Læger får tømmermænd af natarbejde

Træthed, kvalme, hovedpine, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser.

Ny dansk undersøgelse viser, at natarbejde går ud over lægers velbefindende. Lægerne bliver tit så udmattede af at arbejde om natten, at de først kommer sig efter nogle dage og nogle har behov for at dulme deres ubehag med smertestillende medicin. De beskriver det som at have tømmermænd.

Studiet er gennemført ved Herlev Hospital og er baseret på en stribe personlige interview med læger, der jævnligt arbejder om natten.

»Lægerne oplever deres træthed ens. De føler, at natarbejdet går ud over deres evne til at tænke. Trætheden får dem uvilkårligt til at arbejde langsommere, så de bruger betydeligt længere tid på at behandle en patient,« siger læge og ph.d.-studerende Ilda Amirian, der har lavet studiet i samarbejde med sin vejleder, overlæge professor dr. med. Jacob Rosenberg.

Natarbejde er i strid med naturen

Lægernes udmeldinger er umiddelbart meget naturlige set i lyset af, at mennesket gennem evolutionen er gearet til at sove om natten og være vågne om dagen. Døgnrytmen er styret af søvnhormonet melatonin, der gør os døsige og får os til at falde i søvn.

Kroppens dannelse af melatonin er bl.a. afhængig af lysstimulation: Produktionen stiger om aftenen, og niveauet er højt gennem hele natten, hvorefter produktionen næste morgen dratter ned til et minimum, så vi vågner op igen.

Hormonet bestemmer altså, hvornår vi er trætte og hvornår vi er vågne, og det er de naturlige udsving, som lægerne er oppe imod, når de er på natarbejde.

Men Ilda Amirian understreger, at hendes studie kun giver et indtryk af lægernes egne subjektive oplevelser af, hvad natarbejdet betyder for deres trivsel og arbejdsevne. Hendes interview siger ikke noget om, om natarbejdet vitterligt har en negativ indvirkning på deres helbred.

Lægerne bliver overvåget om natten

Ilda Amirian er i fuld gang med at planlægge et nyt forsøg i samarbejde med sine vejledere dr.med. Ismail Gögenur og professor Jacob Rosenberg, der skal kaste lys over om ubehaget ved natarbejdet er harmløst eller om det er decideret skadeligt for helbredet. Et andet spørgsmål, hun vil forsøge at besvare er, i hvor høj grad natarbejdet sænker kvaliteten af lægernes arbejde så det går ud over den enkelte patient

Studiet går ud på at overvåge lægerne, mens de arbejder om natten ved hjælp af blodprøver og forskellige former for elektronisk udstyr (se boks).

Lægerne erkender under hendes interview, at de glemmer at diktere informationer eller at lægge medicin ind i systemet og i det hele taget har svært ved at være administration midt om natten, ganske enkelt fordi de har svært ved at holde sig vågne.

»Kvaliteten af lægernes arbejde kan være afgørende for patienternes liv. Derfor er det en uhyre vigtig ting at få undersøgt, om natarbejdet har en negativ effekt eller ej,« siger Ilda Amirian.

Natarbejde er et nødvendigt onde

Det er alment kendt, at folk, der er vågne om natten på grund af søvnmangel begår flere fejl og de tænker langsommere

Læge og ph.d.-studerende Ilda Amirian

Hendes mål er ikke at vise, at læger ikke skal have nattevagter, for man vil aldrig kunne undvære læger på et sygehus om natten. Der vil altid være patienter, der skal opereres akut.

»I stedet for at pege fingre af lægers træthed i nattevagtsarbejde og sige, at det ikke er forsvarligt, vil vi hellere komme med et kvalificeret bud på, hvordan kan vi optimere det og gøre tilværelsen bedre for lægerne. Vi ønsker at finde en måde at afhjælpe lægernes problemer ved f.eks. at definere grænser for, hvor længe det er forsvarligt at lade dem arbejde i træk,« pointerer hun.

Tidligere studier har vist, at man først for alvor begynder at lave fejl, når man har været vågen i mere end et døgn. Men jo mere krævende og komplicerede, opgaverne var, des kortere tid kunne forsøgsdeltagerne tænke logisk og klart.

Ilda Amirians interview har da også afsløret, at lægerne forsøger at skubbe de mindst presserende opgaver til om dagen og så vidt muligt køre på rutinen om natten. Den tankegang var især udtalt mellem 2 og 6 om natten, hvor trætheden er værst.

Powernapping og bedre planlægning er vejen frem

Alt dette er noget, man burde kunne tage højde for i planlægningen af vagterne.

Én af de ting, hun og hendes kolleger gerne vil undersøge er, om det gør nogen forskel at have otte timers nattevagter frem for døgnvagter, og at man lader lægerne tjekke ind på andre tidspunkter, end de gør i dag.

Som læge har jeg selv haft introduktionsstilling på en afdeling for mavetarmkirurgi, som var meget belastet om natten. Det tog mig typisk halvandet døgn at komme mig oven på en nattevagt

Ilda Amirian

»F.eks. kunne man have et vagtskifte midt om natten i stedet for at have det om eftermiddagen. Så får man en frisk medarbejder ind på det mest kritiske tidspunkt,« siger Ilda Amirian.

En anden måde at løse problemet på kunne være at lade lægen powernappe på de mest kritiske tidspunkter eller i tiden op til en operation. Al erfaring viser i hvert fald, at det får lægen til at føle sig mere frisk og samtidigt holder kvaliteten af lægernes arbejde oppe. Den teori vil Ilda Amirian også teste.

»Der har været mange undersøgelser af, om lægerne giver den rette behandling om natten, men der er endnu aldrig nogen, der har spurgt, om lægerne overhovedet er friske nok til at være på vagt. Det kommer det her studie forhåbentligt til at belyse,« slutter Ilda Amirian.

Overlæge: Først klar effekt efter et døgn

Videnskab.dk har spurgt overlæge professor dr. med Poul Jennum fra afdeling for søvnmedicin på Glostup Hospital, om han mener, at patienter, der skal opereres om natten, har grund til at frygte lægefejl, fordi lægerne er for trætte til at gøre arbejdet ordentligt.

»Der foreligger en del ældre studier, der viser, at læger laver flere fejl, og at samarbejdet forringes. Det er dog tale om arbejdstider, der typisk er over et døgn,« pointerer han.

Projektet forventes at blive godkendt i løbet af oktober og at blive gennemført inden januar 2012.