Forskere uenige i myndighedernes vurdering af aspartam

Myndighederne fastslår gang på gang, at sødemidlet aspartam ikke er sundhedsskadeligt i de tilladte mængder i EU. Senest i en artikel her på Videnskab.dk.

Alligevel er brugen af aspartam stadig et omdiskuteret emne – blandt andet fordi nye forskningsresultater løbende sår tvivl om myndighedernes vurdering.

Især to nye undersøgelser har vakt opsigt. Her har to forskere lavet studier som viser, at aspartam er skyld i henholdsvis for tidlige fødsler og kræft. Det har fået EU-Kommissionen til at bestille en fuldkommen revurdering af forskningen i aspartam; en proces, som i disse måneder går ind i sin afsluttende fase.

Mens vi venter på resultatet af myndighedernes gennemgang har Videnskab.dk talt med de to forskere bag undersøgelserne.

De kritiserer begge Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, for ikke at tillægge den aspartam-kritiske forskning nok vægt. En kritik som seniorforsker Alicja Mortensen, der er formand for et ekspertpanel under EFSA, helt afviser overfor Videnskab.dk.

Men først skal vi høre, hvad det er for nogle forskningsresultater, der har skabt så megen røre i aspartam-dammen.

59.334 gravide kvinders kostvaner blev kortlagt

Den ene af forskerne, der har undersøgt effekten af kunstige sødestoffer som aspartam, er lektor Thorhallur Halldorsson fra Islands Universitet.

Han står bag et opsigtsvækkende studie, der blev publiceret i 2010 i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Clinical Nutrition.

I studiet brugte Halldorsson data fra Den Nationale Fødselskohorte Danmark, hvor 59.334 gravide kvinder i årene 1996-2002 havde udfyldt et spørgeskema om deres kostvaner, herunder svaret på spørgsmål om deres indtag af lightprodukter.

»Vi ville undersøge nærmere, om hyppigt indtag af sodavand både med og uden sukker påvirker fosterets tilstand. Blandt andet fordi der har været en heftig debat, om light-produkter er et fornuftigt alternativ til almindelig sodavand,« siger Thorhallur Halldorsson til Videnskab.dk.

»Graviditeten er en forholdsvis kort periode, hvor fosteret kan blive påvirket af den kost, som moderen indtager. Man antager, at det, der er usundt at indtage for en voksen, giver endnu større udslag hos gravide. Derfor giver det mening at kigge på gravide i forbindelse med denne slags studier.«

Aspartam øger risiko for for tidlige fødsler

Resultatet viste, at gravide, der drikker en liter light-sodavand om dagen, har 78 procent øget risiko for at føde for tidligt, mens gravide, som nøjes med et enkelt glas af lightprodukterne dagligt, har 38 procent øget risiko for at føde for tidligt.

»Indtaget af light-sodavand var forbundet med øget risiko for tidlige fødsler, mens sodavand og saftevand, der er sødet med almindeligt sukker, ikke var forbundet med en øget risiko for at føde for tidligt,« siger han.

Det slående resultat overraskede ikke Thorhallur Halldorsson, selv om der ikke tidligere er lavet tilsvarende studier af light-sodavand og gravide.

»Nej, jeg syntes sådan set ikke, det var mærkeligt at finde ud af at et usundt kostprodukt måske påvirker helbredet – det finder man ud af hver dag om fødevarer,« siger han.

Resultatet skal bekræftes af andre forskere

Thorhallur Halldorsson understreger dog, at hans studie stadig mangler at blive be- eller afkræftet af andre forskere. Noget, som kan blive en lang proces, eftersom aspartam og andre sødestoffer bliver brugt i mere end 6.000 produkter – heriblandt i mere end 600 medicinalprodukter til børn.

Med så mange faktorer at tage højde for, er det svært at måle det samlede indtag og på den måde påvise mulige skadelige langtidseffekter i mennesker. Derfor vil aspartam-studier altid være behæftet med en vis usikkerhed, forklarer Thorhallur Halldorsson.

»Det at studere effekten af et individs indtag af et helt bestemt stof er i det hele taget meget svært. Det kræver rigtig mange informationer om kostindtag.«

Aspartam-studie afvist af myndighederne

Thorhallur Halldorssons studie vakte så meget røre, at EU-Kommissionen pålagde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA (European Food Safety Authority), at lave en videnskabelig vurdering af resultatet i foråret 2011.

Her konkluderede EFSA dog, at Halldorssons studie ikke gav anledning til at vurdere, at aspartam er sundhedsfarligt i de tilladte mængder, og at der er brug for flere undersøgelser for at af- eller bekræfte sammenhængen.

»Det finder jeg sådan set helt forståeligt. Det er klart, at evidensen skal være ret stærk, før man som myndighed skal gå ind og ændre reglerne. Det nytter selvfølgelig ikke, at ethvert nyt studie skal føre til forbud, og et enkelt studie er ikke stærk evidens i sig selv,« siger Thorhallur Halldorsson.

“EFSA’s vurderinger af aspartam mangler balance”

Thorhallur Halldorsson kritiserer dog i samme åndedræt EFSA for ikke altid at være lige afbalanceret i sine afvejninger af videnskabelige studier af aspartam.

»Jeg har læst artiklerne om nogle af de studier, som ifølge EFSA bekræfter, at aspartam er sikkert at bruge. Og selv om disse artikler er meget grundige, har de det til fælles, at de hyppigt er sponsoreret af industrien, altså firmaet bag aspartam,« siger han.

»Det finder jeg faktisk lidt mystisk. Personligt mener jeg nemlig, at nogle af de studier, som EFSA baserer deres vurderinger på, netop er eksempler på dårligt designede studier, der f.eks. ikke undersøger langtidseffekter,« siger Halldorsson.

»Derudover er det min vurdering, at der næsten ikke er diskussioner om svagheder og tvivl i de studier, som EFSA tager for gode varer. Derimod er der alt muligt galt med de studier, som peger på, at aspartam er sundhedsskadeligt.«

Han nævner som eksempel et studie af en italiensk forsker, Morando Soffriti, der for nyligt har påvist, at aspartam hænger sammen med en øget kræftrisiko.

»Ligesom vores studie blev dette studie vurderet for svagt ud fra tekniske argumenter om, hvordan studiet var designet og udført – på trods af at Soffritti har gentaget forsøget i tre omgange med stort set det samme resultat hver gang,« fortæller han.

Italiensk forsker linker aspartam med kræft

Morando Soffritti er læge og ph.d. og leder af det uafhængige italienske forskningsinstitut Ramazzini Institute, der forsker i kræft.

Ramazzini Institute blev grundlagt i 1971 og har siden lavet banebrydende forskning i kemikalier. Blandt andet var forskere fra instituttet de første til at påvise, at MTBE (Methyl Tertiær Buthyl Ether) i benzin er kræftfremkaldende – forskning, som har medvirket til, at MTBE blev forbudt i store dele af USA og i EU.

Han forklarer resultaterne af sine undersøgelser overfor Videnskab.dk:

»Vi har lavet tre studier på i alt 4.000 rotter og mus, som vi gav forskellige doser af aspartam fra fosterstadiet og frem til en naturlig død. I alle undersøgelser kunne vi konkludere, at aspartam gav hyppigere forekomster af en række former for kræft, selv i doser, der er tæt på – eller tilmed mindre end – den tilladte dosis for mennesker, dvs. 40 mg per kilo kropsvægt,« siger han.

Undersøgelserne, hvoraf den seneste blev publiceret i september 2010 i tidsskriftet American Journal of Industrial Medicine, viste desuden, at risikoen for kræft blev øget, hvis forsøgsdyrene allerede fra fosterstadiet blev udsat for aspartam.

90 procent af aspartam-studierne er betalt af aspartam-firma

Morando Soffritti lavede oprindeligt sine studier af aspartam, fordi han mente, at de tidligere forsøg med rotter har været mangelfulde. Han kritiserer i lighed med Thorhallur Halldorsson, at de studier, som EFSA baserer sine vurderinger på, er udført af firmaet bag aspartam selv, Searle.

»EFSA baserer sine vurderinger på studier, der er næsten 40 år gamle og i vid udstrækning sponsoreret af virksomheden bag aspartam, Searle, hvilket i øvrigt gælder 90 procent af alle studier af aspartam,« siger han

Morando Soffrittis egen forskning er derimod komplet uafhængig, understreger han.

»Vi har ingen interessekonflikter. Vores interesse består i at lave eksperimenter i den offentlige interesses tjeneste og præsentere de resultater, vi finder frem til. Og ud fra mine egne resultater og viden er jeg ikke i tvivl om, at aspartam er sundhedsskadeligt.«

Uenighed, om resultatet også gælder mennesker

Ligesom i Halldorssons tilfælde pålagde EU-Kommissionen EFSA at lave en videnskabelig bedømmelse af Soffrittis resultater. Heller ikke dette gav anledning til at forbyde aspartam eller ændre vurderingen af stoffet.

Blandt andet konkluderede EFSA, at Soffrittis data ikke var relevante for at vurdere, om menneskers indtag af aspartam har effekt på risikoen for at udvikle kræft.

Den vurdering anfægter Morando Soffritti.

»EFSA mente ikke, at vores resultater var gode nok til at kunne overføres til mennesker. Selv mener jeg, at når aspartam så tydeligt virker kræftfremkaldende hos gnavere i tre forskellige studier, ville det være mærkeligt, hvis det ikke også skulle gælde mennesker,« argumenterer han.

Ekspert fra EFSA afviser kritikken

Seniorforsker Alicja Mortensen fra DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering tager til genmæle over for de to forskere.

Hun er formand for et ekspertpanel under EFSA kaldet ’ANS’, der beskæftiger sig med tilsætningsstoffer og næringsstoffer tilsat til fødevarer.

»Aspartam er ikke sundhedsskadeligt i de tilladte mængder. Aspartam har gennemgået meget omfattende undersøgelser på både forsøgsdyr og mennesker og er blevet sikkerhedsvurderet efter nogle helt bestemte regler for evaluering af sikkerhed af tilsætningsstoffer til brug i fødevarer,« forklarer Alicja Mortensen. (Læs også artiklen: ’Er sødemidlet aspartam i light-sodavand skadeligt?’)

Halldorssons og Soffrittis studier var for svage

Om EFSA’s bedømmelse af Halldorssons studie fortæller Alicja Mortensen, at studier af den type ikke er i stand til at afsløre specifikke årsagssammenhænge, men kun kan antyde en såkaldt ’association’, dvs. forbindelse. I dette tilfælde til indtagelse af kunstigt sødede drikkevarer.

»Men det er ikke muligt at afgøre, om effekten skyldes et specifikt sødestof, blandinger af sådanne eller helt andre faktorer, som knytter sig til en speciel – ukendt – livsstil med stort forbrug af disse produkter,« siger Alicja Mortensen.

Personligt holder jeg mig selv fra aspartam, ligesom jeg heller aldrig vil give mine børn produkter, der indeholder aspartam.

Morando Soffritti, leder af forskningsinstitut Ramazzini Institute

»Halldorssons målte effekter er svage, selv om han selv rapporterer dem som statistisk signifikante, især for kuldioxidholdige kunstigt sødede drikkevarer. Men EFSA vurderer altså ikke, at resultatet giver grund til at lave konkrete tiltag over for et specifikt sødestof som aspartam.«

Heller ikke Soffrittis studier var ifølge EFSA’s videnskabelige bedømmelse så stærke, som forskeren selv vurderede.

Blandt andet noterede EFSA, at de mus, som Soffritti havde brugt i sit sidste studie, var kendt for at udvikle spontane kræftsvulster, og at studiets design afveg fra nuværende anbefalinger om, hvordan et studie skal udføres.

Undersøgelser betalt af industrien er ikke mindre troværdige

Alicja Mortensen afviser kritikken af, at EFSA baserer sine vurderinger på studier betalt af industrien. Hun understreger, at samme strenge krav til sikkerhedsvurderingen gælder, uanset om de studier, firmaet bruger som dokumentation, er udført af forskere, der er betalt af firmaet, eller af uafhængige forskere.

»Man kan derfor ikke sige, at undersøgelser, der er udført af industrien selv, er mere utroværdige end studier, der er lavet af uafhængige forskere. Det er ikke rimeligt,« siger hun.

»Men det er selvfølgelig godt, at der er uafhængige forskere, der undersøger sikkerhedsaspektet. Hvis disse forskere fremkommer med resultater, der stiller spørgsmålstegn omkring sikkerheden af et godkendt tilsætningsstof, vil myndighederne straks gå ind og undersøge sagen – og om nødvendigt trække stoffet tilbage.«

Gamle studier bliver løbende revalueret

Ifølge Alicja Mortensen har man i dag bestemte retningslinjer – såkaldte ’OECD guidelines’ – for, hvordan undersøgelser af kemiske stoffer skal udføres. Retningslinjerne er anerkendt internationalt. Derudover skal alle forsøgene overholde en ’god laboratorie praksis’ (GLP).

»Men selv om nogle af de tilsætningsstoffer, der bruges i dag, er blevet godkendt, før OECD retningslinjerne og GLP blev indført, betyder det ikke, at disse studier er af utilstrækkelig kvalitet,« siger hun som svar på Morando Soffrittis kritik af, at EFSA baserer sine vurderinger af aspartam på sikkerhedsvurderinger fra de oprindelige studier af aspartam fra 1970’erne og 1980’erne.

Siden er der nemlig løbende lavet revalueringer af studierne, ligesom nye studier af aspartam altid vil blive undersøgt og vurderet af EFSA, fortæller hun.

Når jeg laver en vurdering af et studie, gør jeg det som ekspert – og hvis jeg mente, at der var den mindste risiko for, at et stof var farligt for forbrugerne, ville jeg selvfølgelig ikke tøve med at reagere. Og privat er jeg jo også selv en forbruger, der kun ønsker sikre fødevarer på hylderne.

Alicja Mortensen, seniorforsker ved Fødevareinstituttet og formand for ANS-panelet under EFSA

»Hvis de gamle studier er udført og afrapporteret sådan, at man kan trække den videnskabelige information ud af dem, som er nødvendig for at vurdere stoffet, vil man som en ekspert ikke kræve, at der bliver lavet nye, unødige forsøg på dyr. Det ville være uetisk. Men det er klart, at hvis man i revalueringen støder på huller og mangler, så er forbrugernes sikkerhed selvfølgelig så vigtig, at nye dyreforsøg kan blive nødvendige for at vurdere stoffet på ny,« uddyber Alicja Mortensen.

»Ingen interessekonflikter i EFSA«

Alicja Mortensen er ærgerlig over, at debatten om aspartam gør forbrugerne så forvirrede.

»Desværre er der mange journalister, som med sensationelle overskrifter medvirker til, at forbrugerne ikke ved, hvad de skal tro,« siger hun.

Hun understreger, at hun ligesom alle andre medlemmer af EFSA har underskrevet en erklæring om, at hun ikke ligger under for interessekonflikter.

»Der er ingen hemmeligheder. Vi er åbne om vores arbejde, hvilket også fremgår af EFSA’s hjemmeside,« siger hun.

Ny stor revaluering af aspartam er i gang

Ifølge en pressemedarbejder hos EFSA er man netop nu i gang med at lave en omfattende revaluering af al videnskabelig litteratur om aspartam, der er lavet hidtil – både publicerede og upublicerede.

Det sker, efter at EU-Kommissionen i foråret 2011 pålagde EFSA at lave en fuldkommen revurdering af aspartam oven på den debat om stoffet, som Halldorssons og Soffrittis studier havde startet i befolkningen, politikere og forskellige forbrugerorganisationer.

I efteråret 2011 opfordrede EFSA derfor alle forskere med indsigt i aspartam om at indsende videnskabelig litteratur, hvilket resulterede i mere end 600 studier, inklusiv de oprindelige studier af aspartam fra 1980’erne.

Dem er eksperter nu i gang med at bedømme, hvorefter EFSA vil udgive en ny rapport om deres vurdering af aspartam. Ifølge EFSA’s hjemmeside er deadline for bedømmelserne 30. september 2012.