Forskere finder syv nye genetiske årsager til fedme

Generne har en stor del af ansvaret for, at flere og flere mennesker bliver fede.

Nu har et internationalt forskningssamarbejde med flere end 200 forskere fundet syv nye steder på menneskets genom, hvor bittesmå forskelle i genomets opbygning påvirker risikoen for overvægt.

Studiet er baseret på befolkningsstudier af mere end 260.000 personer, og resultatet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

»Ved hjælp af en ny statistisk analysemetode, jeg ikke vil kede dig med detaljerne i, har vi fundet syv nye steder på mennesket genom, der ser ud til at have indflydelse på risikoen for overvægt og fedme. Det er syv steder på genomet, vi kan lægge til de lidt over 50 steder, vi kendte til i forvejen,« fortæller Thorkild I.A. Sørensen, professor, dr. med og leder af Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital samt tilknyttet fedmeforskningsprogrammer på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Thorkild I. A. Sørensen, der repræsenterer det danske bidrag til forskningen, er desuden en internationalt anerkendt fedmeforsker.

Fede mennesker rummer svaret

I studiet har forskerne kortlagt 263.407 menneskers arvemasse.

Herefter ledte de arvemasserne igennem efter genetiske forskelle mellem overvægtige personer og personer, der enten er normal- eller undervægtige.

Det er dog på ingen måde en nem opgave for forskerne at finde de genetiske varianter.

»Det svarer til at læse udvalgte ord i 260.000 bogsamlinger med tre milliarder bogstaver i hver og finde frem til, i hvilke bogsamlinger ét enkelt bogstav er skiftet ud med et andet. Det er, hvad dette studie har bedrevet. Bagefter skal vi så forstå betydningen af, at bogstavet er skiftet ud. Det er ikke noget, man bare lige gør,« siger Thorkild I. A. Sørensen.

Genetisk fedme er en stor gåde

Til trods for, at mere end 1,5 milliard mennesker i verden er overvægtige, og 0,5 milliard er decideret fede, har forskere verden over kun teorier til at forklare, hvordan generne spiller ind i fedme-eksplosionen.

»Vi er stadig langt fra at forstå, hvordan fedme fungerer genetisk,« benærker Thorkild I. A. Sørensen.

Allerede i 2007 identificerede forskere det første ‘fedme-gen’ kaldet FTO-genet (Fat mass and obesity-associated protein), men efter seks års arbejde med FTO ved forskerne stadig ikke, hvordan gen-varianten påvirker fedme. De ved bare, at folk med FTO har større risiko for at være overvægtige.

»Derfor er det nødvendigt med flere studier af denne slags, hvor vi samarbejder internationalt og på tværs af fagfelter. De syv nyfundne gen-varianter er i sig selv ikke svaret på fedmegåden, men vi forskere er som detektiver, der prøver at løse en af naturens gåder, og her er alle ledetråde vigtige. I sidste ende håber vi på, at det hele munder ud i en større indsigt i, hvordan fedme fungerer genetisk,« fortæller Thorkild I. A. Sørensen.

10 år til billedet vender

Thorkild I. A. Sørensen har i år 40 års jubilæum som fedmeforsker.

Han har efterhånden erkendt, at det ikke bliver i hans karriere, at fedme-epidemien bliver ‘rullet tilbage’ så at sige.

Men han tror alligevel, at det er realistisk at håbe på, at der inden for 10 år bliver fundet en løsning.

»På et tidspunkt kommer svaret pludselig, og nogle forskere vil sige ‘Hov, der var den sgu’. Men svaret ligger ikke i de syv gener, vi lige har fundet, eller de mere end 100 gener, vi forventer dukker op i de kommende år. Vi skal finde ud af, hvilken overordnet begivenhed i menneskets historie, siden anden verdenskrig, der er ansvarlig for, at vilkårene for fedmeudvikling har ændret sig, så mange flere mennesker bliver fede i dag end tidligere. Her er alle nye opdagelser brikker i det større puslespil, vi forsøger at samle,« siger Thorkil I. A. Sørensen.

Du kan læse mere om Thorkild I. A. Sørensens forskning i denne kronik om fedmens gåder.