Den sundeste ernæring for det nyfødte barn er modermælk.
Sådan lyder både WHO’s og den kliniske anbefaling, og en voksende online-gruppe har taget anbefalingen til sig.
Gruppen består af voksne, der ønsker at købe og konsumere modermælk for at drage fordel af, hvad de opfatter som mælkens sundhedsfremmende egenskaber – eller på grund af seksuel fetichisme.
Modermælken anbefales som kosttilskud
Nogle online-forummer foreslår, at kræftpatienter skal drikke modermælk, da den er lettere at fordøje, tolereres bedre og er meget rig på antistoffer eller immunglobuliner, heriblandt IgA, som spiller en afgørende rolle i forsvaret mod infektioner.
Samtidig prædiker fitness- og slankeforummer om modermælkens ernæringsmæssige værdi og indflydelse på restitutionen efter træning ved at indikere, at mælken kan bruges som et kosttilskud både til at opbygge muskelmasse og i et træningsforløb.
Sideløbende med de almindelige sociale medier findes der en række hjemmesider og online-forummer for folk, der gerne vil købe eller sælge modermælk.
Her kan kvinder reklamere for deres udmalkede mælk med tekst og billeder og formidle pris pr. milliliter, fragtomkostninger og metode. Emballagens kvalitet varierer bemærkelsesværdigt meget, og undersøgelser har vist, at mange pakker bliver beskadiget under transporten.
Omkostninger holdes nede ved at skære hjørner
Hjemmesidernes popularitet er varierende alt efter, om det pågældende land har statsunderstøttede ‘mælkebanker’. Men i USA, hvor de lovregulerede ‘mælkebanker’ er dyre, og i Storbritannien, hvor man ikke leverer til de voksne forbrugere, er online salget stigende.
Nye hjemmesider bliver lanceret specifikt for de enkelte lande, heriblandt nogle, der har .co.uk som suffiks. Det har medført, at onlinesalget af modermælk er blevet beskrevet som ‘et rødglødende marked’ verden over.
Meget af den mælk, som sælges online, lever ikke op til den standard, der stilles af mælkebankerne, og er hverken pasteuriseret (for at dræbe bakterier) eller testet for sygdom eller kontaminering.
Ofte er omkostningerne holdt i bund ved at skære hjørner ved opbevaring, temperatur og forsendelse. For nylig blev det afsløret, at modermælk, der var købt online, blev leveret i en konservesdåse, der tidligere havde indeholdt sovs.
Dårlig emballage og forsendelse kan resultere i et højt niveau af detekterbar bakterievækst, blandt andet bakterielle giftstoffer, som kan føre til madforgiftning.
Mælken kan overføre alvorlige sygdomme
Undersøgelser af mælken har vist, at den også kan overføre smitsome sygdomme som hepatitis B og C, HIV og syfilis. Kvinderne, som malker mælken ud, har måske ingen symptomer og er måske ikke engang klar over, at de er syge.
De kan uforvarende smitte køberne med en sygdom, som er særlig problematisk for mennesker med et svækket immunforsvar, for eksempel kræftpatienter.
Det er muligt at pasteurisere mælk derhjemme. Det gør HIV-positive mødre i udviklingslandene ofte for at mindske risikoen for at overføre virussen til deres børn.
Men pasteurisering fjerner ikke urenheder og kemikalier, der senere ender i mælken. Påstanden om, at mælken er ‘ren’ og ‘supermad’, og at den er ‘fri for’ potentielt skadelige tilsætningsstoffer, holder simpelthen ikke vand.
Modermælk kan indeholde alkohol, medicin og illegale stoffer
Kemikalier som koffein, alkohol, receptpligtig medicin, illegale stoffer og miljømæssige giftstoffer kan alle ende i modermælken gennem kvindens krop.
Så køberne ender med at betale overpris for noget, som ikke gør dem mere ernæringsmæssig gavn end en varieret og velafbalanceret kost.
Eksempelvis har modermælk et lavere proteinindhold end andre typer mælk – i modsætning til, hvad diverse online-forummer oplyser. Køberne sætter måske endda deres helbred på spil.
Det gælder særligt, når det anbefales, at modermælk er den eneste næringskilde – som et lille antal forummer gør – eller at den erstatter sunde, velafbalancerede måltider i perioder, hvor der trænes intensivt.
Der er behov for, at fagfolk i uddannelses- og sundhedssektoren begynder at udstede relevant og præcis rådgivning. Det skal være en prioritet at mane myterne, der cirkulerer online, i jorden – særligt de myter, der berører sårbare og syge mennesker.
Sundhedsmyndigheder og ikke-statslige sundhedsorganisationer bør spille en afgørende rolle i kampagnen.
Sarah Steele og Andreas Freitag hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
Oversat af Stephanie Lammers-Clark
