Jeg skal ikke bedømme dit indlægs lødighed; men blot nøjes med at konstatere, at det altid er en fordel, at kunne anvende dansk sprog.

Det med at tænke sig om handler ikke om hjemmesiden videnskab.dk, men om at lægge kommentarer med en strøtanke grebet ud af vinden (og helt uden at forsøge at sandsynliggøre en pointe), og samtidig beskylde kilden for ikke at være videnskabeligt funderet, når den peger på en logisk forklaring (som du ikke peger på konkrete grunde til at betvivle).

Mangelen på ordet "ikke" ser jeg i sætningen:
"Det er ikke særlig videnskabeligt at sige, at det skråsikkert er vinden."
Ud fra din iver for at pege på vinden som årsag, gik jeg ud fra at du mente:
"... at det skråsikkert IKKE er vinden."
Jeg antog ikke at det var din hensigt at påpege din egen uvidenskabelighed? :-)

@ Johnnie Hougaard Nielsen

Kilden har formentlig sat sig grundigt ind i sagen; men som det desværre er blevet populært i disse år, så hiver man en enkeltstående ting frem og prøver at bevise og dokumentere ud fra denne, når der i virkeligheden kan være en lang række af ting, der er årsagen, - måske endda i samspil med hinanden.
Hvad er det med at videnskab.dk skulle tænke sig om?
De er da ikke kilden. Videnskab.dk viderebringer blot kildens oplysninger og skal da ikke hænges op på, hvad andre bringer til torvs.
Jeg ved ikke, hvad du mente med ordet "ikke" - for der mangler ikke nogen ord i mit indlæg..

Hvis du uden videre går ud fra at kilden ikke har sat sig ind i sagen, men til gengæld kommer med spekulative (og helt urealistiske) strøtanker om vind gennem vinduet, så skulle du måske overveje at videnskab.dk lægger op til at tænke sig om.

(Jeg gik ud fra at der manglede et "ikke" i din sætning - ellers ville det slet ikke hænge sammen)

Det er ikke særlig videnskabeligt at sige, at det skråsikkert er vinden. Hvor ved kilden med sikkerhed det fra?

NEJM kilden skriver om at det var stråling gennem glasset. Luft-udtørring ville i øvrigt ikke ramme så lokalt som den ene side af ansigtet. Og det er jo allerede velkendt at UV stråling, ud over positive D-vitamin virkninger, også er en belastning for huden - ligesom for mange andre materialer som nedbrydes af meget solskin.

Kan man forestille sig, at når man har kørt lastvogn i 50 år, så har man også kørt med vinduet åbent i rigtig mange timer i alt.
Kan man foretstille sig, at når huden er udsat for ekstrem udtørring gentagne gange, så kommer den til at se ud som: Venstre side af ansigtet på en lastbilchauffør.

Den mere langbølgede UV-A stråling går i ret høj grad gennem glas, hvilket kan ses ved, at diverse fluorescens-farver ("selvlysende" farver) lyser.
[Uranglas, fx det gullig-grønne glas i gamle hvidvinsglas, er en særlig god indikator for UV-A stråling.]
---
Den mere kortbølgede UV-B stråling stoppes derimod totalt af glas.
---
D-VITAMIN dannes i huden udelukkende af den kortbølgede og dermed mere energirige UV-B stråling.
Derfor danner man absolut intet D-vitamin indendørs eller ved bilkørsel, selv om man synes, at man får masser af sol.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.