Lovende dansk dna-vaccine mod farlig influenza

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men virologer fra Statens Serum Institut har skabt en unik dna-vaccine, som i dyreforsøg giver sikker beskyttelse mod samtlige varianter af influenza-type A, der giver de absolut farligste sygdomsudbrud.

Således skulle vaccinen ifølge forskerne dække alt lige fra Den Spanske Syge i 1918 frem til den berygtede svineinfluenza, der hærger i dag.

Det står i skærende kontrast til de nuværende influenzavacciner, som kun beskytter mod de influenza-typer, der rammer i en bestemt sæson.

»Der er mange fordele ved vores dna-vaccine. Mens man i dag bruger måneder på at udvikle de almindelige influenzavacciner, tager denne dna-vaccine kun en uge at konstruere. Og dna-vaccinen opløser infektionen betydeligt hurtigere og beskytter oven i købet mod alle former for Influenza A, der kendes. Så stor og bred en effekt kan man ikke opnå med proteinvacciner,« siger overlæge Anders Fomsgaard, der som laboratorieleder for virusforskning og udvikling på Statens Serum Institut er primus motor bag vaccinen.

Fuld af optimisme

Foreløbig har forskerteamet afprøvet dna-vaccinen på såkaldte fritter – mårlignende pelsdyr, der udvikler influenza på samme måde som mennesker – med stor succes. Vaccinen viste sig at give en langt større beskyttelse mod alle varianter af influenza A end de proteinbaserede influenza-vacciner magter.

Resultaterne har spredt optimisme i forskerteamet, der nu vil præsentere deres opfindelse i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift.

Derudover har Anders Fomsgaard og hans kolleger sat alle kræfter ind på at finde de cirka ti millioner kroner, der skal til, for at teste dna-vaccinen på mennesker.

Nutidens vacciner forældes hurtigt

Den nye DNA-vaccine er skruet helt anderledes sammen end de kendte vacciner mod influenza. I dag produceres influenzavacciner ved at inficere tusinder og atter tusinder af befrugtede hønseæg med influenza, hvor det levende foster i ægget opformerer virusset. Efter nogle dage kan virusset tappes og oprenses til en vaccine.

Problemet med disse proteinbaserede vacciner er, at influenza-virus hele tiden muterer. Derfor går der ikke længe før vaccinerne ikke har nogen effekt.

Derudover kan den nye influenzavirus, hvis de spredes fra fugleinfluenza, slå fugle ihjel, og det er mildest talt ikke så smart, når nu det er levende kyllingefostre, der står for at producere virus til vaccinen.

Angriber fra to sider

Alt dette slipper man ifølge Anders Fomsgaard for med den nye dna-vaccine.

Mens de proteinbaserede vacciner alene bekæmper virusset med et ordentligt skud antistoffer, slår den dna-vaccinen til på to fronter: ikke alene øger den immunforsvarets produktion af antistoffer mod virusset, men opgraderer også dets arsenal af hvide blodlegemer, der kan slå inficerede celler ihjel.

Immunforsvarets evne til at bekæmpe et virus afhænger af, om det er i stand til at genkende det, altså om det har mødt virusset før, så det kan huske, hvad der skal til for at slå det ned. Kan immunforsvaret genkende virusset, eller i hvert fald dele af det, vil det straks mobilisere et effektivt angreb inden det for alvor får fat.

Influenzavirussets identitet er bestemt ved dets otte gener. Og ved at kigge på et væld af forskellige gensekvenser af influenzavirus gennem tiderne, har teamet fundet en række gener, der tilsammen udgør grundpillerne for alle former for influenza A.

Generne er i sig selv ude af stand til at fremkalde sygdom og derfor ufarlige, men når immunforsvaret præsenteres for nogle kunstigt skabte versioner af generne, vil det alligevel producere antistoffer og hvide blodlegemer imod dem. Disse våben vil også bekæmpe de rigtige virus og samtlige varianter af dem, og de kommer immunforsvaret til undsætning den dag, hvor det virkelig gælder.

»Dna-vaccinen toptuner immunsystemet til at uskadeliggøre influenza-virus. Da dna-vaccinen både aktiverer mere hårdtslående antistoffer og hvide blodlegemer, bliver infektionen opløst meget hurtigere end med proteinvaccinerne, så sygdommen med det samme begrænses. Den type af antistoffer og hvide blodlegemer, som vi får frem med vaccinen gør, at den virker langt mere effektivt,« påpeger Anders Fomsgaard.

En dna-vaccine for livet

En ting er, at vaccinen kan beskytte mod de kendte virustyper – en anden ting er, om den også vil kunne ruste os mod de influenzavira af type A, der opstår i fremtiden. Svaret blæser stadig i vinden, men umiddelbart føler forskerne sig overbeviste om, at de vil.

Dna-vaccinen er nemlig stadig mere krydsbeskyttende mod virusvarianter og betydeligt mere effektiv end de nuværende proteinvacciner, på trods af, at nogle af dets gener er baseret på arvemateriale af virus, der er over 90 år gammelt. Selv om virus bliver ved med at mutere, så vil der stadig være dele af virusset, som forbliver intakte og som er bedst repræsenterede i de oprindelige virus fra pandemierne. Så hvis immunforsvaret først har lært at genkende virussets grundpiller, vil det aldrig glemme dem.

Udbredelsen af den nye svineinfluenza, som netop er af A-typen, viser med al tydelighed, at det er tid til at tænke ‘out of the box’ med hensyn til udviklingen af vacciner.

Anders Fomsgaard

Ældre mennesker, der i sin tid oplevede Den Spanske Syge i 1918, har den dag i dag et immunforsvar, der reagerer på virusset og en del muterede varianter heraf. Derfor regner teamet også med, at DNA-vaccinen vil give en beskyttelse, der varer livet igennem. I takt med, at der opstår nye varianter af virusset, vil beskyttelsen formentlig blive mindre effektiv, og derfor har teamet designet og lynfremstillet dna-vaccine mod den nye svineinfluenza, så den er inkluderet i vaccinen.

Dertil kommer, at man altid kan vælge at friske vaccinen op for at få den bedst tænkelige effekt.

»Udbredelsen af den nye svineinfluenza, som netop er af A-typen, viser med al tydelighed, at det er tid til at tænke ‘out of the box’ med hensyn til udviklingen af vacciner. Det er tid til at gå efter nye, mere effektive, bredere beskyttende og hurtigere vaccineprincipper, og vil føler vi os overbeviste om, at de optimerede dna-vacciner, der er designet fra særlige virusvarianter, er vejen frem,« siger Anders Fomsgaard.

Forbehold for dna-vacciner

Professor i virologi Allan Randrup fra Det sundhedsvidenskabelige Institut på Københavns Universitet er enig i, at man skal tænke i nye baner, men har stiller sig dog umiddelbart tvivlende overfor, om dna-vacciner er den bedste løsning.

»Selv om dna-vacciner typisk har en god effekt på mindre dyr som mus og fritter, så viser de sig desværre generelt at være virke forholdsvis dårligt i større dyr, som aber og mennesker. Men jeg tør ikke afvise, at det kan lade sig gøre, for der er muligvis veje omkring det, hvis man bruger de rigtige værktøjer til at aktivere det naturlige immunsystem,« siger han.

En anden mulighed som man arbejder med er en løsning, hvor dna-vaccinen bliver fulgt op af andre typer af vacciner, der kan booste dens effekt op på det ønskede niveau.

»Den løsning kan bruges med sygdomme som HIV, hvor man taler om langsigtet vaccination af hele befolkningen. Med influenza har man derimod brug for en beskyttelse mod sygdommen her og nu, og her er det ikke optimalt, hvis man skal følge en dna-vaccine op med andre vacciner, før man får en tilstrækkeligt god beskyttelse.«