Når du handler, kan du let komme til at købe produkter, der indeholder hormonforstyrrende stoffer.
Der går nemlig mange år, fra et stof først bliver mistænkt for at være skadeligt, til det bliver vurderet færdigt i EU-kommissionen.
\ Forstyrrede hormoner
- Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s serie om hormonforstyrrende stoffer.
- Læs med når vi i de kommende uger giver dig den nyeste viden på området, afdækker videnskabelige uenigheder og finder ud af, hvorfor det er så svært at blive fri for de forstyrrende stoffer.
Eksempelvis har det taget cirka 30 år, fra stoffet DEHP, der blandt andet findes i legetøj, blev mistænkt for at være hormonforstyrrende i 1980’erne, til det i starten af 2017 blev forbudt.
Og det er ikke ualmindeligt, at vurderingerne »tager flere år,« fortæller Finn Pedersen, der arbejder med lovkravene til industrikemikalier som for eksempel maling og plastprodukter i Miljøstyrelsen.
Men den lange vurderingstid kan få store konsekvenser for forbrugernes sundhed, mener flere forskere.
»Processen er generelt meget langsom. Så længe stofferne bliver vurderet i EU, fortsætter salget som regel bare. Det betyder, at forbrugerne er udsatte for potentielt skadelige stoffer imens, hvilket på lang sigt kan få konsekvenser for deres fertilitet og helbred,« siger Ulla Hass, der er professor i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
Se en grafik over den lange behandlingstid i EU herunder, og klik på de runde ikoner for mere info. Artiklen forsætter under grafikken.
\ Læs mere
Farligt for forbrugernes sundhed
Hormonforstyrrende stoffer er farlige over længere tid, både i høje og lave doser og i samspil med andre stoffer, hvilket betegnes som ‘cocktaileffekten’, forklarer også Anna-Maria Andersson, der er forskningsleder på Center for Hormonforstyrrende Stoffer og forsker på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.
Det er især gravide kvinder, der skal være opmærksomme på hormonforstyrrende stoffer i kosmetik og fødevarer, fordi fostret er eksponeret for de skadelige stoffer via livmoderen, fortæller hun videre.
»Forstadier til testikelkræft kan opstå i fostret under graviditeten, hvis hormonbalancen bliver forstyrret af skadelige stoffer,« forklarer Anna-Maria Andersson.
Ud over testikel- og brystkræft er hormonforstyrrende stoffer blandt andet mistænkte for at være medvirkende til dårlig sædkvalitet og medfødte misdannelser i kønsorganerne.
TÆNK: »Det går alt for langsomt«
Den lange proces, fra et stof er under mistanke for at være skadeligt, til det forbydes, er uacceptabel, mener Forbrugerrådet Tænk.
»Det er for dårligt, at der går så lang tid. Forbrugerne er ikke tilstrækkeligt beskyttede i den lange periode, og det er vores holdning, at der burde gå kortere tid, fra man har bevist effekt i dyreforsøg, til stoffet forbydes for mennesker,« siger Stine Müller, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk, og tilføjer:
»Det bedste ville klart være, hvis man som forbruger kunne være sikker på, at der ikke er hormonforstyrrende stoffer i vores produkter. Det er desværre ikke tilfældet, og derfor er det næstbedste, at man er ordentligt informeret omkring, hvad der er potentielt skadeligt. Det er vi ikke i dag,« siger Stine Müller, der efterlyser mere gennemskuelig information omkring mistænkte stoffer, som endnu ikke er vurderet færdigt i EU.
EU er uenige om svar på kritikken
Kritikken af den lange behandligstid i EU, hvor forbrugerne er udsat for potentielt skadelige stoffer, møder forståelse hos tjekkiske Katarina Konecna, der er medlem af EU’s udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.
»Processen i EU er for langsom. Samtidig laver Kommissionen konstant særlige godkendelser af mistænkte stoffer i stedet for at respektere forsigtighedsprincippet, som skal beskytte vores sundhed som europæiske borgere,« siger hun og tilføjer:
»Man ignorerer fuldstændig de akademiske studier, der peger på, at stofferne er skadelige.«
Et meget anderledes svar lyder dog fra Enrico Brivio, der er EU’s talsmand for miljø, fiskeri og transport.
»Det er meget komplekst at bevise, at et stof er hormonforstyrrende, og derfor er det en lang proces. Vi gør alt, hvad vi kan,« siger han.
Enrico Brivio pointerer samtidig, at vi i EU er meget beskyttede over for skadelige stoffer, sammenlignet med for eksempel USA og resten af verden. I USA har man eksempelvis ikke noget system, der undersøger, hvorvidt der er hormonforstyrrende stoffer i produkter på markedet, uddyber han.
Det er svært at bevise hormoneffekter
Årsagen til, at det tager så lang tid at vurdere stoffer, der er mistænkt for at være skadelige for vores sundhed, er, ud over den lange behandlingstid i EU, at det er meget svært at bevise, at et stof er hormonforstyrrende.
Når man skal teste, om et stof er hormonforstyrrende, gør man det typisk på rotter eller ved at teste celler i reagensglas. Man tester det ikke direkte på mennesker, fordi man ikke ønsker at skade forsøgspersonerne, men det giver udfordringer ikke at have resultater fra mennesker, forklarer Ulla Hass fra DTU.
»Der er naturligvis forskel på dyr og mennesker. Mennesker er meget mere følsomme over for stofferne end dyr. Det tager man hensyn til og prøver at finde den dosis, mennesker kan tåle, men det kan stadig være svært, fordi der er mange usikkerheder omkring, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker os,« siger hun.
Selv hvis et forsøg viser, at rotterne får hormonforstyrrelser af at være i kontakt med et bestemt stof, er det stadig ikke sikkert, at det samme vil gøre sig gældende for mennesker, fortæller Finn Pedersen, der er funktionsleder i Miljøstyrelsen.
»Hvis vi skal kunne forbyde noget og på sigt fjerne det fra hylderne, skal vi kunne dokumentere en reel risiko for mennesker, og det er ikke sikkert, vi kan det, selvom vi ved, stoffet er hormonforstyrrende i dyr,« forklarer han.
»Det bedste ville være et mærkat for mistænkte stoffer«
Det er altså svært at bevise, at et stof er hormonforstyrrende, når man ikke kan teste effekten på mennesker.
Derfor findes der også lister over mistænkte stoffer på Miljøstyrelsens og Det Europæiske Kemikalieargentur’s (ECHA) hjemmeside. Disse er dog ikke komplette, og dokumentationen varierer i kvalitet, påpeger Ulla Hass.
Det er derfor vigtigt, at vi finder en måde at oplyse forbrugerne på, mens de mistænkte stoffer bliver vurderet, mener hun.
»En god mulighed kunne være, hvis der var et mærkat for mistænkte stoffer bag på produkterne. Men så føler producenterne selvfølgelig, at deres produkter bliver blacklistet uden tilstrækkelige beviser,« siger hun.
Dog må det være op til andre at tage hensyn til producenterne, påpeger Ulla Hass.
»Som forskere er det vores opgave at vurdere de sundhedsmæssige aspekter af hormonforstyrrende stoffer. Og der står vi altså med et problem i forhold til den lange vurderingstid og forbrugernes sundhed på lang sigt,« slutter hun.
