Annonceinfo

Paradigmeskift: Dine tarmbakterier afgør den bedste mad for dig

I et opsigtsvækkende studie har israelske forskere fundet ud af, at bakterier i vores tarme har stor betydning for, hvordan vi reagerer på den mad, vi spiser. Opdagelsen bør sende generelle kostråd på pension, mener dansk forsker.

Den rigtige diæt afhænger i høj grad af, hvilke bakterier du har i tarmen. Nyt computerprogram kan bruge dine tarmbakterier til at fortælle dig præcis, hvad du skal spise - og hvad du ikke skal. (Foto: Shutterstock)

Hvis to personer spiser den samme slags mad, reagerer deres blodsukker forskelligt.

Den ene person oplever måske, at en is får blodsukkeret til at stige, mens isen ikke får den anden persons blodsukker til at røre sig ud af flækken.

Det viser ny israelsk forskning, hvor forskerne også har fundet ud af, at forskellene i høj grad skyldes personernes individuelle sammensætning af tarmbakterier.

Derfor skal læger og diætister tage tarmbakterierne med i betragtning, når de designer kostplaner til eksempelvis overvægtige eller personer med diabetes. Det fortæller en af forskerne bag det nye studie til det australske medie ABC.

»Hvis min krop reagerer anderledes på en given fødevare, end din gør, kan maden per definition ikke være lige så god for mig som for dig eller omvendt,« fortæller studiets hovedforfatter, professor Elan Elinav fra Weizmann Videnskabsinstituttet i Tel Aviv.

Elan Elinav har designet et computerprogram, der kan gøre arbejdet for lægerne og diætisterne, men det kommer vi tilbage til senere i artiklen. Det nye studie er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Diæt skal specialdesignes

Professor Oluf Borbye Pedersen leder afdelingen for gen- og bakterieforskning på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet, og han har tidligere været formand for Diabetesforeningen.

Professoren har ikke deltaget i det nye studie, men han kender til forskernes arbejde og synes, at det er intet mindre end banebrydende.

Oluf Borbye Pedersen mener blandt andet, at forskningsresultatet gør, at man skal tænke i diæt på en helt ny måde.

»Dette er et virkeligt paradigmestudie, der klart peger i retning af, at tiden er ved at ebbe ud for at give officielle og generelle kostråd til befolkningen. Vi er på vej til den personligt skræddersyede kost, hvor den enkelte borger selv kan involveres i udviklingen af den kost, der giver ham eller hende den største helbredsmæssige gevinst.«

»Jeg ser meget store og meget lovende perspektiver, hvad angår sygdomsforebyggelse rettet mod forstadier af diabetes, fedtlever og overvægt. Disse forstadier til regulære folkesygdomme omfatter i øjeblikket omkring halvdelen af den vestlige verdens befolkning og er i epidemisk vækst,« siger Oluf Borbye Pedersen.

Kostrådene gælder ikke blot indtaget af is og andre sukkerholdige fødevarer, men madvarer generelt.

Overvåget 800 personers blodsukker

I det nye studie har forskerne overvåget 800 personers blodsukker i en uge.

Fakta

Det er velkendt, at blodsukkeret reagerer forskelligt på forskellige fødevarer.

Nogle fødevarer får blodsukkeret til at stige langsomt over en lang periode, mens andre fødevarer får blodsukkeret til at stige hurtigt og intenst.

Hvordan blodsukkeret stiger har betydning for eksempelvis diabetikere, der nøje overvåger deres glykæmiske indeks, som er et mål for, hvor meget 50 gram indtaget kulhydrat får blodsukkeret til at stige.

Ved at overvåge forsøgspersonernes blodsukker døgnet rundt med små måleapparater og sammenholde resultaterne med, hvad de enkelte personer spiste, kunne forskerne ifølge deres artikel i Cell se »store forskelle i blodsukkerets reaktion på de samme fødevarer forsøgspersonerne imellem«.

Overordnet inddelte forskerne fødevarerne i grupperne brød, mælkeprodukter, grøntsager, nødder, kød, salater, frugt, fjerkræ, ris, slik og 'andet, men de kunne også se individuelle forskelle på helt specifikke fødevarer.

»Vi havde forventet, at folks blodsukker ville stige hurtigt, hvis de eksempelvis spiste is, og langsomt, hvis de spiste ris. I nogle tilfælde fandt vi, at blodsukkeret gjorde præcis det, men i andre tilfælde så vi det stik modsatte. Faktisk reagerede 70 procent af de undersøgte personer slet ikke på isen,« fortæller Elan Elinav til ABC.

Computerprogram bankede diætister

Forskerne tog også afføringsprøver fra forsøgspersonerne og kortlage hver enkelt persons bakterieprofil.

Ved at sammenholde hver persons blodsukkerreaktion på forskellige fødevarer med de individuelle tarmbakterieprofiler kunne forskerne se, at der var en helt klar sammenhæng.

På baggrund af den nye opdagelse designede forskerne et computerprogram, som de brugte på en ny gruppe personer for at se, om de ud fra tarmbakterieprofilerne kunne forudsige præcist, hvordan de enkelte personers blodsukker ville reagere, hvis de spiste eksempelvis ris, kød, nødder eller mælkeprodukter.

Computerprogrammet ramte rigtigt hver gang.

Helt individuelle anbefalinger for kosten

I en duel mod erfarne diætister kunne computerprogrammet endda bedre designe diæter til folk med forstadier til diabetes og forbedre blodsukkerprofilen for disse høj-risiko personer.

»Her var det virkelig interessant at se, at nogle af de fødevarer, som computerprogrammet inkluderede i nogle af personernes diæter, faktisk var dårlige for andre personer (eksempelvis brød med smør). Det var helt individuelt, hvad computerprogrammet anbefalede,« forklarer Elan Elinav til ABC.

På baggrund af de opløftende resultater udvider Elan Elinav nu sin forskning. Han vil i nær fremtid finde ud af, hvordan computerprogrammet klarer sig mod de standardiserede kostråd til diabetikere over lang tid.

Oluf Borbye Pedersen mener også, at det er vejen frem.

»Lignende matematiske opskrifter til kontrol af blodsukkersvingninger baseret på den personlige biologi, medicin og adfærd vil utvivlsomt blive udviklet og valideret til at kontrollere blodsukkersvingninger hos de patienter, der allerede har udviklet medicinkrævende diabetes,« siger han.

Seneste fra Krop & Sundhed

Grønlandske stemmer

Majken Djurhuus Poulsen, ph.d.-studerende ved GEUS i Grønland.

Læs mere om Majkens forskning her: Grønland vil give rubiner fødselsattest

Tema om fremtiden for grønlandsk forskning

Det læser andre lige nu

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Seneste blogindlæg