Grise kan blive smittet med influenzavirus fra både fugle og mennesker. Derfor har man længe frygtet, at fugle- og menneskeinfluenzavirus kunne blive blandet i grise og udvikle sig til helt nye varianter af farlige influenzavirus.
Men den frygt maner et studie fra DTU Veterinærinstituttet til jorden. Studiet, som er publiceret i tidsskriftet Virology Journal, viser nemlig, at grise ikke har lettere ved at blive smittet med fugleinfluenzavirus end for eksempel mennesker, i modsætning til hvad tidligere studier har vist.
»Studiet viser, at grisen ikke nødvendigvis er den store synder, som man tidligere har troet, og at nye typer farlige influenzavirus lige så let kan opstå i mennesker eller fugle,« fortæller Ramona Trebbien, post.doc. fra DTU Veterinærinstituttet, der har lavet undersøgelsen som en del af sit ph.d-studie.
Resultatet modbeviser tidligere viden
I studiet undersøgte Ramona Trebbien som den første væv fra alle dele af grisens luftveje: næseslimhinde, luftrør, bronkier og forskellige dele af lungerne for at kortlægge, hvordan grise bliver smittede med influenzavirus. Her i vævets celler sidder forskellige molekyler fast på overfladen af cellerne, som influenzavirus binder sig til.
I tidligere studier har man kun undersøgt grisenes luftrør og konkluderet, at fugleinfluenzavirus kunne sætte sig fast her. Men Ramona Trebbiens resultater viste tydeligt, at grisen ikke har molekyler i næseslimhinde, luftrør og bronkier, som fugleinfluenzavirus kan binde sig til, men kun dybt i lungerne i de såkaldte ’alveoler’, hvor iltoptagelsen finder sted.
\ Fakta
Svineinfluenza, også kendt som ‘influenza A (H1N1)’ er et virus, som er opstået hos grise, og som siden 2009 er blevet til en sygdom hos mennesker. ‘Svineinfluenza’ skyldes en helt ny virus, som kun ældre mennesker er immune eller delvist immune over for. Den almindelige ‘vinter-influenza’ skyldes derimod en virus, der kun ændrer sig lidt fra år til år, og som en større del af befolkningen derfor er immune over for. ‘Svineinfluenza’ smitter som en almindelig influenza, og man kan ikke få den ved at spise svinekød eller gennem kontakt med grise.
»Det resultat kom bag på mig. Jeg havde forventet, at mit studie ville bekræfte og udbygge de tidligere undersøgelser, så det kom som en stor overraskelse for mig, at jeg i stedet kunne modbevise de tidligere studier« siger Ramona Trebbien.
Grisen og mennesket bliver smittet på samme måde
Resultatet betyder, at grisen sandsynligvis ikke så nemt kan blive smittet med fugleinfluenzavirus, som man hidtil har ment.
Ramona Trebbien forklarer, at en infektion med fugleinfluenzavirus dog stadig vil kunne give anledning til sygdom i grisen, hvis influenzavirusset når ned til de dybere dele af lungerne og give lungebetændelse dybt i lungerne.
»Men det er også på den måde, mennesker kan blive smittet med fugleinfluenzavirus. Grise kan derfor ikke anses som en større trussel end mennesker, når det handler om at producere nye og eventuelt farlige influenzavirustyper,«forklarer Ramona Trebbien.
Derimod viser andre studier, at kyllinger rent faktisk har det molekyle i deres luftrør, som menneske- og svineinfluenza foretrækker. Kyllinger vil derfor umiddelbart have større risiko for at blive smittet med menneske eller svineinfluenzavirus, end grise har ved at blive smittet med fugleinfluenza.
\ Fakta
Fugleinfluenza er en meget smitsom og dødelig sygdom hos fugle, der skyldes influenza A virus. Fugleinfluenza har været kendt i over 100 år og smitter normalt ikke mennesker, men i sjældne tilfælde er mennesker, der har haft tæt kontakt til fugle, blevet smittet Den store opmærksomhed, der for fugleinfluenza af typen ‘influenza H5N1’ skyldes, at der fra 2003 har været meget omfattende udbrud af sygdom blandt fjerkræ i mange lande i Asien og Europa. Desuden er der frygt for, at den nuværende type fugleinfluenza forandrer sig og udløser en verdensomspændende influenzaepidemi blandt mennesker.
»Med andre ord kan kyllingen – i højere grad end grisen – potentielt være det sted, hvor forskellige influenzatyper bliver blandet og kan danne nye influenzatyper,« siger Ramona Trebbien.
Risikoen for nye typer virus er der stadig
Der har længe hersket frygt for fremkomsten af nye typer influenzavirus med en høj rate af dødelighed og en ligeså stor og hurtig spredning som den almindelige influenza, de fleste af os kender.
Ikke mindst siden udbruddet af fugleinfluenzaen, kendt som ’H5N1’, i 2003 og svineinfluenzaen, ’influenza H1N1’, i 2009.
Men Ramona Trebbiens resultater lægger en lille dæmper på den frygt.
»Det fjerner i hvert fald en vigtig faktor – nemlig grisen – som vi nu kan tage ud af ligningen i forhold til fugleinfluenzavirus. Det betyder ikke, at risikoen for, at en ny og ukendt type influenzavirus vil opstå, forsvinder, for den risiko er sådan set den samme som hidtil. Men det betyder, at vi nu med sikkerhed kan vende blikket længere væk fra grisen og begynde at kigge efter andre potentielle værter for influenzavirus,« siger Ramona Trebbien.
