En stor bagdel kan være en stor fordel
Tab dig og få et længere liv! Sådan lyder budskabet tit. Men det er ikke altid gavnligt at tabe sig. Det afhænger nemlig af, hvor på kroppen fedtet tabes.
Fedt på hofter og lår er ikke usundt - tværtimod hjælper de til at leve længere. (Foto: Mik122)

 

Hvis du tror du kommer til at leve længere, fordi du taber dig, kan du godt tro om igen. Du vinder sandsynligvis kun ekstra levetid, hvis du taber fedtet fra maven og ikke fra hofterne.

Det viser en ny stor undersøgelse, udført af blandt andet Tina Landsvig Berentzen, ph.d. fra Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital.

Vægttab kan nedsætte levetiden

Fedme øger risikoen for en lang række sygdomme såsom diabetes, hjertesygdom og cancer, og vi ved også, at fedme reducerer levetiden. Derfor kan det virke overraskende, at flere store befolkningsstudier viser, at vægttab kan nedsætte levetiden.

Men undersøgelsen af Tina Landsvig Berentzen og kolleger bekræfter, at vægttab forkorter levetiden hos raske midaldrende danskere.

Som noget helt nyt viser undersøgelsen også, at levetiden afhænger af hvor på kroppen fedtdepoterne reduceres.

Nuancerer budskabet om vægttab

Det er nemlig afgørende, om man taber det fedt, som sidder omkring maven, eller om man taber det fedt, som sidder omkring hofter og lår. Mavefedtet skal reduceres, hvorimod fedtet på hofter og lår skal bevares, hvis levetiden skal øges.

»Vi er nogle af de første, som har kunnet nuancere budskabet omkring vægttab ved at vise, at det ikke handler om at tabe sig, men derimod om at reducere mavefedtet og bevare fedtet på hofter og lår, hvis levetiden skal øges,« fortæller Tina Landsvig Berentzen.

Fakta

Body Mass Index (BMI) BMI er et mål for generel fedme og beregnes som kropsvægten i kilo divideret højden i meter x højden i meter. Hvis du vejer 80 kg og er 1.75 meter høj er regnestykket: 80 kg/(1.75 m x 1.75 m) = 26.1 kg/m2 Hvis du vejer 77 kg og er 1.75 meter høj er regnestykket: 77 kg/(1.75 m x 1.75 m) = 25.1 kg/m2 For denne person vil det at tabe sig en enhed i BMI svarer således til 3 kg. Taljeomkreds Taljeomkredsen er et mål for mavefedme, og måles i cm midt mellem den nederste ribbenskant og hoften

Undersøgelsen bygger på data fra den store danske befolkningsundersøgelse ’Kost, Kræft og Helbred’, hvor 26.625 mænd og kvinder i alderen 50-64 år blev undersøgt i både 1993-97 og 1999-02.

Vægttab ikke det samme som taljereduktion

Deltagerne blev blandt andet vejet og fik målt højde og taljeomkreds, og de blev sidenhen fulgt via Danmarks landsdækkende registre af sygelighed og dødelighed.

Undersøgelsen viser, at en rask person på 50-64 år som taber sig i vægt, eller mere præcist taber sig en BMI-enhed (se faktaboks), øger sin risiko for at dø med 9 %. Den samme person nedsætter derimod sin risiko for at dø med 9 %, hvis han/hun reducerer sin talje med 5 cm (faktaboks).

Dette gælder for så vidt alle raske personer i alderen 50-64 år, og ikke blot dem som allerede er overvægtige, æble- eller pæreformede.

Mavefedt er skadeligt

Resultaterne støttes af en lang række andre undersøgelser, som viser at de sundhedsskadelige effekter af fedme i høj grad er betinget af hvor på kroppen fedtet er placeret; altså om man er æble- eller pæreformet.

Med andre ord er fedme ikke bare fedme. Mavefedtet er skadeligt, hvorimod fedt på hofter og lår er gavnligt. Det skyldes en række forskelle mellem de forskellige fedtdepoter i kroppen.

Mavefedtet, især det som sidder inde i bughulen omkring organerne, udsender for eksempel mange frie fede syrer og en lang række signalstoffer (adipokiner), som har skadelige effekter på kroppen og kan bidrage til udvikling af hjertesygdom.

Fedt på bagdelen er gavnligt

Mavefedtet er usundt, så sundt vægttab skal sigte mod at reducere taljemålet. (Foto: Colourbox)

Fedtdepoterne på hofter og lår optager og lagrer derimod frie fede syrer, så de ikke skader kroppen. Samtidig udsender fedtet på hofter og lår signalstoffer med gavnlige effekter på kroppen.

En stor bagdel kan derfor være en sundhedsmæssig fordel. Det handler således ikke nødvendigvis om at tabe sig, men derimod om at reducere mavefedtet og bevare fedtet på hofter og lår.

Vi skal derfor have mere fat i målebåndet, når sundhedsrisikoen skal vurderes, mener Tina Landsvig Berentzen.

 

Fiberrig kost tærer på mavefedtet

Men hvordan sikrer man sig så, at det er mavefedtet man taber? Det viser undersøgelsen intet om. Men andre undersøgelser tyder på, at sportsaktivitet og en fiberrig kost især tærer på mavefedtet.

Desuden ser det ud til at man ved moderate vægttab taber forholdsvis mere mavefedt end andet fedt, hvorimod denne balance forskydes ved store vægttab. Det skyldes blandt andet, at man ved vægttab ofte starter med at smide fedtet på maven.

Vægttab, og især lokalt vægttab, er imidlertid vanskeligt, specielt på lang sigt. Det handler derfor i høj grad om at forebygge mavefedme via en sund levevis med masser af motion, fiberrig kost, god søvn og ingen stress.

Hvorfor er noget fedt bedre end andet?

Mavefedtet, især det som sidder inde i bughulen, er skadeligt, hvorimod fedt på hofter og lår er gavnligt.

De sundhedsmæssige forskelle mellem fedtdepoternes skyldes blandt andet, at der mellem depoterne er forskelle i:

- fedtcellernes omsætning af de skadelige frie, fede syrer
- fedtcellernes størrelse og antal
- typen og mængden af de signalstoffer (adipokiner), som fedtcellerne udsender
- hvorvidt fedtvævet er infiltreret af andre celletyper, typisk makrofager, som er involveret i immunforsvaret 

Undersøgelsens resultater

Undersøgelsen bygger på data fra den danske kohorte ’Kost, Kræft og Helbred’, hvor 26.625 personer i alderen 50-64 år blev undersøgt i både 1993-97 og 1999-02. Siden blev alle personerne fulgt via Danmarks landsdækkende registre af sygelighed og dødelighed.

Deltagerne blev i gennemsnit fulgt 6.8 år efter undersøgelsen i 1999-02.

I denne periode døde 929 personer

Den gennemsnitlige BMI var ved start i 1993-97:
• Mænd: 25.7 kg/m2
• Kvinder: 24.3 kg/m2


Den gennemsnitlige taljeomkreds var ved start i 1993-97:
• Mænd: 94 cm
• Kvinder: 79 cm


I den femårige periode mellem de to undersøgelser reducerede 30 % af mændene og 15 % af kvinderne deres taljeomkreds.
• 70 % af mændene og 85 % af kvinderne øgede deres taljeomkreds.

Den gennemsnitlige øgning i taljeomkredsen over den 5-årige periode var
• Mænd: 3 cm
• Kvinder: 7 cm

 

Undersøgelsen er udført af

Tina Landsvig Berentzen, ph.d., Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital

Marianne Uhre Jakobsen, ph.d., Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

Jytte Halkjaer, ph.d., Kræftens Bekæmpelse

Anne Tjønneland, professor, Kræftens Bekæmpelse

Kim Overvad, professor, Afdeling for Epidemiologi, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet & Afdeling for Kardiologi, Center for Kardiovaskulær forskning, Aalborg Sygehus

Thorkild I.A. Sørensen, professor, Institut for Sygdomsforebyggelse, Bispebjerg Hospital