Kunstig koma giver nyresvigt
Kunstig koma giver nyresvigt og gør patientens tilstand endnu værre. Dansk forsker vil have praksis lavet om.
Respiratorisk behandling leder til længere indlæggelse og flere følgeskader som eksempelvis nyresvigt. Derfor vil dansk forsker have ændret på praksis. (Foto: Colourbox)

Over 10.000 danskere bliver hvert år lagt i kunstig koma i forbindelse med  respiratorisk behandling.

Ny dansk forskning viser, at kunstig koma skader patientens helbred langsigtet og giver blandt andet nyresvigt. Dansk forsker vil have den rutinemæssige brug af kunstig koma ændret.

»Det går normalt rigtigt dårligt for en patient, når nyrerne slår ud. Vi kan se, at kunstig koma kan stille patienten endnu dårligere fysisk end ellers.«

»Standardbrugen af kunstig koma skal laves om,« siger ph.d. og klinisk lektor i anæstesiologi ved Syddansk Universitet Thomas Strøm, der stå bag de nye resultater.

Kunstig koma giver nyresvigt

Fakta

En respirator understøtter patienters vejrtrækning. Tidligere var kunstig koma nødvendigt, fordi behandlingen var ubehagelig. Apparatet tillod nemlig ikke, at patienten selv havde indflydelse på vejrtrækningen.

Når patienter lægges i kunstig koma, er det ikke kun hjernen, der bedøves, men hele kroppen. Derfor får patienter i kunstig koma ofte mange følgeskader af den omfattende medicinske behandling.

Thomas Strøm og kollegaer har undersøgt urinmængde, blodtryk, cirkulation og andre lægelige parametre på

  • patienter i kunstig koma
     
  • og på patienter, hvor kunstig koma var udeladt under respiratorisk behandling.

På den måde kan de fortælle, at patienter, der undgår kunstig koma, også undgår de mange følgeskader som eksempelvis nyresvigt.

»Vi kan se, det er gavnligt at undgå brugen af kunstig koma, når patienter lægges i respirator.«

Fakta

• Forskerne så en påvirkning af nyrerne hos 76 procent af de patienter, som fik kunstigt koma

• Kun halvdelen – 51 procent – af de patienter, som var vågne, fik en nyrepåvirkning.

Hos 43 procent af de patienter, som fik kunstigt koma, var nyrepåvirkningen så alvorlig, at de skulle i dialyse. Kun 33 procent af de vågne patienter havde samme behov.

»Vores resultater viser færre nyresvigt og understøtter, at det er en voldsom oplevelse for kroppen at blive lagt i kunstig koma,« fortæller Thomas Strøm.

Giver kortere indlæggelsestid

I 2010 kunne samme danske forskere fortælle, at patienters indlæggelsestid bliver kortere, hvis læger undlader at benytte kunstig koma i forbindelse med respiratorbehandling.

Studiet blev offentliggjort i det velansete læge-tidsskrift The Lancet og medførte ændringer i de nationale retningslinjer på området.  Efterfølgende anbefales det at begrænse brugen af kunstig koma.

Giver ikke psykiske skader

I forbindelse med studiet i The Lancet fra 2010 frygtede mange forskere at det ville præge patienterne psykisk at være vågen og i respirator samtidig.

Fakta

Patienter med behov for respirator lider ofte af lungebetændelse, blodforgiftning eller komplikationer efter kirurgisk indgreb. Desuden har traumepatienter og patienter med hjertestop ofte brug for respirator.
På landsplan modtager knap 13.000 patienter respiratorbehandling hvert år.

»Der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt patienterne var blevet nogle nervevrag, og om det ikke var mere psykisk skånsomt at være i kunstig koma under respiratorbehandlingen.«

»Vi har haft en psykolog til at vurdere patienterne efter behandlingen, og jeg kan sige, at det ikke har påført dem mere stress at være vågne,« fortæller Thomas Strøm.

Thomas Strøm fortsætter sit arbejde med at undersøge, hvilke fordele det kan have at undgå kunstig koma i forbindelse med respiratorbehandling for kritisk syge patienter.