Når mistanke om stofmisbrug eller forgiftning skal efterforskes, er det oftest blod og urin som bliver analyseret. Problemet er bare, at det skal gå hurtigt, hvis retsmedicinerne skal have en chance for at fange beviset i blodet eller urinen, før det er udskilt af kroppen. Og ofte når de det ikke.
»Så er hår en bedre sladrehank,« siger Sys Stybe Johansen fra Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet, der er det eneste retsmedicinske institut i Danmark, som udfører håranalyser.
Hun er retskemiker, og med blot en hårtot kan Sys Stybe Johansen hjælpe politiet i efterforskningen – typisk i voldtægtssager, hvor offeret er blevet bedøvet inden.
Håret er bygget med stoffer
Hovedhår vokser gennemsnitligt en centimeter om måneden, men det spændende for retskemikerne, er det, der sker, inden håret vokser ud.
»Alt, hvad man spiser, drikker, sniffer og injicerer, kommer ud i blodet,« forklarer Sys Stybe Johansen.
Ude i blodet blandes stoffet, lad os sige amfetamin, med alle næringsstofferne, og når de bliver optaget i kroppens celler, så ryger noget af amfetaminen med og sætter sig fast.
For eksempel i hårsækkene, som håret gror fra. Hårsækkene suger næring fra blodet til at danne håret, og når det sker, »så bliver misbrugsstofferne eller lægemidlerne inkorporeret i håret,« siger Sys Stybe Johansen.
Det er ikke det eneste, som er særligt ved håret.
»I kroppen nedbrydes stofferne hurtigt, men i håret bevares det aktive stof,« siger Sys Stybe Johansen og forklarer, at hvis du har sniffet amfetamin, så har du altså rent amfetamin i håret.
Og når det først er ude i håret, kan retskemikerne analysere sig frem til det i en hårtot.
Bedøvet af kæresten og forsøgt knivdræbt
I 2009 bliver en 66-årig mand indlagt på hospitalet efter at være sluppet væk fra sin kæreste, der har overfaldet ham med en kniv.
Tidligere på dagen, forklarer han politiet, er han blevet overvældet af træthed efter at have spist et måltid mad, og han lægger sig på sofaen. Kort efter slår kæresten ham i hovedet med en jernstang. Underligt nok reagerer han overhovedet ikke på overfaldet, men lader i stedet kæresten pleje og berolige ham – på trods af angrebet minutter tidligere.
\ Fakta
Retsmedicinerne klipper tre gange 60 hår af til hver analyse. Hårprøverne findeles i små segmenter af to centimeter, hvorefter analysen foretages og retskemikerne kan se et mønster over hårets kemiske indhold og stofmængderne. Skulle man finde på at kronrage sig, fordi man tror, det vil slette alle spor, kan man godt tro om igen, advarer retskemiker Sys Stybe Johansen. Retskemikerne kan nemlig bruge alle hår på kroppen til analysen – også kønsbehåring.
Manden forklarer, at han igen bliver træt, og igen lægger han sig på sofaen, men ikke lang tid efter angriber kæresten ham på ny. Denne gang med en kniv. Manden flygter, og politiet bliver tilkaldt.
Politiet får mistanke om, at manden formentlig er blevet forgiftet, og en hårprøve fra den 66-årige mand sendes til retskemisk afdeling, hvor Sys Stybe Johansen tager imod.
Håret giver et andet perspektiv
Der går tre dage fra stoffet er optaget i kroppen, til det er ude som hår på den anden side. Her bliver det, og efter en måned kan stofresterne findes i håret én centimeter fra hovedbunden. Endnu tredive dage senere sidder det i håret to centimeter ude. Hvor langt, retskemikerne kan spore et misbrug eller forbrug tilbage i tiden, afgøres af hårets længde.
I sagen om den 66-årige mand finder Sys Stybe Johansen koncentrationer af både morfin og forskellig medicin både i håret og i en blodprøve, som er taget få timer efter drabsforsøget.
Hvad, blodprøven til gengæld ikke afslører, er, at manden er blevet forgiftet flere gange. Der er morfin i håret omkring tre og fire centimeter fra hovedbunden, hvilket svarer til tre-fire måneders hårvækst.
»Det var en god håranalyse,« siger Sys Stybe Johansen.
Hun har en række eksempler på den type ”eksotiske” forgiftningssager, men egentligt er det sjældent den slags forbrydelser, som ender på hendes skrivebord. For det meste er det i sager om ’drug rape’, når nogen er blevet bedøvet, typisk med en drink i byen, og forsøgt voldtaget, at politiet beder om hjælp, fortæller hun.
Nye stoffer gemmer sig i håret
Når der er mistanke om, at en person er blevet voldtaget under bedøvelse, skal det gå hurtigt med at få taget prøver fra blodet og urinen. Problemet er bare, at ofrene sjældent melder sig til politiet, før der er gået en dag, forklarer Sys Stybe Johansen.
»Så ved vi, at mange stoffer er ude af blodet eller urinen,« siger hun.
Når det tidspunkt er passeret, bliver hårprøven det eneste alternativ til at undersøge, hvad ofrene har haft i kroppen omkring gerningstidspunktet.
Men heller ikke håranalysen er altid nok.
»Hårprøverne fra drug rape-sager ender jævnligt med at være negative,« siger Sys Stybe Johansen.
\ Fakta
Designer drugs er modifikationer af kendte stoffer, med små ændringer i den kemiske sammensætning. Når retskemikerne med stor sikkerhed kan sige, hvilket stof(fer) der er i håret, så er det fordi, de på forhånd kender stoffernes og dermed deres kemiske signatur. Hvis ikke de har set den kemiske signatur før, er det svært at sige hvilket stof, der er fundet, og en mængdebestemmelse er umulig, før retskemikerne har fået indleveret et referencestof.
Ofrene er for det meste kun bedøvet med enkeltdoser, forklarer hun, og det gør det svært at finde stoffet i analysen. Nogle stoffer dannes naturligt i kroppen, og derfor vil der altid være en forekomst af dem i håret.
Hvis retskemikerne skal påvise en enkeltdosis – for eksempel bedøvelsesmiddel i en drink – så er de nødt til at have en reference over det naturlige indhold i håret først, til at sammenligne med.
Sys Stybe Johansen forklarer, at særligt nye designer drugs (se faktaboks) er et problem.
»Vi har svært ved at følge med de mange kreative hjemmebryggerier,« siger Sys Stybe Johansen.
I tre ens forgiftningssager fra hele Danmark gik der næsten to år, fra et ukendt stof var fundet i ofrene, til det blev indleveret og analyseret af retskemikerne, som så kunne tilføje det til deres liste over referencestoffer.
»Det er sådan lidt baglæns, men sådan må det være,« siger Sys Stybe Johansen.
Tager lang tid at nå hårfin præcision
For retskemikerne er det et spørgsmål om at forbedre deres analysemetode, så de kan komme længere ned i følsomhed og blive mere præcise.
»Vi spørger hele tiden os selv: ”Dækker vi nok, har vi nok relevante stoffer inkluderet i undersøgelsen?”« siger Sys Stybe Johansen.
Da afdelingen begyndte at udføre håranalyser tilbage i 2005, kunne de teste for fire forskellige stoffer. I dag er retskemikerne i stand til at bestemme koncentrationen af i hvert fald et hundrede forskellige stoffer i håret, og deres database over referencestoffer vokser hele tiden.
Men det er en langsommelig proces.
I 2012 analyserede retskemisk afdeling, som er det eneste sted i Danmark, der udfører håranalyser, 20 hårprøver. Året før var det 16, 9 i 2010 og kun en enkelt hårprøve fandt vej til laboratoriet i 2009.
Sys Stybe Johansen er ærgerlig over den lille mængde hårprøver, de får til undersøgelse, men tilføjer, at det trods alt viser det en udvikling i den rigtige retning:
»Vi får flere sager nu, hvor mulighederne med håranalyser er mere tydelige for efterforskerne, så jeg forventer, at det bliver meget mere udbredt i fremtiden.«
