks procent.
Resultaterne af undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports.
Selv unge, der dyrker idræt, er i dårligere form
De mest nedslående resultater kan man finde hos elever med de svageste præstationer.
»For denne gruppe er resultaterne langt dårligere end før. Gruppen udsætter sig for en stor helbredsrisiko, og der er en potentiel fare for, at deres lave aktivitetsniveau vil få helbredsmæssige konsekvenser på sigt, hvis de ikke gør noget ved situationen,« advarer Leif Inge Tjelta.
»Men også de bedste ti procent af eleverne er i dårligere form end før. Her snakker vi til og med om dem, som udøver idræt på højt niveau i fritiden,« påpeger han.
Især drenge er blevet mere stillesiddende
Sindre Dyrstad påpeger at samfundet, på relativt kort tid, er blevet mere stillesiddende.
»Vi sidder mere i ro, og vi kører, når vi skal fra et sted til et andet. Fra og med 1990’erne kan vi se, at unge, som før i tiden var ude om eftermiddagen, i højere grad sidder inde foran skærmen.«
»Siden disse aktiviteter appellerer mere til drenge end til piger, så er det især drengene, der rammes hårdest af inaktivitetsbølgen. Dette passer godt sammen med resultater fra andre studier,« oplyser Sindre Dyrstad.
Skolen nedprioriterer gymnastik
De to forskere mener, at fysisk aktivitet nedprioriteres i skolen – ligesom skolerne i Danmark har fået kritik for.
»Timetallet i idræt er skåret ned til et minimum, og mange skoler tilbyder kun fysiske aktiviteter, som i virkeligheden indebærer for lidt bevægelse.«
»Daglig fysisk aktivitet med velkvalificerede lærere kan have stor betydning. Derfor bør det være en fast del i skoler og børnehaver hver dag. Hvis ikke, vil det give bagslag. Politikerne må være villige til at investere i idræt,« siger Leif Inge Tjelta.
Unge bør have en times aktivitet i skolen hver dag
Han minder om, at drengene har en tendens til at styre valg af aktiviteter i undervisningen, hvis lærerne mangler kompetencer til at lave et ordentligt oplæg for undervisningen.
Faren er, at pigerne dermed mister interessen for faget. Leif Inge Tjelta håber, at flere kommuner vil prioritere efteruddannelse i idræt i fremtiden.
Sindre Dyrstad, som selv har en baggrund som idrætslærer, mener at børn og unge bør have en time med fysisk aktivitet hver dag i skolen.
»Siden det er de mindst aktive, som er mest vanskelige at få i aktivitet, er det vigtigt med faglærte idrætslærere i skolen,« påpeger han.
Forældrene må også på banen
Forskerne opfordrer forældrene til selv at gøre en større indsats for at aktivere børnene i fritiden. Forskning viser, at vi kører stadig mere bil, selvom bestemmelsesstedet er mindre end tre kilometer væk.
»Forældre har et stort spillerum, når det handler om at inspirere til aktivitet, for eksempel at cykle i nærområdet frem for at køre i bil. Folk må opdage glæden ved fysisk aktivitet, at det er sjovt at komme i form. Vi må alle tænke nyt og kreativt,« siger Sindre Dyrstad.
Leif Inge Tjelta følger op:
»Fedmeproblemerne i Norge stiger i takt med, at kropsvægten blandt unge er på vej op. Der skal imidlertid ikke meget til, for at der sker en ændring. Vi ved også, at børn, som er meget fysisk aktive tidligt i livet, fortsætter med at være det i en voksen alder.«
»Desværre er samfundsstrukturen i dag sådan, at forældrene kører barnet hen til idræts- og fritidsaktiviteter. Det er særligt vigtigt at motivere dem, der ikke laver idræt i fritiden,« siger han.
Sindre Dyrstad mener, at vi kan hente erfaring fra rygekampagner.
»Arbejdet med rygestop har givet en god effekt. Nu skal vi have øjnene op for passiviseringen af samfundet. Fysisk form er faktisk den vigtigste faktor, når det gælder om at mindske risikoen for sygdom og tidlig død,« slutte Sindre Dyrstad.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
