Annonceinfo

Kunstig koma giver nyresvigt

Kunstig koma giver nyresvigt og gør patientens tilstand endnu værre. Dansk forsker vil have praksis lavet om.

Respiratorisk behandling leder til længere indlæggelse og flere følgeskader som eksempelvis nyresvigt. Derfor vil dansk forsker have ændret på praksis. (Foto: Colourbox)

Over 10.000 danskere bliver hvert år lagt i kunstig koma i forbindelse med  respiratorisk behandling.

Ny dansk forskning viser, at kunstig koma skader patientens helbred langsigtet og giver blandt andet nyresvigt. Dansk forsker vil have den rutinemæssige brug af kunstig koma ændret.

»Det går normalt rigtigt dårligt for en patient, når nyrerne slår ud. Vi kan se, at kunstig koma kan stille patienten endnu dårligere fysisk end ellers.«

»Standardbrugen af kunstig koma skal laves om,« siger ph.d. og klinisk lektor i anæstesiologi ved Syddansk Universitet Thomas Strøm, der stå bag de nye resultater.

Kunstig koma giver nyresvigt

Fakta

En respirator understøtter patienters vejrtrækning. Tidligere var kunstig koma nødvendigt, fordi behandlingen var ubehagelig. Apparatet tillod nemlig ikke, at patienten selv havde indflydelse på vejrtrækningen.

Når patienter lægges i kunstig koma, er det ikke kun hjernen, der bedøves, men hele kroppen. Derfor får patienter i kunstig koma ofte mange følgeskader af den omfattende medicinske behandling.

Thomas Strøm og kollegaer har undersøgt urinmængde, blodtryk, cirkulation og andre lægelige parametre på

  • patienter i kunstig koma
     
  • og på patienter, hvor kunstig koma var udeladt under respiratorisk behandling.

På den måde kan de fortælle, at patienter, der undgår kunstig koma, også undgår de mange følgeskader som eksempelvis nyresvigt.

»Vi kan se, det er gavnligt at undgå brugen af kunstig koma, når patienter lægges i respirator.«

Fakta

• Forskerne så en påvirkning af nyrerne hos 76 procent af de patienter, som fik kunstigt koma

• Kun halvdelen – 51 procent – af de patienter, som var vågne, fik en nyrepåvirkning.

Hos 43 procent af de patienter, som fik kunstigt koma, var nyrepåvirkningen så alvorlig, at de skulle i dialyse. Kun 33 procent af de vågne patienter havde samme behov.

»Vores resultater viser færre nyresvigt og understøtter, at det er en voldsom oplevelse for kroppen at blive lagt i kunstig koma,« fortæller Thomas Strøm.

Giver kortere indlæggelsestid

I 2010 kunne samme danske forskere fortælle, at patienters indlæggelsestid bliver kortere, hvis læger undlader at benytte kunstig koma i forbindelse med respiratorbehandling.

Studiet blev offentliggjort i det velansete læge-tidsskrift The Lancet og medførte ændringer i de nationale retningslinjer på området.  Efterfølgende anbefales det at begrænse brugen af kunstig koma.

Giver ikke psykiske skader

I forbindelse med studiet i The Lancet fra 2010 frygtede mange forskere at det ville præge patienterne psykisk at være vågen og i respirator samtidig.

Fakta

Patienter med behov for respirator lider ofte af lungebetændelse, blodforgiftning eller komplikationer efter kirurgisk indgreb. Desuden har traumepatienter og patienter med hjertestop ofte brug for respirator.
På landsplan modtager knap 13.000 patienter respiratorbehandling hvert år.

»Der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt patienterne var blevet nogle nervevrag, og om det ikke var mere psykisk skånsomt at være i kunstig koma under respiratorbehandlingen.«

»Vi har haft en psykolog til at vurdere patienterne efter behandlingen, og jeg kan sige, at det ikke har påført dem mere stress at være vågne,« fortæller Thomas Strøm.

Thomas Strøm fortsætter sit arbejde med at undersøge, hvilke fordele det kan have at undgå kunstig koma i forbindelse med respiratorbehandling for kritisk syge patienter. 

Kunstig koma og nyresvigt

Kære Christian

Jeg er glad for at høre du kom godt igennem dit ophold og ja det psykologiske er meget vigtigt og som patienten i indslaget fra DR1 siger så er det en ubehagelig oplevelse at være kritisk syge. En ubehagelig oplevelse hvad enten man er i koma eller ej.

Nej de patienter vi omtaler i vores op følgende undersøgelse havde ikke nogen kendt nyrelidelse. At patienter som er kritisk syge får en nyrepåvirkning er en kendt følgevirkning til kritisk sygdom. En blodforgiftning kan eksempelvis give vejrtrækningsbesvær, kredsløbssvigt eller nyresvigt. Den kan også påvirke hjernen og patienterne kan blive delirøse. Alt sammen pga. sekundære skader. Patienterne som deltog i vores undersøgelse fik de samme symptomer også selvom de var vågne. Men de patienter der fik kunstig koma fik en mere udtalt påvirkning af deres nyrefunktion, men vi ved ikke hvorfor? Det er noget vi vil arbejde videre med at undersøge.

Det nyresvigt som kan opstå i tilslutning til kritisk sygdom viser sig på intensivafdelingen og ikke bagefter.

Venlig hilsen
Thomas Strøm

Flere spørgsmål og kommentarer...

Hej Thomas

Hvordan kan det være, at selv uden kunstig koma er der alligevel en forværret nyrefunktion og endda behov for dialyse? Er det på patienter der i forvejen har problemer med nyrefunktionen? Eller er det fordi den generelle medicinske behandling er så voldsom for kroppen? Er der grund til at være bekymret eller opmærksom på sin nyrefunktion i tiden efter indlæggelsen?

Jeg var selv indlagt på intensiv (PITA) i Odense i 2010 (4 dage i respirator u/koma), så jeg har forhåbentlig bidraget en lille smule til jeres gode resultater. Som det også nævnes i dit vedhæftede indslag fra DR1 er det en voldsom og temmelig ubehagelig oplevelse at ligge vågen i respirator - respiratoren i sig selv, smerter, kvalme/opkast som følge af smertebehandling. Til gengæld har hukommelsen har flere brudstykker der kan bruges bagefter, når hele forløbet skal bearbejdes, hvilket ikke bør underkendes. Desuden kan man også gøre opmærksom på forøgede smerter som følge af komplikationer - i mit tilfælde forhindrede det sandsynligvis yderligere skade i en kvæstet arm.

Flot arbejde!

Mvh,
Christian

Kunstig koma

Kære Peter

Kunstig koma (narkose) er en rest fra dengang respiratorer var meget simple og ikke kunne tilpasses patienten. Så tilpassede man i stedet patienterne med narkose (kunstig koma).
Respiratorerne er nu blevet meget bedre og kan tilpasse sig patienternes egen vejrtrækning, men det kunstige koma har desværre hængt på, mest pga tradition.

Se mere her fra indslag på DR1 nyhederne:

http://www.youtube.com/watch?v=vyxyT2swHfc

2 typer patienter skal dog stadig have kunstig koma: patienter som nedkøles efter hjertestop og patienter som har blødninger i hovedet eks traumepatienter. Det er patienter som fylder meget i medie billedet, men ikke meget på danske intensiv afdelinger.

Venlig hilsen

Thomas Strøm
Afdelingslæge, phd, klinisk lektor
Anæstesi og Intensiv Afdeling V
Odense Universitetshospital

hvorfor ?

Hvorfor lægger man patienter i koma ? Man gør det vel ikke for sjov skyld eller for at demonstrere hvad man kan, så der må vel være nogle fordele, som muligvis kan opveje skaderne

Seneste fra Krop & Sundhed

Køb køb køb

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg