Hvem vil ikke gerne have en sund glød og slippe for dybe furer og rynker. Derfor er mange også villige til at betale lidt ekstra for cremer med liposomer, der efter sigende skulle flytte de mange opstrammende, smidiggørende og udglattende stoffer dybt ind i huden.
Men liposomerne er spild af penge, for de virker ikke, som de skal. Liposomerne går allerede i stykker ved mødet med hudens overflade, så deres last af aktive stoffer aldrig når at trænge ned i dybden. Det viser en ny undersøgelse, der er gennemført af en gruppe forskere ved Syddansk Universitet.
»Vores undersøgelser viser, at liposomer går i stykker i det øjeblik, de rammer hudens overflade eller meget hurtigt derefter. Liposomer kan ikke transporteres ned til dybere lag,« forklarer professor Luis A. Bagatolli, der har ledet studiet ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.
Resultaterne er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Investigative Dermatology.
Huden er et effektivt panserskjold
Forskerne har alene undersøgt, om liposomerne er i stand til at transportere stofferne ind under hudens overflade. De har ikke set på effekten af de stoffer, skønhedscremernes liposomer indeholder – det er altså i princippet muligt, at stofferne selv er i stand til at trænge ned til de ønskede dybe områder.
Men det er ikke særligt sandsynligt set i lyset af, at den menneskelige hud er konstrueret til at beskytte organismen mod skadelige stoffer i omgivelserne og liposomerne netop er udviklet til at bane vej for stofferne.
Hudens opgave er at afvise udefrakommende stoffer, og derfor vil den som udgangspunkt afvise alt, hvad der forsøger at trænge ind. Det er altså ikke nogen let opgave for skønhedsindustrien at finde metoder til at transportere foryngende og blødgørende stoffer ned i huden.
»Vi har nu vist, at liposomer ikke kan klare opgaven trods temmelig hårdnakkede påstande i reklamerne,« siger Luis A. Bagatolli.
Velkendt metode duer ikke
Videnskaben har længe diskuteret, hvor effektive liposomer er til at transportere aktive stoffer ind i den menneskelige krop. Gennem årene er spørgsmålet blevet undersøgt ihærdigt af flere videnskabelige forskerhold. Nogle forskere er nået frem til, at liposomer er effektive – andre er nået frem til, at de ikke er. Men uanset hvad har undersøgelserne ikke været særligt troværdige, da resultaterne har været befængt med stor usikkerhed.
\ Fakta
Liposomer (af gr. lipos ‘fedt’ og soma ‘legeme’) er syntetisk fremstillede mikroskopiske blærer med en ydre, helt lukket dobbelt lipidmembran af fosfolipider og med et indre vandmiljø. Liposomer er ikke i sig selv aktive, men menes at kunne fungere i cremer som transportører af forskellige indkapslede aktive stoffer, der ellers ikke ville kunne trænge gennem hudens fedtholdige hornlag. Liposomer anvendes specielt i fugtigheds- og rynkecremer og er desuden med til at forlænge holdbarheden af de virksomme stoffer.
Hidtil har man undersøgt sagen ved at farve liposomerne og så set på, hvor dybt ind under huden farverne kunne spores. Man kunne f.eks. farve liposomet rødt udenpå og grønt indeni. Når man så mikroskopi-fotograferede området under huden og fandt både den røde og den grønne farve på samme sted, kunne man konkludere, at det var lykkedes liposomet at nå ind til den dybde, hvor man havde fået øje på den røde og grønne farve sammen.
»At finde den røde og den grønne farve samme sted er ikke ensbetydende med, at liposomet er intakt. Det kunne jo også være, at liposomet var gået i stykker, og at de to farver hver for sig fandt vej ind under huden og flød sammen igen. Med den traditionelle teknik kan man reelt ikke se andet, end at den røde og den grønne farve befinder sig samme sted,« pointerer han.
Særligt mikroskop filmer bevægelser
Luis A. Bagatolli og hans kolleger ville gerne kunne afgøre, hvad det helt præcist betød, når den røde og grønne farve optrådte samme sted under huden. Derfor gav de sig til at undersøge sagen på en ny måde – ved hjælp af statistiske metoder. I stedet for at holde øje med, hvor den røde og den grønne farve endte henne, besluttede de at måle, hvilke spor, de forskellige farvestoffer følger, og i hvor høj grad, der er sammenfald mellem sporene. Det er her, de statistiske værktøjer kommer ind.
Hvis den røde og grønne farve forfølger samme spor med samme hast, tyder på det på, at liposomet er intakt undervejs gennem huden. Hvis farverne bevæger sig i hver deres retning, ville det derimod indikere, at liposomerne er gået i stykker og taber indholdet, inden de når frem.
Til formålet brugte forskerne billedteknikken ‘Raster Imaging Correlation Spectroscopy’ (RICS). Teknikken tillader at følge farvernes individuelle bevægelser, fra de ankommer på hudens overflade, til de falder til ro under huden. Iflg. Luis Bagatolli er det første gang, at liposomers evne til at trænge ind i huden er undersøgt på denne måde. Da der indgik mange forskellige slags liposomer i studiet, kunne forskerne bruge resultaterne til at udsige noget generelt om disse kunstige partiklers evner.
I starten er der nogen overensstemmelse mellem de spor, farverne følger, hvilket indikerer, at liposomerne netop er gået i stykker. Men jo længere ned i vævet, farverne trænger, des mindre korrelation bliver der mellem farvernes bevægelse, hvilket indikerer at farverne fra starten af har bevæget sig i hver deres retning.
»Til sidst er der slet ingen korrelation. De følges altså ikke ad, hvilket afslører, at liposomet ikke forbliver intakt. Liposomet går i stykker, og dets indhold spredes lige så snart, eller hurtigt efter, at liposomet lander på hudens overflade,« konkluderer Bagatolli.
Forskernes undersøgelser viste, at alle spor af intakte liposomer er borte ved en dybde af fire mikrometer under hudens overflade.
