Forskere: Effekten af cannabis som medicin er ukendt
Der er ikke tilstrækkeligt forskningsmæssigt belæg for at sige, at cannabis vil hjælpe patienterne, siger forskere inden for medicinsk cannabis og smertebehandling. Samtidig kender vi ikke nok til bivirkninger og langtidsvirkninger.

Partierne bag satspuljeaftalen om en forsøgsordning med cannabis til medicinsk brug planlægger at importere medikamenterne fra Holland. Medikamenterne laves ud fra topskuddene på planten. (Foto: Shutterstock)

Fra år 2018 vil danske læger kunne udskrive cannabis på recept til patienter med smertefulde spasmer på grund af sklerose, kvalme efter kemoterapi eller rygmarvsskade og kroniske smerter. Det har et flertal af partierne i Folketinget vedtaget med årets satspuljeaftale.

Medicinsk cannabis og cannabis til medicinsk brug

Medicinsk cannabis er medicin udviklet ud fra enkelte stoffer i cannabisplanten.

Cannabis til medicinsk brug er i modsætning til medicinsk cannabis udviklet ud fra hele planten og indeholder alle de stoffer, cannabisplanten indeholder.

Der findes ingen godkendte lægemidler med ren cannabis, men i Holland produceres medikamenter med ren cannabis, som kan gives på recept af læger.

Men flere forskere er bekymrede. Der findes simpelthen ikke nok troværdige forskningsresultater, som viser, at cannabis hjælper patienterne, og vi ved for lidt om både bivirkninger og langtidseffekter, mener de.

»Det er meget farligt, når politikerne på den måde går ind og overhaler forskningen og lægerne indenom. Der er ikke forskningsmæssigt belæg for at sige, at det virker. Patienter bliver gidsler og prøveklude i det her.«

Så bastant er udmeldingen fra ph.d. og lektor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og forskningsoverlæge på Vestdansk Center for Rygmarvsskade, Helge Kasch.

»Jeg mener helt klart, at der skal forskes i det. Det er en god idé at lave kliniske forsøg med det og følge patienterne over længere tid. Politikerne skulle hellere samarbejde med forskningsinstitutionerne om at få skabt noget mere viden om det,« siger han.

Cannabis virker! På rotter…

Professor på Institut for Medicin på University of Aberdeen, Roger Pertwee er en af verdens førende forskere i cannabis som medicin. 

Han har forsket i hampeplantens medicinske perspektiver siden 1968. Den gang var cannabis lovligt til salg på britiske apoteker til patienter med smerter. 

På trods af at Roger Pertwee har forsket i cannabis i næsten 50 år, har han svært ved at give et definitivt svar på, om det virker eller ej. 

To typer medicinsk cannabis er lovligt i Danmark

Der findes to typer af medicinsk cannabis, som allerede er tilladt i Danmark:

  • Sativex mod spasmer og smerte ved sklerose.
  • Nabilone, som kan udskrives til kræftpatienter for at lindre kvalme og opkastninger efter kemoterapi.

Lægen skal dog søge om tilladelse hos Sundhedsstyrelsen for at få lov til at udskrive medicinen.

»Vi har masser af opmuntrende data fra dyreforsøg, og vi har positive historier fra patienter, som i dag selvmedicinerer med cannabis. Hvad vi ofte mangler, er de kliniske forsøg med mennesker. Regeringen burde opfordre medicinalindustrien til at udvikle og afprøve potentiel medicin med cannabis,« siger han. 

De danske politikere går dog videre end til blot at opfordre. De vil importere cannabisprodukterne fra Holland og lade læger udskrive dem på recept. I Holland er cannabis til medicinsk brug allerede tilladt, og planten dyrkes under kontrollerede forhold og udvikles til medikamenter af virksomheden Bedrocan BV.

Om under to år vil danske læger også kunne lave recepter på cannabismedikamenterne, som laves ud fra topskuddene på planten.

Normalt når et nyt lægemiddel kommer på markedet, bygger det på kliniske forsøg med først dyr og siden mennesker. Forsøgene har klarlagt virkninger og bivirkninger af medicinen.

Herefter kommer medicinen på markedet, og for at blive solgt i Danmark skal den godkendes af Lægemiddelstyrelsen.

»Det, du gerne vil stå med i sidste ende, er lægemidler, som patienterne kan føle sig trygge ved at tage, og som der er klare beviser for virker,« siger Roger Pertwee.

Alt det har politikerne sprunget over med den nye aftale om legalisering af cannabis til medicinsk brug.

Effekt på sklerose er bedst undersøgt

Fakta om Bedrocan BV: Fra landbrug til cannabis

Den hollandske virksomhed Bedrocan BV var oprindelig en landbrugsvirksomhed, som var specialiseret i at dyrke indendørsafgrøder.

Siden slutningen af 1990’erne har Bedrocan BV koncentreret sin produktion om cannabis til medicinsk brug.

Virksomheden er den eneste leverandør af medicinsk cannabis, som læger må skrive recept på i Holland.

Kilde: bedrocan.nl

Patienter med sklerose og smertefulde spasmer kan allerede i dag få medicinsk cannabis i form af mundsprayen Sativex, som er udviklet ud fra cannabisplanten. De vil fremover også kunne få recept på medikamenter, som består af hele cannabisplanten.

Et studie fra 2005 viser faktisk, at cannabis har god effekt på både smerter og søvnproblemer hos patienter med sklerose.

Mindre opmuntrende viste et andet studie fra 2014, at sklerosepatienter, som ryger hash for at lindre smerter og spasmer, fungerer dårligere kognitivt, end patienter som ikke ryger hash. De har simpelthen sværere ved at huske, planlægge, koncentrere sig og tage beslutninger.

For patienter med kvalme og opkast på grund af kemoterapi er der muligvis en effekt, konkluderer et cochrane review fra 2015.

Forskningsgennemgangen konkluderer dog også, at der er brug for mere forskning for at kunne sige det endegyldigt.

Politikerne har afsat 5 millioner kroner til erfaringsopsamling i forbindelse med cannabisforsøgsordningen. Der er ikke lagt op til egentlig forskning i effekterne. (Foto: Shutterstock)

Uklar effekt på kroniske smerter

Professor på Dansk Smerteforskningscenter på Aarhus Universitet Nanna Brix Finnerup, har gennem en årrække forsket i behandlingen af såkaldte neuropatiske smerter. De kan for eksempel skyldes en rygmarvsskade, hvor ødelagte nervetråde i rygmarven giver smerter i områder med nedsat eller ingen følesans. 

Hun har blandt andet været med til at lave en forskningsgennemgang, som gennemtrawlede tidligere studier af forskellige lægemidler til disse patienter.

Otte af studierne havde lavet kliniske forsøg med præparatet Sativex.

»Vi har ret god evidens for, at det ikke virker bedre end placebo for mennesker med neuropatiske smerter,« siger hun.

Hun er godt med på, at mange patienter med kroniske smerter oplever lindring med cannabis, og kortvarige studier har også vist effekt af at ryge cannabis, men:

»Vi hører mest om de patienter, som har god effekt. Man kan godt få det indtryk, at det virker fantastisk godt, men der er nok også mange, det ikke virker på, eller som ikke kan tåle det på grund af bivirkninger, og vi har ingen mulighed for at vurdere, hvor meget af effekten der kan skyldes placeboeffekt,« siger hun.

Forsøg med cannabis strandede

Dansk Smerteforskningscenter og Vestdansk Center for Rygmarvsskade havde fået tilladelse til at køre et forskningsprojekt for nogle år siden, som skulle undersøge effekten af Sativex på patienter med rygmarvsskade og kroniske smerter.

Ph.d.-projektet var blevet godkendt af Sundhedsstyrelsen og havde fået leveret både Sativex og placebo.

I mellemtiden blev reglerne ændret i Danmark, sådan at man ikke måtte køre bil med cannabis i blodet.

Mange patienter med rygmarvsskade er afhængige af bil for at komme rundt og få en hverdag til at fungere. Derfor var patienterne ikke interesserede i at deltage.

Nanna Brix Finnerup var hovedvejleder på projektet, som måtte opgives, da forskerne ikke kunne rekruttere nok patienter.

Desuden er det vigtigt at se på effekten over længere tid og kende de kortvarige og langvarige bivirkninger.

Cannabisordning bør følges tæt

Nanna Brix Finnerup mener, man skal afvente og høre, hvordan cannabisforsøgsordningen bliver planlagt, før man fælder dom over den.

»Vi har ikke på nuværende tidspunkt et forskningsmæssigt belæg for at sige, at længerevarende behandling med cannabis har en effekt på kroniske neuropatiske smerter,« siger hun.

Derfor er det vigtigt, at der laves en grundig opfølgning af effekt og bivirkninger, og at der gennemføres placebo-kontrollerede forsøg på de præparater, der planlægges at blive brugt, understreger hun.

Det er Roger Pertwee enig i:

»Effekten og sikkerheden ved det skal tjekkes ordentligt. Jeg håber, det vil ske, for mange patienter påstår jo at have gavn af det allerede,« siger han.

Cannabis påvirker receptorer i hjernen

cannabis effekt medicin ukendt

Cannabis-topskuddet indeholder omkring 500 forskellige aktive stoffer, men man kender kun effekten af nogle af dem. (Foto: Shutterstock)

 

Uskyldige ser de ud, de små lysegrønne topskud på cannabisplanten. Med lidt god vilje kunne de forveksles med krydderurten mynte.

De små skud indeholder dog i modsætning til mynte 500 forskellige aktive stoffer, som potentielt kan have en effekt på os, når vi indtager dem, forklarer professor på Institut for Medicin på University of Aberdeen, Robert Pertwee.

Vi kender kun effekten af nogle af de 500.

Cannabis påvirker receptorer i hjernen

I vores hjerne findes nogle bestemte receptorer – det sted i hver enkelt nervecelle, hvor beskeder modtages og sendes videre – som kaldes cannabinoid-receptorer. De er med til at styre både humør, appetit, hukommelse og vores oplevelse af smerte.

Man har fundet to typer af disse cannabinoid-receptorer CB1 og CB2, som cannabis har en effekt på. De to receptorer er blandt andet med til at styre appetit, humør, oplevelse af smerte og vores immunforsvar.

Tetrahydrocannabinol (THC) i cannabis lindrer smerter

Et af de aktive stoffer i cannabis, som påvirker disse receptorer, er tetrahydrocannabinol (THC). THC beskytter planten mod solen og er med til at gøre en skæv, hvis man ryger en joint eller spiser en hashkage.

THC virker desuden smertelindrende. THC er en af de komponenter, som findes i mundsprayen Sativex, der er godkendt til sklerosepatienter for at lindre smerter og spasmer.