Tyskland blev i begyndelsen af maj måned ramt af et alvorligt udbrud af en E. coli-bakterie kaldet VTEC 0104, som siden også blev fundet i Danmark.
Det stod hurtigt klart, at der var tale om en usædvanlig aggressiv variant af E-coli. Læger og forskere rev sig i håret for den særlige type af bakterien var helt ukendt, og derfor tog det ekstra lang tid at opspore smittekilden, som nu formodes at have været parti bukkehornsspirer.
Et enestående samarbejde mellem Statens Serum Institut, ledende forskere i USA og det amerikanske biotekfirma Pacific Biosciences har netop kortlagt den tyske VTEC 0104.
»Vi har foretaget en total kortlægning af arvemasse i VTEC 0104,« siger Flemming Scheutz, forskningsleder ved Statens Serum Institut og ekspert i E-coli.
Det betyder ifølge forskeren, at vi vil kunne undersøge fødevarer for den særlige coli-bakterie hurtigere og på længere sigt kunne udvikle vacciner imod den.
Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte medicinsk videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine.
Dræberbakterie holder ekstra godt fast
Statens Serum Institut samarbejdede med det amerikanske biotekfirma, fordi de ganske gratis tilbød at foretage en såkaldt 3. generations genomanalyse. Det er en helt ny teknik til at undersøge arvemasse, som vi ikke har i Danmark.
Det videnskabelige arbejde viser blandt andet, at der er tale om en ny bakterievariant, der er beslægtet med tidligere isolerede bakterier fra Afrika.
Særligt farlige ved denne bakterie er dens evne til i særlig grad at sætte sig fast på tarmslimhinden, mens den producerer gift i tarmen. Den er desuden resistent over for mange antibiotika. Det videnskabelige arbejde belyser også, hvordan bakterier kan optage genetisk materiale fra andre bakterier og på den måde ændre egenskaber, så de pludselig kan blive ekstra aggressive.
Coli-bakterier skyldes formodentlig spildevand
Forskeren mener, der er god grund til at kigge nærmere på coli-bakterierne, som oftere end salmonella fører til diarré i Danmark.
Coli-bakterierne ender formodentlig i maden, hvis der opstår vandmangel i produktionen af fødevarer, og der derfor anvendes spildevand til vanding med den uheldige følge, at der populært sagt kommer lort i maden.
»Hvis vi kortlægger E-coli bakterier, når vi ser dem hos patienter, er vi langt bedre stillet, når vi skal finde smittekilderne hurtigt, fordi vi ved præcis, hvad vi skal kigge efter,« siger Flemming Scheutz.
