Svedeture, hjertebanken og dårlig søvn.
Mange af de gener, som kvinder i overgangsalderen døjer med, kan blive markant mindre ved et dagligt indtag af et ekstrakt af den udbredte urt rødkløver. Det viser et nyt – endnu ikke publiceret – studie, der er gennemført af et hold forskere fra Aarhus Universitet.
»De kvinder, som fik ekstraktet, fik i gennemsnit reduceret antallet af svedeture med en tredjedel. Og de svedeture, de havde, var betydeligt mindre intense, så de trivedes bedre om dagen og kunne sove ordentligt om natten.«
»Sidst men ikke mindst fik kvinderne stabiliseret deres hormonniveau og hæmmet nedbrydningen af deres knogler,« rapporterer Per Bendix Jeppesen, der har ledet studiet som forskningslektor, ph.d., ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet.
Ingen farlige bivirkninger
\ Gener i overgangsalderen
75 procent af alle kvinder får gener på grund af overgangsalder.
Alle problemerne skyldes, at kvindens produktion af især østrogen falder.
Generne varierer fra person til person, og der er også stor forskel på, hvornår de begynder. For nogle kvinder begynder det omkring 45 års-alderen, for andre først når de er 55 eller 60.
Målingerne viste ifølge forskerne selv, at:
- de tre måneders behandling reducerede kvindernes hedeture med 32 procent og gjorde de tilbageværende betydeligt mindre kraftige. Tallet er et gennemsnit – nogle kvinder har altså haft en reduktion på f.eks. 60 procent, mens andre kun har haft en nedgang på 20 procent.
- der en opbremsning af knoglenedbrydningen i ryggen hos dem, der fik kløverekstraktet, mens nedbrydningen var betydelig for placebopatienterne.
- kvindens østrogener var i bedre balance. Det udløste færre hedeture.
- i modsætning til kvinder i behandling med humane østrogener klagede kvinderne ikke over bivirkninger ved behandlingen. Mens kvinder på humane østrogener i perioder kan få feber og influenzasymptomer, er den eneste ubehagelighed ved rødkløverekstraktet tilsyneladende, at det har en dårlig smag.
Landmand tippede forskere
Forskerne fik idéen til studiet, da de i 2010 blev ringet op af en fynsk landmand, Michael Mohr Jensen, der som en del af sit arbejde udviklede forskellige kosttilskud af sine afgrøder i sit private firma Herrens Mark.
Michael Mohr Jensen har haft et samarbejde med Rikke Goerlich, der som urtebehandler – en såkaldt phytoterapeut – så en mulighed for at hjælpe kvinder i overgangsalderen via et naturligt alternativ til de humane østrogener. Et af disse kosttilskud var rødkløver, som er rig på østrogenlignende stoffer, kaldet ‘phytoøstrogener’ eller ‘isoflavoner’.
Michael Mohr Jensen opfordrede Per Bendrix Jeppesen til at undersøge det nærmere. Måske kunne sådan et ekstrakt komme mange af de overgangsramte kvinder til gavn.
Rødkløver bugner af østrogener
\ Fakta
75 procent af alle former for medicin stammer oprindelig fra planter.
Et eksempel på sådan et lægemiddel er Metformin, hvis aktivstof kommer fra planten Galega.
Det er stadig et fåtal af alle planter, man har undersøgt for bioaktive komponenter, der giver sundhedsfremmende effekter, så der er formentlig et stort potentiale her.
Per Bendix Jeppesen og hans kolleger valgte at tage landmandens opfordring op.
En stribe små observationsstudier havde nemlig tidligere indikeret, at daglig indtagelse af de særlige phytoøstrogener gennem nogen tid afhjalp nogle af kvindernes problemer og ikke gav øget risiko for udviklingen af sygdomme.
Sådanne østrogener høstede man fra planter – og af alle disse planter var rødkløveren den, der klart rummede flest og mest.
Forskerne bad derfor landmanden om at arbejde videre på sit rødkløverekstrakt, så det i højere grad hjalp mavetarmkanalen til at optage de virksomme stoffer.
I 2011 påbegyndte Herrens Mark udviklingen af en urteekstrakt baseret på rødkløver. Ekstraktet af rødkløver er ved hjælp af en helt ny teknik tilført mælkesyrebakterier, der gør, at de bioaktive forbindelser i rødkløver lettere optages over mavetarm-kanalen, hvorved effekten øges.
Ekstraktet blev afprøvet i lodtrækningsforsøg
\ Fakta
Dette projekt blev gennemført i samarbejde med bl.a. Århus Universitetshospital og AgroTech, og blev dels finansieret af Herrens Mark, dels af Styrelsen for Forskning og Innovation.
Samtidigt gik Per Bendix Jeppesen og hans kolleger selv i gang med at rekruttere kvinder til deres studie. Det lykkedes at opspore 60 kvinder, der alle var hårdt ramt af overgangsalder, og som godt kunne tænke sig at være med.
Ved lodtrækning blev kvinderne delt op i to grupper, hvoraf den ene blev sat i behandling med rødkløverdrikken, mens den anden fik en snydedrik, som ikke havde nogen effekt.
Efter at have fået besked på at drikke 75 ml ekstrakt to gange dagligt hver dag i de efterfølgende tre måneder, blev kvinderne igen inviteret ind til en undersøgelse, der gik ud på at måle, om kløverekstraktet havde ændret på hedeturenes antal og intensitet. Forskerne undersøgte også, om der var sket ændringer i kvindernes hormonbalance og knogletæthed.
Armbåndsur talte svedeture
For at kunne undersøge rødkløverekstraktets effekt på hedeturene, blev kvinderne udstyret med en helt ny slags sensor, en såkaldt ’svedconductor’, som de spændte på deres håndled gennem et helt døgn før og efter de tre måneders behandling.
\ Fakta
Inden kvinderne påbegyndte behandlingen, fik kvinderne målt blodmængden af hormonet FSH, der afslørede, præcist hvor langt henne kvinderne var i deres overgangsalder. På den måde kunne forskerne regne ud, om antallet af svedeture ville ændre sig, hvis ikke de var blevet behandlet med kløverekstraktet.
Måleren, der ved første øjekast lignede et armbåndsur, kunne via forskellige sensorer kortlægge, hvor ofte kvinderne blev ramt af svedeture, og hvor kraftig hver hedetur var, også om natten.
Ekstraktets effekt på knoglerne blev kortlagt via scanninger af ryg og hofter, som typisk bliver ramt af knogleskørhed under overgangsalderen. Scanningerne afslørede, hvor tætte knoglerne var, hvilket sladrede om, hvorvidt knoglerne blev nedbrudt i løbet af de tre måneder.
Studiet føder nyt studie
De nye resultater er så lovende, at Per Bendix Jeppesen og hans kolleger forlængst er gået i gang med at planlægge et større studie baseret på flere kvinder, som følges over længere tid. Håbet er at udvikle en behandling med rødkløverekstraktet, der fører til en decideret knogleopbygning hos kvinderne.
Forskerne er i gang med at skrive en videnskabelig artikel, der inden længe vil blive indsendt til peer review med henblik på publicering i et videnskabeligt tidsskrift.
\ Humane østrogener og planteøstrogener agerer forskelligt
Planteøstrogenet og det almindelige østrogen adskiller sig bl.a. fra hinanden ved den måde, hvorpå de binder sig til kroppens celler. Det humane østrogen binder sig til nogle receptorer, kaldet alfareceptorer, i brystvæv og ovarievæv, som begge er følsomme over for hormonel påvirkning, der dermed giver en øget risiko for at udvikle kræft.
Planteøstrogenerne – altså dem, man finder i rødkløveret – binder sig derimod til betareceptorer, som der er væsentligt færre af i bryst og ovarievæv, men til gengæld meget af i knoglevæv, hvor specielt isosflavonforbindelsen Formononetin binder kraftigt. Denne forbindelse findes i store mængder i netop rødkløver.
Kvinder, der får den slags østrogener, får derfor i betydeligt mindre grad øget deres risiko for at udvikle kræft. Studier har derimod vist, at disse forbindelser fungerer som kraftige antioxidanter og dermed kan mindske risikoen for kræft.
\ Overgangsalderen kan være en stor belastning
Overgangsalderen giver mange kvinder store gener, bl.a. i form af 10-20 daglige hedeture, hovedpine, begyndende knogleskørhed og dårlig søvn.
Alle problemerne skyldes, at kvindens produktion af især østrogen falder. Tidligere var det almindeligt at behandle kvinden med humant østrogen, men desværre viste det sig, at kvinderne ikke slap for symptomerne på den lange bane.
For medicinen fjernede ikke generne – den udskød dem bare til det tidspunkt, hvor kvinderne stoppede med behandlingen. Da hormonbehandlingerne uheldigvis også har vist sig at øge kvindernes risiko for kræft og hjertekarsygdomme, har man stort set droppet den slags behandlinger. I dag får de fleste kvinder derfor ingen hjælp.
\ Økologisk landmand fik smag for urter
Michael Mohr Jensen havde været økologisk landmand i godt to årtier, da han i 2010 overtog firmaet ‘Fynsk Mælkebøttesaft’. Firmaet havde kun travlt i maj, hvor mælkebøtterne blomstrede. Michael blev derfor hurtigt lidt rastløs og funderede over, om man da ikke kunne bruge det her fantastiske anlæg til at presse saft og ekstrakter ud af andre planter.
»Da jeg var nybegynder på feltet og havde begrænset viden om urter tog jeg kontakt til phytoterapeut, Rikke Goerlich, der leder Urteskolen i Aarhus, og hun foreslog, at jeg prøvede kræfter med at lave ekstrakt af rødkløver, som var rig på phytoøstrogener,« siger Michael Mohr Jensen.
Udfordringen ved urtens phytoøstrogener er, at der er sukkermolekyler bundet til phytoøstrogenerne, hvilket gør dem svært fordøjelige. Selv om mavesyren nedbryder en del af sukkermolekylerne, vil der stadig være en god portion phytoøstrogener, som ikke optages, inden ekstraktet er passeret igennem.
»Men det problem har vi løst ved at gære ekstraktet med mælkesyrebakterier, der er i stand til effektivt at fraspalte dem,« siger han.
At han nu har valgt at satse på urterne, opfatter han som en naturlig udvikling.
»Jeg tror på, at planterne har nogle egenskaber, som kan skabe balance i vores kroppe, både fysisk og psykisk. Vi producerer derfor nogle ekstrakter, som, vi håber, kan komme den private forbruger til gavn. Det er selvfølgelig vigtigt, at den videnskabelige dokumentation er i orden, så vi har belæg for, at produkterne faktisk har den effekt, vi påstår, de har. Samarbejdsprojekter, som det, vi har med per Bendix Jeppesen, er derfor vigtige for os,« slutter han.
