Tunge babyer bliver mere tillidsfulde som voksne

De fleste ved, at en god og tryg barndom er afgørende for, hvordan vi bliver som voksne. Men kan vores personlighed også blive påvirket af, hvad der sker endnu tidligere i livet? Hvad betyder en god og tryg fosterudvikling for eksempel for vores personlighed?

En ny dansk undersøgelse viser, at en høj fødselsvægt er forbundet med større tillid til andre mennesker i voksenlivet, mindre impulsivitet og senere seksuel debut.

Høj fødselsvægt afspejler generelt, at man har haft nogle sunde forhold i fosterstadiet, og det kan være forklaringen bag resultatet, vurderer de to forskere bag den nye undersøgelse, der lige er blevet udgivet i det anerkendte Psychological Science.

»Vi ved, at et hårdt og omskifteligt miljø i et menneskes første fem leveår, kan gøre mennesker mindre tillidsfulde og mere impulsive. Måske noget lignende er på spil her, bare i fosterstadiet,« siger Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Han har lavet undersøgelsen sammen med lektor Lene Aarøe, som også arbejder ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Kost og livsstil spiller en stor rolle

Forskning fra det danske forskningscenter Center for Føtal Programmering har vist, at det især er rygning, den gravides kost og alkoholvaner, som kan påvirke barnet negativt. Morens livsstil tænder og slukker for gener i fosteret, så barnets udvikling bliver påvirket, og det er ret sandsynligt, at det også kan ramme os på vores sociale tillid, vurderer professor Mette Olaf Nielsen.

»Der er mange faktorer, som kan påvirke fosterets udvikling negativt. Hvis man ikke får nok af den rigtige næring under fosterdannelsen eller får for meget, kan det påvirke barnets mentale og fysiske helbred senere i livet.«

»Ud fra hvad vi ellers ved, vil jeg mene, at det er sandsynligt, at de påvirkninger, man oplever under fosterstadiet, også kan have indflydelse på vores sociale kompetencer senere i livet. Det gælder formodentlig også social tillid,« siger Mette Olaf Nielsen, professor på Københavns Universitet.

Hun har ikke selv bidraget til den nye undersøgelse, men forsker i fosterudvikling på Institut for Klinisk Veterinær- og Husdyrvidenskab og har tidligere været tilknyttet Center for Føtal Programmering.

LÆS OGSÅ: Dit barn bliver, hvad du spiser

Social tillid skabes i fosteret

I den nye undersøgelse indgik flere studier, der tilsammen skulle afsløre, om der er en sammenhæng mellem social tillid, impulsivitet, seksuel debut og fødselsvægt.

I første omgang kiggede den danske forskerduo fra Aarhus Universitet på data fra 1.214 danskere, registreret gennem det danske CPR-register og et internationalt forskningsprojekt, kaldet The European Social Survey (se faktaboks).

Her kunne de se deltagernes fødselsvægt og sammenligne med, i hvor høj grad deltagerne mente, at man kan stole på folk på en skala fra 0 til 10.

Resultatet viste, at jo tungere deltagerne havde været ved fødsel, desto højere tal valgte de på 10-skalaen over, hvor meget man generelt kan stole på andre mennesker.

Forskellen i tillid var dog ikke stor mellem den tungeste og den letteste baby. Det drejede sig omkring 7 procentpoint. Bare det at effekten er tilstede, er dog interessant i sig selv, da det viser, at vores sociale psykologi også er formet i fosterstadiet, konkluderer forskerne i forskningsartiklen.

Fødselsvægten hos deltagernes bror eller søster kunne til gengæld ikke bruges til at forudsige, i hvor høj grad deltagerne mente, at man kan stole på folk. Det peger på, at det ikke er generne eller forældrene alene, der skaber tilliden, men at det må være de specifikke omstændigheder, den enkelte person havde under fosterudviklingen, konkluderer den aarhusianske forskerduo.

Høj fødselsvægt udskyder første samleje

I anden del af undersøgelsen brugte forskerne data fra det store danske forskningsprojekt Danish Longitudinal Survey of Children, hvor der indgik mindst 3.300 deltagere, der som 15-årige også var blevet spurgt, i hvor høj grad man kan stole på folk på en skala fra 0 til 10.

Derudover svarede deltagerne også på, om de havde haft sex endnu. Samtidig var børnenes forældre blevet spurgt, hvor udfarende og impulsive de vurderede børnene til at være.

Resultatet viste, at jo tungere børnene havde været, da de blev født, desto:

• Større tillid havde de til andre mennesker.
  
• Senere seksuel debut havde de.
  
• Mindre impulsive og udfarende havde forældrene vurderet dem til at være.

Forskellen i adfærd på den tungeste baby og den letteste baby er meget lille og drejer sig om få procentpoint, men den statistiske analyse viser dog, at tilliden til andre mennesker er forbundet med andre tendenser og psykologiske træk, konkluderer forskerne bag undersøgelsen.

»Dem, der har lav tillid til andre, er også mere impulsive og har tidligere seksuel debut. Vi kan ikke sige, hvilke præcise betingelser under graviditeten der fører til disse symptomer, men resultatet indikerer, at en del af folks forventning til verden allerede skabes i fosterstadiet,« siger lektor Lene Aarøe, der er anden halvdel af forskerduoen bag den nye undersøgelse.

Evolutionsteorien bakker op

Set i et evolutionært lys giver det god mening, at vores biologi forbereder sig på det miljø, vi bliver placeret i, vurderer Michael Bang Petersen.

Hvis man ikke får nok af den rigtige næring under fosterdannelsen eller får for meget, kan det påvirke barnets mentale og fysiske helbred senere i livet,

Professor Mette Olaf Nielsen

»Hvis man vokser op i en verden, hvor man ikke ved, hvad man kan forvente, er det smart at være mistroisk, så man ikke bliver snydt. De dyr og mennesker, der har været gode til at tilpasse sig miljøet, har overlevet og forplantet sig i højere grad,« siger Michael Bang Petersen, der er medstifter af forskningscenteret The Politics and Evolution Lab, hvor forskningen er lavet.

Den evolutionære forklaring er meget sandsynlig, vurderer professor Jacobus Boomsma efter at have læst undersøgelsen.

»Det er meget sandsynligt, at en lav fødselsvægt, for eksempel forårsaget af for lidt næring under fosterets udvikling, er forbundet med epigenetiske ændringer, der påvirker adfærden i en retning af en kortere livscyklus, hvor man i højere grad investerer i hurtige gevinster og i mindre grad investerer i langsigtede og sociale gevinster, selvom det giver større gevinst på sigt,« siger Jacobus Boomsma, professor på Center for Social Evolution og Københavns Universitet. Han har ikke været med til at lave undersøgelsen.

»Vores biologi kan indstille sig på i fosterstadiet, at verden er et usikkert sted, hvor man i højere grad må tænke på sin overlevelse fra dag til dag. Den type adfærd er til dels understøttet af dyrestudier og udspringer af en anerkendt del af evolutionsteorien.«

Der mangler mere forskning

Undersøgelsen har et imponerende stort datasæt, og resultatet fremstår også klart. Den giver dog ikke svar på, i hvor høj grad vores tillid kan forklares med fødselsvægten, mener professor Jacobus Boomsma.

»Jeg savner en indikation af, hvor stor en variation af tilliden der faktisk kan forklares af fødselsvægten. Det kan være, at det bare er få procent. Jeg vil i hvert fald gerne vide, hvor stor en risiko, man har for at være mistillidsfuld senere i livet, fordi man blev født 10 procent lettere end gennemsnittet,« siger Jacobus Boomsma, der selv forsker i sammenhængen mellem fødselsvægt og tendenser til sygdom senere i livet.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der også er en sammenhæng mellem lav fødselsvægt, lav social tillid og tendenser til psykisk sygdom. Det må fremtidig forskning vise,« siger Jacobus Boomsma. Han har i sin egen forskning vist, at en lav fødselsvægt øger risikoen for skizofreni, hvorimod en højere fødselsvægt end gennemsnittet er forbundet med større tendens til autisme.