Trænings-afhængige får abstinenser som alkoholikere

Et nyt dansk studie peger på, at folk, der er afhængige af træning og motion, får abstinenser ligesom alkoholikere og andre misbrugere. De træningsbesatte ødelægger både deres krop og liv, men generelt er der for få, der træner nok, påpeger lektor.

En af deltagerne i Mia Beck Lichtensteins undersøgelse fortalte hende, at han trænede fem timer om dagen, og det var svært for ham at finde plads til nogen eller noget andet end træning. (Foto: Shutterstock)

Der er nogle, som bliver afhængige af alkohol og spil, og så er der dem, der bliver afhængige af at få sved på panden fra hård fysisk træning.

I det første danske studie har ph.d. studerende Mia Beck Lichtenstein fra Syddansk Universitet undersøgt, hvad der sker, når almindelige motionister begynder at misbruge træning og lade det styre deres liv.

I undersøgelsen deltog knap 600 personer, hvor 5,8 procent kunne defineres som træningsafhængige.

»Hvis en træningsafhængig ikke kan komme til at træne, så får han eller hun abstinenser som for eksempel udløser rastløshed, frustration og skyldfølelse. Det kan sammenlignes med alkoholisme, hvor abstinenserne fylder utroligt meget i det sociale liv, familielivet og arbejdslivet,« siger Mia Beck Lichtenstein.

Hendes studie er lavet i samarbejde med Psykiatrien i Region Syddanmark og Syddansk Universitetpubliceret og er blandt andet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Addiction Research and Theory .

Når træning er det vigtigste i livet

For at undersøge fænomenet træningsafhængighed nærmere fik Mia Beck Lichtenstein oversat et engelsk udviklet spørgeskema, som hun fik 588 personer i fitness- og fodboldmiljøet til at besvare.

Annonce:

Spørgeskemaet spurgte ind til seks problemstillinger, hvor man kunne score forskellige point. 34 af deltagerne havde en meget høj score, hvilket betød, at den gruppe kunne betegnes som træningsafhængige.

Hun fortæller, at der er forskellige klare symptomer på træningsafhængighed:

Træning opfattes som det vigtigste i livet
Træningen giver konflikter med familien og venner
Man øger mængden af træning, men er aldrig helt tilfreds
Man træner meget ofte dagligt eller flere gange om dagen

»Træningen bliver brugt til at regulere ens humør, så hvis man har en dårlig dag, så træner man, og træning bliver svaret på alting,« forklarer Mia Beck Lichtenstein.

Afhængigheden føles ambivalent

De træningsafhængige er ofte alene med deres afhængighed, fordi for nogen er pinlig at fortælle, at de har været i fitness for anden gang i dag. En anden deltager i undersøgelsen sagde til Mia Beck Lichtenstein, »at en dag uden træning er meningsløs.«(Foto: Shutterstock)

Undervejs i studiet har Mia Beck Lichtenstein talt med nogle træningsafhængige, som godt kan se, at de har et problem. Men stort set alle havde det meget ambivalent med deres afhængighed, fordi de samme tid har det godt og skidt med træningen.

En af personerne, som Mia Beck Lichtenstein har talt med forklarer det sådan her.

»Træning er svaret på alt dårligt. Det har altid været sådan. Jeg troede, jeg havde kontrol over min træning, men det havde jeg ikke, og det er derfor, at jeg er skadet i dag. Det er et mareridt at være skadet, fordi min frihed til at bevæge mig er mindsket,« siger personen ’Kent’ i Mia Beck Lichtensteins ph.d.-afhandling.

Hvor alkoholikerne styres af sprutten, som er et stof ude fra, så forklarer Mia Beck Lichtenstein, at det er personernes egen aktivitet, der gør dem afhængige. Ligesom ludomani og sexafhængighed.

Annonce:

Træningen påvirker omgivelserne

Ligesom hos andre misbrugere påvirker afhængigheden ikke kun personen selv. De træningsafhængige påvirker også de omgivelser de færdes i.

»De træningsafhængige er perfektionister og konkurrenceorienterede, så de træner på trods af sygdom og skader. Men de betaler jo en pris – nogle har ikke menstruation i flere år, og det kan være svært at passe arbejde og familie, når du har behov for at træne 20 – 30 timer om ugen,« siger Mia Beck Lichtenstein og forklarer, at afhængigheden kan mindske ens menneskelige værdier.

»Det handler kun om en selv, så værdier som at være en god ven, omsorgsfuld og hjælpsom, de går tabt i stræben efter at bryde grænser og præstere bedre,« siger hun.

Uden hvile nedbrydes kroppen

Udover at træningen påvirker det sociale liv, så har de mange timer i fitnesscentret selvfølgelig også en indvirkning på kroppen. Den trænede krop kan holde til meget, men der er også en grænse, forklarer lektor Kristian Overgaard.

»Hvis træning skal have en positiv effekt, så skal der være en balance mellem hvor meget man træner og restitution. Restitutionstiden kan variere fra person til person, og hvis den ikke er lang nok, så nedbryder man mere, end man opbygger. Det kan udløse træthed og dårlige præstationer,« siger Kristian Overgaard, der er lektor ved Institut for Folkesundhed – Idræt på Aarhus universitet.

Årsagerne er individuelle

En typisk træningsafhængig er en mand mellem 20 – 35 år, men det kan ramme alle. Man ved ikke, hvad der udløser besættelsen af træning og motion, men det bunder typisk i personlige ting.
(Foto: Shutterstock)

Men hvorfor bliver man afhængig af at løbe på et løbebånd til man kollapser, eller blive ved med at tilføje flere kilo på vægtstangen?

»Det er ikke entydigt, hvad der udløser træningsafhængighed. Det kan være en flugt fra depression, en krise i parholdet, stræben efter anerkendelse i livet eller en slankekur, der har taget overhånd. Årsagerne er individuelle,« siger Mia Beck Lichtenstein.

Annonce:

Hun forklarer, at det langt fra er alle, der mener, de har et problem, men dem som har nået den erkendelse kan gøre forskellige ting for at komme ud af afhængigheden.

»Man kan prøve med en gradvis nedtrapning til et niveau, hvor det hænger sammen med ens liv. Man kan lægge hviledage ind, så man kan genvinde sin energi, og så skal man sørge for, at de glæder man får fra motion skal man have andre steder fra for eksempel ved at ses med sine venner,« siger hun.

Der er flere, der træner for lidt

Selvom træningsafhængighed både påvirker kroppen og omgivelserne negativt, så er det ikke en diagnose, som kan stilles. Kristian Overgaard påpeger da også, at det kun er en ganske lille gruppe, som bliver besat af træningen, og det skal ikke påvirke det overordnede budskab om motion.

»Det er klart, at der altid vil være nogen, der overdriver, men vi skal ikke stoppe med at sige, at motion er godt. Der er mere sundhed at hente hos dem, der træner for lidt, men det skal ikke afholde os fra at tale om de her problemer,« siger han.

Mia Beck Lichtenstein er enig med Kristian Overgaard, men hun synes alligevel, at der skal mere fokus på problematikken.

»Jeg hilsner en nuancering af motionsdebatten velkommen, og jeg håber, at det kan føre til øget viden om og forebyggelse af overdreven træning, for det kan have en rigtig høj pris for dem, der er ramt. Motion er jo som udgangspunkt sundt, så man skal jo ikke stoppe med det. Men hvor går grænsen mellem sund aktivitet og sygdom? « spørger Mia Beck Lichtenstein.

Lørdag morgen publicerer Vidensråd for Forebyggelse en rapport om ‘Supermotionisme’, hvori Mia Beck Lichtenstein har et afsnit.

Annonce: