Forbrugerne lades i stikken, når de køber vitaminer og kosttilskud
Naturlægemidler og kosttilskud er en milliardforretning. Men i Storbritannien lægger manglende tilsyn ansvaret i forbrugernes hænder, og det er alt andet end acceptabelt, mener disse to forskere.
Millioner af mennesker tager vitamin- og kosttilskud, men selvom branchen vokser, er den i stor udstrækning ureguleret. Mange kosttilskud, der sælges i Storbritannien, er kontaminerede med forbudte og ofte farlige stoffer. En strengere regulering og tilsyn er derfor nødvendig, mener forskerne bag artiklen. (Foto:<a href="shutterstock_81980767.jpg">Shutterstock</a>)

Mineralpræparat-, vitamin- og kosttilskudindustrierne er blandt de hurtigst voksende brancher i verden.

Millioner af mennesker tager vitamin- og kosttilskud, lige fra elitesportsudøvere og atleter, som håber på at fremme deres sportslige ambitioner eller at opnå en bedre fysik, til ganske almindelige mænd og kvinder, som forsøger at trodse aldringsprocessen eller måske bare er interesserede i at leve sundt og have det godt.

Der er mange penge at tjene. I 2012 havde brancheforeningen en indtægt på 32 milliarder dollar, og Nutritional Business Journal forudser, at det tal er steget til 60 milliarder dollar i 2021. I Europa forudses omsætningen at stige fra cirka én milliard dollar til 1,2 milliarder dollar i 2018. I dag svarer én millard dollar til godt 6,5 millarder kroner.

Men selvom branchen vokser i rivende hast, er den i stor udstrækning ureguleret. Vitamin- og kosttilskud kan blandt andet købes i helsekostforretninger, apoteker og via internettet, og den lethed, hvorved de kan fremstilles og sælges, har i høj grad medvirket til branchens opblomstring.

Lovgivningen er mangelfuld og ikke underlagt tilsyn

I Storbritannien er de fleste kosttilskud anset som værende fødevarer og derfor omfattet af fødevarelovgivningen fastlagt af Food Standards Agency and the Department of Health (FSADH, den britiske fødevarestyrelse).

Medmindre producenten fremlægger lægelige påstande, reguleres tilskuddet normalt ikke under lægemiddellovgivningen af The Medicines and Healthcare Regulatory Agency (MHRA).

Det medfører, at producenterne ikke behøver MHRA’s forudgående tilladelse til at producere og sælge deres produkter, og at produkterne ikke behøver at blive godkendt af myndighederne. Vitamin- og kosttilskud, som sælges i Storbritannien, er heller ikke underlagt den samme forskningskontrol og tilsyn som lægemidler.

Fakta

I Danmark inddeler myndighederne vitamin- og kosttilskud i tre grupper: kosttilskud, naturlægemidler og stærke vitamin- og mineralpræparater.

Kosttilskud er fødevarer i koncentrerede doser, der indtages som supplement til den daglige kost. Det er Fødevarestyrelsen, der kontrollerer og fører tilsyn med kosttilskud.

Naturlægemidler bliver som andre lægemidler anvendt til behandling eller forebyggelse af lettere sygdomme eller smerter. Det er Lægemiddelstyrelsen, der vurderer, om et produkt skal klassificeres som et lægemiddel og dermed reguleres under lægemiddellovgivningen.

Stærke vitamin- og mineralpræparater er lægemidler, der anvendes til forebyggelse og helbredelse af mangeltilstande. Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender og fører tilsyn med stærke vitamin- og mineralpræparater.

Hvad, der er nok så vigtigt, er, st vitamin- og kosttilskuddenes produktetsikkerhed, kvalitet og effektivitet ikke testes, før de bliver sat til salg på hylderne, da producenterne ikke er lovmæssigt forpligtigede til at teste dem.

Kontaminerede kosttilskud er et kæmpe problem

Der findes et voksende antal undersøgelser, som indikerer, at mange kosttilskud, der sælges i Storbritannien, er kontaminerede med forbudte og ofte farlige stoffer.

En undersøgelse fra 2004 testede 634 kosttilskud indkøbt i 13 lande og fra 215 forskellige leverandører. Ud af de 634 indeholdt 94 (14,8 procent) anabolt androgent steroid (AAS). 18,8 procent af dem var indkøbt i Storbritannien.

En yderligere undersøgelse fra 2008 fandt, at 10 procent af kosttilskud og vægttabsprodukter indkøbt og testet i Storbritannien var kontamineret med steroider og/eller stimulanser.

En nyere undersøgelse testede 24 produkter solgt i fitnessbutikker i Storbritannien, som blev mistænkt for at indeholde ASS. Ud af de 24 produkter indeholdt 23 steroider, herunder kendte anabole stoffer.

Flere kosttilskud indeholdt illegale stoffer

Men det sker ikke kun i Storbritannien. Der er stigende evidens for lignende problemer i hele Europa og Nordamerika.

Man har fundet adskillige kosttilskud, der udover at være kontamineret med illegale stoffer også indeholdt ingredienser, som ikke er anført i varedeklarationen, eller billigere alternativer og fyldstoffer som græs, hvede eller ris substitueret med ingredienser, der ofte benyttes som fyldstoffer i urtekosttilskud, og som kan forårsage overfølsomhed.

Kontamineringen af kosttilskud indebærer en risiko. Anabole steroider, som blev fundet i visse kosttilskud, kan f.eks. have bivirkninger, der strækker sig fra akne og stigning i kolesterolindholdet i blodet til skrumpning af testiklerne og leverskade. (Foto:<a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

Nogle kosttilskud fremsatte usande og vildledende påstande om produkternes sundhedsfremmende egenskaber.

Der er store risici ved konstant brug af kosttilskud

Kontamineringen af kosttilskud indebærer en risiko for både offentlighedens sundhed og for sportsfolk, der ikke er klar over, at nogle lovlige kosttilskud kan indeholde stoffer, som er bandlyst af antidopingmyndighederne.

Indtagelsen af sådanne produkter gennem længere tid kan udsætte brugerne for betydelige sundhedsrisici. Anabole steroider, som for eksempel testosteron, kan have bivirkninger, der strækker sig fra akne og stigning i kolesterolindholdet i blodet til skrumpning af testiklerne og leverskade, for bare at nævne nogle enkelte.

Hvor kosttilskuddenes varedeklaration enten er misvisende eller indeholder fyldstoffer, kan brugerne have milde til voldsomme reaktioner på grund af de ingredienser, der ikke er listede.

Selv i de tilfælde, hvor kosttilskuddene ikke indeholder ‘skadelige’ ingredienser, kan udskiftningen af ingredienser, med andet end hvad der står i varedeklarationen, sidestilles med at bedrage forbrugerne.

For sportsfolk kan brugen af kontaminerede kosttilskud resultere i en postiv dopingtest og have en skadelig indvirkning på deres sportskarriere. En udredning af tilgængelige data indikerer, at mellem 40 og 70 procent af sportsudøvere tager kosttilskud, og at mellem 10 og 15 procent af kosttilskuddene indeholder bandlyste stoffer.

Følgelig er der stor risiko for, at sportsfolkene ved et tilfælde eller utilsiget kommer til at dope sig gennem indtagelsen af kosttilskud. I 2012 rapporterede antidopingmyndighederne i Storbritannien (UK Anti-Doping UKAD), at cirka 44 procent af de positive dopingtest i Storbritannien menes at skyldes bandlyste stoffer i kosttilskud.

Begræns selv risikoen

Man har fundet kosttilskud, der udover illegale stoffer også indeholdt ingredienser, som ikke er anført i varedeklarationen. (Foto:<a>Shutterstock&lt;/a&gt;)

En strengere regulering og tilsyn er helt klart nødvendig for at sikre kosttilskuddenes sikkerhed og kvalitet for både almindelige forbrugere og atleter. Men der er måder, man kan minimere risikoen selv.

Den første måde er afholdenhed, er kosttilskuddet nødvendigt eller gavnligt? Størstedelen af forbrugerne ville have mere gavn af at være mere opmærksomme på, hvad de spiser, og om de kan opnå de samme fordele gennem passende kost.

I sundhedsfaglige kredse har mange stillet spørgsmålstegn ved nogle af de påståede fordele ved at tage visse kosttilskud, og en umådeholden indtagelse af kosttilskud er blevet forbundet med adskillige sundhedsfarer.

Hvis den enkelte beslutter sig for at tage kosttilskud, skal de sikre sig, at de vælger produkter, der kun indeholder de stoffer, som de behøver, og at man køber kosttilskuddet af en velrenommeret producent.

Særligt atleter skal være opmærksomme på at vælge produkter, der er blevet testet og godkendt før videresalg, da de tager personligt ansvar for de risici, som kosttilskuddene kan indebære.

Men det garanterer ikke beskyttelse fra den mulige kontaminering, og snarere end at placere ansvaret for sikkerhed i hænderne på forbrugere, der ofte er naive og godtroende, burde myndighederne spille en større rolle i reguleringen af hele branchen.

Katinka van de Ven hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Kyle J.D. Mulrooney modtager støtte fra The Educational, Audiovisual and Cultural Executive Agency of the European Union. Denne artikle er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark