Mennesker, der jogger, kan forlænge deres liv med over fem år.
Det viser en ny, stor dansk undersøgelse, som er baseret på tal for københavnernes levetid. Undersøgelsens resultater er endnu ikke blevet publiceret i en videnskabelig artikel, men de er netop blevet præsenteret på konferencen EuroPRevent2012 i Dublin.
»Undersøgelsen viser, at mænd lever 6,2 år længere, hvis de motionsløber. Kvinder lever 5,6 år længere,« siger manden bag forskningen, seniorforsker, dr.med. Peter Schnohr fra Bispebjerg Hospital.
Har undersøgt danskere i 35 år
Resultatet er fundet på baggrund af den såkaldte Østerbroundersøgelse. Det er en meget stor undersøgelse, som indtil nu har resulteret i over 700 videnskabelige artikler om sundhed.
Undersøgelsen blev sat i værk helt tilbage i 1976. Danske sundhedsforskere ville dengang nemlig vide mere om danskernes hjertesygdomme.
Troede, at jogging dræber
En af de læger, der var med at sætte projektet i søen, var Peter Schnohr selv. Han havde i 1969 været med til at arrangere det første eremitageløb i København. Et løb, som skabte overskrifter: En 46-årig militærmand faldt om med hjerteproblemer og døde.
Det blev startskuddet til en lang række avisartikler om, hvordan den ny dille ’jogging’ slog midaldrende mænd ihjel. Op igennem 70erne kom historierne i en lind strøm fra USA, hvor midaldrende joggere faldt døde om under løb.
»Derfor var spørgsmålet: Er det her farligt? I Østerbroundersøgelsen interesserede vi os derfor for jogging helt fra begyndelsen – blandt andet pga. dødsfaldet ved Eremitageløbet. I dag – 35 år senere – kan vi endelig konkludere, at det ikke er farligt at jogge. Derimod er det gavnligt,« fortæller Peter Schnohr.
Løbere har 44 procent mindre dødsrisiko
I Østerbroundersøgelsen har omkring 20.000 københavnere mellem 20 og 93 år deltaget.
-
Alle deltagere blev løbende spurgt til deres motions- og løbevaner. De blev bedt om at opgive den tid, de hver uge brugte på at jogge. Og de blev bedt om at vurdere deres løbetempo – om de løb langsomt, middel eller hurtigt.
-
Det viste sig, at ud af de ca. 20.000 københavnere dyrkede 1.878 motionsløb på fast basis – svarende til 1.116 mænd og 762 kvinder.
- I løbet af de forgangne 35 år døde 10.158 af de københavnere, der ikke dyrkede motionsløb. Blandt løberne døde 122.
\ Fakta
Østerbroundersøgelsen er en befolkningsundersøgelse af mere end 24.000 mænd og kvinder på 20 år og ældre. Undersøgelsen følger udviklingen af hjerte-karsygdomme i befolkningen, og sammenholder den med kendte og nytilkomne risikofaktorer – blandt andet overvægt, mangel på motion, rygning og blodtryk. Befolkningsgruppen er undersøgt fire gange i henholdsvis 1976-78, 1981-83, 1991-94 og i 2001-03. En femte undersøgelser kører i øjeblikket. Det helt specielle ved undersøgelsen er, at både mænd og kvinder er repræsentativt udvalgt, og at de fleste bliver fulgt i 35 år.
Forskerne har på baggrund af de tal regnet ud, at risikoen for at dø i løbet af de 35 år var 44 procent mindre blandt de københavnere, der havde for vane at løbe – og det gælder både mænd og kvinder.
I udregningen var forskerne opmærksomme på forskelle som alder, rygevaner, blodtryk og kolesteroltal.
Kollega: Troværdig forskning
Det nye resultat fra er blot det seneste ud af over 700 i Østerbroundersøgelsen.
Peter Schnohrs forskning er derfor kendt og anerkendt i forskerkredse. Også af Bente Klarlund Pedersen, der er klinisk professor, overlæge, dr.med. ved Rigshospitalet. Hun kan ikke vurdere det det nye studie, fordi det endnu ikke er publiceret.
Men hun har stor tiltro til Peter Schnohrs generelle forskning.
»Jeg kender hans arbejde ud og ind. Det er troværdig, modig og fremsynet forskning. Han er fantastisk, og jeg synes, at hele hans projekt er en fantastisk pionérting.«
»Da Peter Schnohr gik i gang med projektet i sin tid, vidste man ikke, at motion er sundt. Han måtte kæmpe imod mange, der troede, det var farligt. Det er godt, han holdt fast og gav os den information, at motion faktisk er sundt,« siger Bente Klarlund Pedersen.
Usundt at jogge for meget
Peter Schnohr fortæller dog, at det kan være usundt at jogge for meget. I tallene er der en tendens til, at de mennesker, der jogger rigtigt meget, faktisk dør lige så tidligt som dem, der ikke motionsløber.
»Det er sund fornuft, at man restituerer mellem løbeturene. Særligt gamle mennesker skal ikke løbe tre gange om ugen,« siger Peter Schnohr.
Han kommer med et forsigtigt bud på, hvor meget løb der umiddelbart er sundt.
»Jeg vil sige, at man bør jogge i alt 1-2,5 timer om ugen, og ikke fordelt på mere end tre gange. Det vigtige er, at man bliver forpustet under joggingen.«
»Tallene er ikke helt på plads endnu. Men der er en tendens til, at ingen motion er skidt og alt for meget motion er skidt. Og det gælder både cykling, gang og jogging,« fortæller Peter Schnohr.
Løb bliver mere effektivt med alderen
Hvor mange år, man skal løbe i stræk for at få forlænget livet, fortæller undersøgelsen ikke med sikkerhed noget om.
»Vi ved det faktisk ikke. Men jeg tror, at den gode effekt kommer hurtigt. Vi ved, at du som 70-årig vinder 2-3 år ved at begynde at cykle. Jeg plejer at sige, at jo ældre du er, desto mere får du ud af træningen,« siger Peter Schnohr.
Syge mennesker stillede op i 70erne
Myten om, at motionsløb forkorter livet er nu endegyldigt lagt i graven. Men hvad forårsagede så de mange dødsfald blandt joggere i 1970erne?
»Man vidste ikke så meget om hjertesygdomme dengang, så folk stillede op til løb, selvom de var syge.«
»I dag ved folk mere. Men der er stadig dem, der ikke ved, at de har en svær hjertesygdom. Senest har vi jo set, hvad der kan ske, da Jan Trøjborg døde,« siger Peter Schnohr.
Han fortæller, at hvis man er fyldt 40, er selv langsom jogging ret hårdt. Derfor skal man være opmærksom på ikke at overanstrenge sig.
I øjeblikket er en artikel med forskningsresultaterne sendt ind til et stort, annerkendt amerikansk lægetidsskrift.
