Hvis du dyrker sport, når det gør ondt i musklerne, er der større risiko for, at du havner hos lægen med en skade. Muskelsmerter signalerer 'brug for hvile'. (Foto: Colourbox)

Trætte muskler kan vækkes, så de yder for fuld kraft. Men muskler med deciderede smerter efter megen motion eller efter for eksempel mange kampe ved et fodbold- eller håndbold-VM bliver så slappe, at man præsterer under niveau og risikerer alvorlige skader.

Det viser den nyeste forskning inden for sammenhængen mellem smerter og motorik, lavet af verdens førende smerteforskere på Aalborg Universitet.

»Hvis du har ondt i dine muskler, ændrer centralnervesystemet styringen af musklen, så du bliver hurtigere træt. Vi ved endnu ikke hvorfor, men det kan have at gøre med, at det forsøger at beskytte musklen mod overbelastning,« fortæller Lars Arendt-Nielsen, professor på Center for Sensory-Motor Interaction.

Derfor opstår skader sidst i kampen

Den nye viden er godt nyt for det danske herrehåndboldlandshold, som i aften skal spille en afgørende kamp ved VM i Kroatien mod Tyskland.

Dels har landstræner Ulrik Wilbek skiftet flittigt ud, så spillerne formentlig er mindre brugt op og har færre smerter end modstanderen. Dels viste Tyskland tegn på slid efter en tætpakket turnering, da de i deres seneste kamp fik en central spiller skadet midt i 2. halvleg. En skade på det tidspunkt af kampen er et typisk udtryk for, at kroppen er overbelastet.

»Når en muskel skal lave en bevægelse, sender centralnervesystemet impulser af sted, så musklen trækker sig sammen. Men når musklen har smerter, sender centralnervesystemet færre impulser af sted, så musklen ikke kan yde ved samme kraft og bliver hurtigere træt. Derfor sker skaderne tit efter lang tids hård fysisk udfoldelse, hvad enten det så er på den sidste tur ned ad løjpen eller i slutningen af en fodbold- eller håndboldkamp,« forklarer Lars Arendt-Nielsen og tilføjer:

»Trætheden får også muskelfibrene til at trække sig langsommere sammen, så musklen bliver i sig selv langsommere til at reagere, når den er træt. Så der sker mange grimme ting, når man er træt, og det hele er med til at øge risikoen for skader.«

Smertestillende kan være dødbringende

Der er heldigvis ikke meget, tyskerne kan stille op med den nye viden.

Kroppens signaler løber via refleksbaner i nervesystemet, som er meget svært at styre eller bare påvirke. Man kan sørge for at træne sine muskler, så de bliver større og kan klare mere udfoldelse, før de bliver trætte eller begynder at smerte, men det skal som bekendt gøres i god tid i forvejen.

Eller man kan spise de såkaldte NSAID - non-steroide anti-inflammatoriske stoffer - som tager smerten.

Vores undersøgelser viser, at smerter har meget mere markant indflydelse på muskelkontrol, end man hidtil har troet

- Lars Arendt-Nielsen, professor

Til gengæld viser den nye forskning fra udlandet ifølge Lars Arendt-Nielsen, at det forholdsvis udbredte NSAID gør det sværere for muskler at komme sig efter hård motion og gøre det sværere at hele skader.

Lars Arendt-Nielsen nævner desuden en fare ved brug af de smertestillende stoffer, som langt fra alle kender til, men som blev udstillet under sidste års Boston Marathon i USA. Her faldt flere løbere om og døde i den ekstreme varme. Alle de omkomne havde taget NSAID for at undgå smerter i musklerne. Til gengæld viste det sig, at stoffet påvirkede nyrerne, som ikke kunne udskille væske. Det betød, at løberne faldt om med væskeansamlinger i hjernen.

»Så det kan have dramatiske konsekvenser at bruge den type smertelindrende midler på eliteniveau. Noget af denne her viden er faktisk ikke generelt kendt, så det er vigtigt at få med,« pointerer Lars Arendt-Nielsen.

Taber en femtedel af kræfterne

Ifølge Lars Arendt-Nielsen taber et normalt trænet menneske omkring 20 procent af sin ydeevne, når det mærker smerter i musklerne. Effekten er mindre på toptrænede sportsfolk med store muskler, men forskerne ved ikke præcis hvor meget mindre.

»I forbindelse med en stor turnering vil der ske en reduktion af spillernes evne til at trække musklerne sammen, og derfor vil vi også se flere skader end normalt. Men man kan ikke sætte procenter på,« melder smerteforskeren.